Vestager og EU anklager Facebook for at give vildledende informationer omkring WhatsApp-handel

I forbindelse med opkøbet af WhatsApp i 2014 gav Facebook uærlige oplysninger omkring mulighederne for dataudveksling mellem de to sociale medier. Det mener EU-kommissionen med Margrethe Vestager i spidsen. Potentiel megabøde kan være i sigte.

Da Facebook i 2014 opkøbte beskedtjenesten WhatsApp for 22 milliarder dollars, hævdede de, at de ikke ville være i stand til at sammenflette bruger-id fra de to tjenester for derved at kombinere data.

Læs også: Facebook køber chat-tjenesten WhatsApp for 103 milliarder kroner

Men det, mener EU-Kommissionen, var forkert. Derfor har de nu anklaget Facebook for at give dem vildledende oplysninger i forbindelse med handlen. Det skriver flere medier, eksempelvis Ars Technica og The Guardian.

Helt konkret har Konkurrencemyndighederne i Bruxelles - med danske Margrethe Vestager i spidsen - udsendt et anklageskrift, hvor det fremgår, at Facebook bevidst undlod at oplyse, at ‘de tekniske muligheder for automatisk at matche Facebook-brugernes id med WhatsApp-brugernes id allerede eksisterede på tidspunkt for fusionen.’

»Virksomhederne er forpligtet til at give kommissionen præcise oplysninger under undersøgelserne af en fusion. De skal tage denne forpligtelse alvorligt,« lyder det fra Margrethe Vestager i en pressemeddelelse.

Læs også: Amnesty-undersøgelse: Facebook og Apple beskytter brugernes data bedst

»Vores rettidige og effektive gennemgang af fusioner afhænger af nøjagtigheden af de oplysninger, som de involverede virksomheder giver os. I dette specifikke tilfælde er det kommissionens foreløbige opfattelse, at Facebook gav os ukorrekte eller vildledende oplysninger i forbindelse med undersøgelsen af overtagelse af WhatsApp. Facebook har nu mulighed for at reagere,« lyder det videre fra den danske kommissær.

The Guardian skriver, at Facebook kan risikere at skulle betale 1 pct. af den samlede, globale omsætning fra 2014, hvor handlen fandt sted. Et år, hvor Facebooks omsætning for første gang oversteg 10 milliarder dollars.

Facebook har fået indtil 31 januar til at svare på anklagen. Umiddelbart mener det sociale medie ikke, at de har gjort noget galt i forbindelse med handlen.

»Vi respekterer kommissionens proces og er overbeviste om, at en fuldstændig gennemgang af de faktiske omstændigheder vil bekræfte, at Facebook har handlet i god tro. Vi har konsekvent givet præcise oplysninger om vores tekniske muligheder og planer, herunder i indlæg om købet WhatsApp og i frivillige briefinger før WhatsApp privacy-opdatering i år,« lyder det i et statement fra en Facebook-talsmand.

Læs også: WhatsApp indfører fuld kryptering: Kan ikke engang selv se beskederne

Helt ukontroversielle har de to sociale mediers datalege dog ikke været. I august bekræftede WhatsApp, at man ville koble brugernes telefonnumre sammen med Facebooks data for at give bedre og mere målrettede reklamer på Facebook - noget, som vakte utilfredshed blandt privacy-vagthunde i Europa. I november var det da også pres fra europæiske lande - primært Tyskland - som fik Facebook til at stoppe med at indsamle WhatsApp-data i Europa.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (2)

Kommentarer (2)
Knud Larsen

Det kan ikke være ulovligt bare at afgive vildledende information. Dette gør DR og alle medier hele tiden. Historiker laver historie forfalskning, der passer i deres billede etc.
Der må da være en anklage baseret på en klar overtrædelse af en regel - et positivt faktuel baseret element.

Mads Hjorth

Hvem skal man anklage for ikke at gennemskue at man nok godt kan sammenflette brugerkonti fra to services der begge registrere mobilnumre (og emails og ip-adresser og device-id'er og....)?

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 10:29

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017