Vestager møder Google i retssalen: Afgørelse om bøde på 18 milliarder kommer for domstol
Onsdag var Magrethe Vestager og resten af EU-kommissoriet samlet i Luxemborg, hvor den bøde, der blev tildelt Google tilbage i 2017, nu kommer for en domstol.
Det er bøden på 2,42 milliarder euro, cirka 18 milliarder kroner, der blev tildelt til Google af EU’s Konkurrencekommission, der skal falde en afgørelse om, skriver Politiken.
Retssagen bliver et opgør mellem europæiske stater og deres union, EU, og it-giganterne – i første omgang Google. Det kommer til udtryk ved, at flere store tyske medieselskaber og den tyske regering bakker bødeforlægget op. På den anden side er virksomheder som Netflix, Amazon og Ebay klar på at bakke Google op.
Afgørelsen vil nemlig med stor sandsynlighed med til at afgøre, om det europæiske marked er åbent eller lukket land for virksomhederne. På den anden side er der også meget på spil for Magrethe Vestager og EU, der, hvis afgørelsen falder til Googles fordel, vil lide et stort politisk prestigetab.
Konkurrenceforvridende giganter
Bødeforlægget der er tilbage fra 2017 på baggrund af, at EU’s Konkurrencekommission mener, at Google har udvist konkurrenceforvridende, idet de har misbrugt deres status som den mest brugte søgemaskine til at promovere egne produkter før konkurrenternes.
Det forventes, at Google vil fremhæve, at der er et meget stort marked, hvor andre giganter, såsom Amazon, også har en meget stor rækkevidde, når det kommer til at promovere andre produkter til internettets brugere.
Spørgsmålet fra giganterne lyder således, hvornår de kan tillade sig at promovere egne produkter, i stedet for at promovere andres. Ud over denne bøde, har Magrethe Vestager og EU tildelt Google bøde for i alt 40 milliarder kroner.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.