Endnu en af verdens tech-giganter har i dag haft fornøjelsen af, at konkurrencekommissær Margrethe Vestager i overført betydning har banket på døren med budskabet om, at hun er parat til at plante en stævning i postkassen.
Denne gang er det planetens mægtigste e-handelsvirksomhed, Amazon, der står for skud.
Det skriver Vestager i et opslag på det sociale medie Twitter.
We reached the preliminary conclusion that @amazon illegally has abused its dominant position as a marketplace service provider in DE & FR. @amazon may have used sensitive data big scale to compete against smaller retailers. Now for @amazon to respond. @EU_Competition— Margrethe Vestager (@vestager) November 10, 2020
Amazon skulle ifølge Vestagers tweet havde gjort sig skyldig i på ulovlig vis at misbruge sin position til i Tyskland og Frankrig at træde mindre retail-virksomheder under fode.
»Med den kraftigt stigende e-handel og med Amazon som en førende platform for e-handel, er det vigtigt med en fair og uforstyrret adgang for alle sælgere,« citerer Finans Margrethe Vestager for at sige i en skriftlig udtalelse ifølge Ritzau.
I søgelyset igen
Det forventes blandt andet af Financial Times, at man fra EU's side vil bekendtgøre anklagerne mod Amazon senere i dag.
Det er dog ikke første gang, at den amerikanske gigant, der er begyndt sit indtog i Skandinavien er i den tidligere politiske leder af Radikales søgelys.
»Europæiske forbrugere handler i stigende grad online. E-handel har øget konkurrencen og giver flere valgmuligheder og bedre priser. Vi skal sikre os, at store online-platformen ikke elimenerer de fordele gennem tiltag af konkurrenceforvridende karakter. Derfor har jeg besluttet at tage se nærmere på Amazons forretningspraksis og platformens dobbeltrolle som markedsplads og forhandler for at sikre, at det stemmer overens med EU's konkurrenceregler,« udtalte Margrethe Vestager sidste år i en meddelelse fra EU-kommissionen.