Vestager leder efter snavs i Googles Android-aftaler

Googles aftaler med mobilproducenter om præinstalleret apps er i EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestagers kikkert. Ifølge mediet TechCrunch peger rapporter på, at Kommissionen vil have en formel anklage mod Google klar i løbet af ugen.

Margrethe Vestager er efterhånden kendt for at turde tage kampen op med markedets giganter. Nu er Googles aftaler med mobilproducenter for alvor kommet under konkurrencekommissærens loop.

»Vores bekymring går på, at Google måske har lukket af for en af nye apps hovedkanaler til at nå ud til kunder ved at forlange, at telefonproducenter og -operatører præinstallerer et sæt Google apps, i stedet for at lade folk beslutte selv, hvilke apps de vil have,« forklarede Margrethe Vestager i talen.

Nyhedsmediet The Information skrev allerede i 2014 om Googles voksende krav til producenter om at præinstallere Google Apps, og i følge TechCrunch lyder det i nogle rapporter, at kommissionen sandsynligvis i denne uge vil formulere en formel anklage mod Google.

Holder innovation tilbage på 80 pct af markedet

I dagens tale sagde Margrethe Vestager dog, at det endnu ikke er til at sige, hvorvidt Google har brudt reglerne, men hun understregede, at større firmaer ikke skal have lov til at kvæle konkurrencedygtig innovation fra mindre firmaer. En sådan innovation kunne være WhatsApp, der allerede fem år efter lancering havde 600 millioner bruger.

»Det er den type af forandring, som kan ødelægge et andet firmas forretning, uden at det kan nå at reagere. Så vi er nødt til at sikre, at store firmaer ikke forsøger at beskytte dem selv, ved at holde innovation tilbage,« forklarede Margrethe Vestager.

Da Google sidder på nogle bagvedliggende tjenester, kan man dog spekulere i, om ny innovation vil overhale dem inden om, hvis for eksempel Google Maps ikke er forhåndsinstalleret.

Google afviser anklager

Som forsvar mod Kommissionens spekulationer skriver Google i en blog, at også ’andre systemer kommer med præinstallerede basis apps’ så som Apple og Microsoft, og det er en del af konkurrencehvilkårene. Her pointerer mediet TechCrunch dog, at 80 pct. af det globale smartphone marked er domineret af Android, imens kun en pct. går til Microsoft og Apples iOS cirka står for en femtedel af markedet.

En talsmand fra Google pointerer desuden, at brugerne har det sidste ord.

»Enhver kan bruge Android med eller uden Google applikationer. Hardwareproducenter og operatører kan beslutte, hvordan de vil bruge Android, og brugere har det sidste ord i forhold til hvilke apps de vil bruge på deres enheder,« siger han til TechCrunch og tilføjer, at Google fortsat vil diskutere emnet med kommissionen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer ()
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Martin Eriksen

»Enhver kan bruge Android med eller uden Google applikationer. Hardwareproducenter og operatører kan beslutte, hvordan de vil bruge Android, og brugere har det sidste ord i forhold til hvilke apps de vil bruge på deres enheder,«

Måske men vi kan ikke vælge at afinstallere Googles applikationer.

  • 0
  • 0
#2 Bent Jensen

Hvis man rooter eller køber den rigtige telefon, bruger selv en oneplus one med CM 13 og minitalistisk google programpakke.

Men producentens software, eller gtådighed i forsøget på at få en del af aplikations, information kagen er tit lang være.

Især Samsung stinker. Have en i 6Edge i 14 dage før den blev skibet af, inden jeg fik et føl. Fint hardware især kamera, men lorte software. Så er tilbage på min one plus, den er også fint nok efter opdateringen, har højere opløsning på kamera, mere RAM og koster kun 1/3.

Der udover er den tildeling af retigheder til aplicationer under Andriod 6 helt genialt, man kan også stoppe halsen på dem man ikke kan lide, selv om de ikke kan afinstalleres.

  • 0
  • 0
#5 Jacob Nordfalk

... og så havde vi allesammen brugt Hangouts, Google+, Play Musik, Play Film og Google Drev.... og de konkurrende tjenester (såsom Whatsapp, FB, Spotify, Netflix/TDC Play, Dropbox) været døde.

De havde ikke engang behøvet (som MS gjorde det i 90'erne) i hemmelighed at sørge for at konkurrenterne 'pludselig ikke virkede' på deres platform.

De kunne såmænd bare havde beholdt de ydelser og innovation, som de stiller til rådighed for alle apps, for dem selv - såsom forbedret stedplacering (listen er lang, se https://developers.google.com/android/guides/setup#add_google_play_servi... ). Så ville alle andre apps ville klodsede, bruge strøm ad H til, få telefonen til at hakke og blegne i forhold til Googles, der som de eneste ville skinne.... og ingen ville gide bruge andet end Googles apps. Se, DET ville havde hæmmet innovationen.

Men ærlig talt så har Google nærmest gjort det modsatte... hver eneste gang de har lavet en innovation, såvel teknologisk som brugergrænseflade/designmæssigt, så er det væltet ud med vejledninger i hvordan andre parter kunne komme nemt i gang med det samme.... og så har de i øvrigt været super amatøragtige i deres lancering af konkurrerende tjenester og apps. Havde de haft en intention om at Hangouts, Play Musik, Play Film, Drev etc skulle være eneherskende kunne de nemt havde fået det til at ske ved at kaste penge efter ordentlig og velplanlagt markedsføring og lancering.

Som jeg ser det har Google haft masser af muligheder for at kvæle alternative tjenester, og har ikke gjort det.

Hilsen Jacob (TI: Jeg er lektor på DTU Diplom og Android-underviser/udvikler/rådgiver for Lund&Bendsen)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere