Vestager ekspres-kulegraver CPR-sikkerhed efter hacking af CSC

Illustration: leowolfert/Bigstock
Indenrigsminister Margrethe Vestager indleder en øjeblikkelig undersøgelse af sikkerheden i CPR-systemet. Det sker, efter at hackere er brudt ind i politiets systemer, der ligger hos samme leverandør, nemlig CSC

It-leverandøren CSC har måttet erkende, at et større hackerangreb mod politiets it-systemer, herunder kørekortregistret, har fundet sted.

Og da CSC og står for driften af CPR-systemet har økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) øjeblikkeligt bedt om en undersøgelse af sikkerheden i CPR-systemet. Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Samtidig har ministeren bedt CSC gøre rede for, hvorfor ministeren først blev orienteret så sent om sagen, som tilfældet er. I redegørelsen skal der indgå en forklaring på, hvorfor CSC ikke af egen drift har vurderet, at der var behov for at orientere om sagen.

»Jeg ser med meget stor alvor på denne sag, og derfor bad jeg, da jeg blev orienteret, om en grundig undersøgelse af sikkerheden i vores eget CPR-system. Det er vigtigt, at vi får et overblik over, om vi skal tage særlige forholdsregler i relation til CPR-systemet, så vi kan sikre systemet bedst muligt. Jeg har også bedt om en redegørelse fra CSC for, hvorfor jeg først er blevet orienteret så sent i forløbet,« udtaler Margrethe Vestager i pressemeddelelsen.

Version2 følger op på sagen.

Vestager sætter undersøgelse i gang af CPR-systemets sikkerhed

PRESSEMEDDELELSE – Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager har øjeblikkeligt, på baggrund af politiets efterforskning i en sag om et større hackerangreb mod CSC, bedt om en undersøgelse af sikkerheden i CPR-systemet. Der skyldes, at CSC varetager driften af CPR-systemet. Ministeren har endvidere bedt CSC om en redegørelse for, hvorfor ministeren først blev orienteret om sagen så sent.

Rigspolitiet har den 6. juni 2013 offentliggjort, at politiet efterforsker en sag om et større hackerangreb mod CSC Danmark A/S, der blandt andet varetager driften af en række af politiets registre. Der er flere mistænkte i sagen, som bl.a. skal have kopieret filer med virksomhedsnumre og personnumre fra politiets systemer.

CSC Danmark A/S varetager også driften af CPR-systemet. Derfor har økonomi- og indenrigsministeren øjeblikkeligt bedt om, at der bliver gennemført en nærmere undersøgelse af, om der er grund til at tage yderligere forholdsregler for CPR-systemet på baggrund af den sag, politiet efterforsker.

Undersøgelsen vil blive koordineret med det arbejde med at undersøge og vurdere omfanget af sikkerhedsnedbruddet som gennemføres under ledelse af Politiets Efterretningstjeneste i tæt samarbejde med navnlig Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste.

Økonomi- og indenrigsministeren har endvidere bedt om en redegørelse fra CSC for, hvorfor ministeren først blev orienteret om sagen så sent. I redegørelsen skal der indgå en forklaring på, hvorfor CSC ikke af egen drift har vurderet, at der var behov for at orientere om sagen.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager udtaler:

”Jeg ser med meget stor alvor på denne sag, og derfor bad jeg, da jeg blev orienteret, om en grundig undersøgelse af sikkerheden i vores eget CPR-system. Det er vigtigt, at vi får et overblik over, om vi skal tage særlige forholdsregler i relation til CPR-systemet, så vi kan sikre systemet bedst muligt. Jeg har også bedt om en redegørelse fra CSC for, hvorfor jeg først er blevet orienteret så sent i forløbet.”

Undersøgelse og redegørelse vil blive udarbejdet hurtigst muligt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Egon Jensen

Ha ha, den er god: Nu skal der "ekspres-kulegraves" CPR-sikkerhed. 9 måneder, efter man havde opdaget hacking.

Men som man kender det med danske ekspresser: de plejer jo at komme "lidt" for sent. -- Så må man regne med at "ekspressen" først kører af sted efter sommerferie, og at vi igen hører fra den, når næste vinters sne er tøet.

  • 5
  • 0
Michael Olesen

Personnumre er ikke ligefrem den store hemmelighed, som sjældent bliver oplyst til gud og hver mand...

Jeg ser et større problem i at politiets systemer hos CSC er blevet hacket.

Og hvad med sikkerheden hos alle de andre steder, hvor CPR-numrene opbevares?? eksempelvis regioner/hospitaler/paskontoret

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere