Vestager: E-valg skal nok blive evalueret - og bliver ikke dyrt

Høringen om e-valg på Christiansborg blev indledt med nye garantier fra Margrethe Vestager. Hun lovede, at hvert forsøg ville blive evalueret, og at prisen ikke ville løbe løbsk.
Illustration: Margrethe Vestager

En godt fyldt landstingssal på Christiansborg danner onsdag formiddag rammen om den sidste, store debat om e-valg med politikerne, inden den politiske beslutning om lovforslag L132 falder på plads.

Og tilhørerne - hvor modstandere af e-valg tilsyneladende er i overtal - kunne starte dagens program med nye garantier fra økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, som ikke kunne deltage hele formiddagen, men nåede forbi og holdt et kvarters oplæg.

Hun gik nemlig to kritikpunkter i møde og lovede, at det ikke ville blive et stort og dyrt it-projekt, som kritikerne frygter.

»I den offentlige debat får man det indtryk, at det vil koste et trecifret millionbeløb. Det vil det slet ikke. Det vil være alt for dyrt. Når vi holder udbuddet, kan vi se, hvad det koster, og vi er ikke forpligtet til at sige ja til en kontrakt. Det er også frivilligt for kommunerne, om de vil være med,« understregede ministeren.

En anden oplægsholder, Lene Hartig Danielsen, som har ansvaret for valghandlingerne i Aarhus Kommune, blev efterfølgende gået økonomisk på klingen af Stine Brix, it-ordfører for Enhedslisten. Hun ville vide, om kommunen vil skære ned på andre kommunale udgifter for at kunne køre forsøg med e-valg.

»Vi ved ikke, hvad det koster. Vi har brug for noget erfaring, før vi kan lave en solid business case. Hvis vi får lov til at gennemføre forsøg, vil vi søge om penge fra en innovationspulje i Aarhus Kommune,« forklarede Lene Hartig Danielsen.

Ministeren tog også fat i kritikken af, at der ikke står klart i lovforslaget, at der er tale om forsøg, der skal evalueres.

»Vi vil gerne forpligte os til at evaluere hvert enkelt valg med digital stemmeafgivelse og optælling. Det vil vi gøre efter hvert valg og så sende resultatet til Kommunaludvalget og Udvalget for valgs prøvelse,« sagde Margrethe Vestager til forsamlingen.

Hun understregede, at der kun er tale om forsøg, ikke en blankocheck til at kommunerne kan fortsætte med e-valg fremover. Hvert forsøg skal godkendes af ministeriet, og kun løsninger, som ministeriet har valgt gennem udbud, må blive afprøvet.

»Ud fra den offentlige debat kan man få det indtryk, at vi satser hele demokratiet og er godt på vej ud over afgrunden med bind for øjnene. Men det er ikke det, der sker. Hvis vi vedtager lovforslaget, kører vi midt på vejen. Ingen kan have en interesse i at satse de fundamentale ting i demokratiet, uanset hvor digitalt begejstret man er,« sagde ministeren.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (28)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Erik Cederstrand

Jeg mangler stadig fuldstændig en udmelding fra politikerne om, hvad succes-kriterierne er. Vi skal lave forsøg med e-valg, fint nok. Men hvordan finder vi efterfølgende ud af, om forsøget er en success? Hvad skal vi måle på? Og hvem bestemmer, om målene er nået?

Hvis målene ikke er klart defineret fra start, så får vi præcis den samme diskussion når forsøget er slut, og vi kan alle pege på en vilkårlig parameter og sige "se, forsøget er en fiasko/success", afhængig af hvad vi allerede mente om e-valg inden forsøget gik i gang.

  • 23
  • 0
Anonym

"Vi SKAL have e-Valg, og så kan I ellers råbe og skrige lige så tosset, I vil! Jeg er minister, så RET IND!"

Vis mig et offentligt IT-projekt, som har holdt tidsplan og budget...

Som nævnt i en anden tråd, WHY EVEN BOTHER? Politikerne gider kun høre efter dem med samme holdning som dem selv.. Og faglige argumenter bider ikke på.

Har hørt, at Norge søger ingeniører...

  • 16
  • 1
David Rechnagel Udsen

Jeg tror ikke det giver meget politisk mening ikke at love at offentligt projekt løber løbsk.

Kammerater, Amanda skal nok blive en succes! Og IC4-togene er lige om hjørnet. Og jeg hører de snart åbner den nye lufthavn i Berlin!

Jeg har endnu aldrig hørt en politiker tale for et nyt projekt og ikke garanterer at økonomien ikke løber løbsk. Det ville godt nok også være mærkeligt. Men sådan ender det nu aldrig.

  • 11
  • 0
David Nielsen

Hvis nu et krav er at det ikke må blive endnu et dyrt offentligt projekt - hvorfor så bruge tid og penge på at sende det i udbud? der er jo nærmest garanti for at det vil blive afvist (hvis man kan stole på Vestager).

Iøvrigt den garanti hun giver - giver hun kvajebajere hvis hun ikke kan holde det? eller betaler staten/os alle så bare endnu engang?

  • 3
  • 0
kurt christensen

Hvad er det helt præcis man vil opnå med E-valg? Kan disse mål ikke nåes ved tilføjelser til papirvalg? Er det man vil opnå med E-valg virkelig så vigtig? Hvorfor har man ikke først undersøgt andre måder at opnå det man vil med E-valg?

  • 7
  • 0
Torben Frandsen

Jeg kan heller ikke huske et eneste offentligt IT-projekt hvor udgifterne ikke er løbet løbsk. Men er det faktisk korrekt at det vitterligt er samtlige IT-projekter der er gået over budget?

Hvor mange offentlige it-projekter kan du huske? Hvor mange tror du der er gennemført i alt?

Ikke sandt?

Hvis man påstår at det er normen, at offentlige it-projekter løber over tids- og budgetrammer, afslører man højst at man har hele sin viden om emnet fra pressen.

  • 0
  • 1
Hans Schou

Diverse happenings når du har stemt elektronisk:

  1. Put papir sedlen i lommen, og gå ud og sig at der ikke kom noget print. Så er der uoverensstemmelse imellem elektroniske og papirstemmer.
  2. Spis papirsedlen når du står i boksen, og løb ud.
  3. Spis papirsedlen når du står foran valgurnen.
  4. Aftal med en makker at han står udenfor boksen, ser din papirseddel, giver dig åbenlyst 100 kroner, og så putter du sedlen ned i valgurnen. (så er den ugyldig)

Find selv på flere julelege...

  • 5
  • 0
Lars Bengtsson

Han har måske nævnt det tidligere, men jeg bed mærke i det på høringen i dag. Joe nævnte at udvikling af IT (eller andre teknologiske foranstaltninger) til demokratiske valg bør være åbne. Evt. software bør være open source, og udviklet åbent. Metoderne bør udvikles i det offentlige.

Jeg ser et demokratisk problem i at man lægger op til at det skal være private firmaer som leverer løsningen. Man kan selvfølgelig stille krav til at kildekode skal være offentligt tilgængelig, men jeg synes ikke det er tilstrækkeligt for at gøre valgene gennemsigtige. Ved at lægge hele udviklingen af valg processen ud i det offentlige vil man kunne opnå de samme fordele (og ulemper) som der er ved Open source, nemlig at mange øjne kan finde fejl og mange sjæle kan komme med ideer og det vil så være en demokratisk og meritokratisk process som afgør hvad løsningen bliver. I modsætning til det som et firma leverer, hvor der vil der være et incitament til at fokusere på bundlinjen og det er ikke nødvendigvis det samme som er gavnligt for demokratiet.

Dette projekt er ikke et tilfældigt offentligt IT projekt. Det kan i yderste konsekvens komme til at afskaffe demokratiet i landet, som PHK tidligere har gjort opmærksom på.

Det er så værd at bemærke at den nuværende IT som sørger for valgkort ikke er åben, det er KMD der står for det. Samt den software der udregner de endelige medlemmer af folketinget heller ikke er tilgængelig, ikke engang for Demtech, selvom de har bedt om den, endnu. Det er Danmarks Statistik som står for det.

  • 2
  • 0
Flemming Madsen

Put papir sedlen i lommen, og gå ud og sig at der ikke kom noget print. Så er der uoverensstemmelse imellem elektroniske og papirstemmer.

Den foreslåede løsning tæller ikke stemmen på pc'en, men printer blot en stemme ud. Først når den bliver lagt i valg-urnen bliver den talt (hvis scanneren ellers registrerer den rigtig, dette kan du ikke verificere).

Så hvis du spiser stemmen eller lignende, så bliver du bare bedt om at udskrive en ny stemme.

  • 2
  • 0
Rune Broberg

Samt den software der udregner de endelige medlemmer af folketinget heller ikke er tilgængelig, ikke engang for Demtech, selvom de har bedt om den, endnu. Det er Danmarks Statistik som står for det.

Det skal retfærdigvis siges, at der er særdeles mange der regner mandaterne ud, ud over Danmarks Statistik - partierne laver selv tallene, i løbet af dagen efterhånden som resultaterne dukker op for de enkelte valgkredse. Og der er da også altid nogle enkelte der beder om fintællinger, men jeg har ikke set nogen efterspørge at man regner efter.

Desuden har jeg da til en matematikforelæsning på universitetet været med til at regne valgresultater ud. Der var en forelæser der synes at det da lige var en sjov øvelse med et par hundrede studerende.

In short: Det kan godt være softwaren er lukket, men da inddata er frit tilgængelige, og algoritmen, omend besværlig, er kendt, kan resultatet verificeres - og det bliver gjort i praksis.

  • 1
  • 2
Christian Knudsen

Hvor mange offentlige it-projekter kan du huske? Hvor mange tror du der er gennemført i alt?

Ikke sandt?

Hvis man påstår at det er normen, at offentlige it-projekter løber over tids- og budgetrammer, afslører man højst at man har hele sin viden om emnet fra pressen.

En del

Mange

Netop

Det var præcist pointen. Inden vi kategorisk afviser at dette projekt kan gennemføres til tiden og indenfor budgettet, med det argument at det har staten aldrig gjort før, skal vi måske lige dobbelttjekke at staten aldrig har gjort det før :) Jeg er så ikke ret meget i tvivl om at det bliver dyrt, men det er en anden sag

  • 0
  • 1
Lars Bengtsson

Hvorfor ikke lave en simpel evaluering på de erfaringer, som andre har haft? Hvorfor er det man ikke mener, at man begår samme fejl som dem? Har man et sagligt belæg for det eller er det ren arrogance?

Der er flere der snakker om at valgkulturen er forskellig fra land til land. Men som jeg ser det er det mere det at der er nogle praktiske og valgtekniske forskelle, og måske også at danskerne er lidt mere kritiske end en gennemsnitlig borger.

Det er i det mindste væsentligt at man har besluttet at der skal være papirspor, hvilket ikke er særligt udbredt i udlandet. Der er dog uklarhed om det er et krav om papirsporet skal være den gældende stemme og ikke computeren. Så vidt jeg forstår det nuværende lovforslag så er det op til indenrigsministeren at afgøre det og ændre det. Hvilket i min optik er utilfredsstillende, da det ikke er et uvæsentligt område.

Men jeg er enig i at det sådan set er for tidligt at gå ud og potentielt bruge store beløb på eksperimenter når teorien og laboratorietest ikke er moden nok.

  • 1
  • 0
Lars Ole Belhage

En hurtig søgning på CVR (som snart er OPEN-DATA) oplyser kun at Margrethes firma er opløst (som hun måske selv er på vej til)

Men mon ikke hun har nogle kraftige økonomiske interesser i e-valg ? (ligesom kendt forbillede det forlangte flapper hængende bag biler) Hun ender vel med at blive kendt som "stænklap-kvinden" - måske lidt silikone ville hjælpe ?

  • 1
  • 1
Niels Elgaard Larsen

. Der er dog uklarhed om det er et krav om papirsporet skal være den gældende stemme og ikke computeren.

Ja.

Jeg synes jo, at det er temmelig søgt at påstå at papirstemmen er den gældende og så, bortset fra stikprøver, kun optælle elektronisk.

Se Høringsnotatet: http://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/l132/bilag/1/1209860/index.htm

==

For så vidt angår forslaget om at lovfæste, at papirstemmesedlen udgør den afgivnestemme, skal ministeriet bemærke, at den gældende lovgivning forudsætter, at stemmeafgivningen foregår ved hjælp af en papirstemmeseddel og en eller anden form for skriveredskab. Lovens udgangspunkt er således en papirstemmeseddel som den gyldige manifestation af vælgerens stemmeafgivning. Lovforslaget giver bl.a. mulighed for at tilpasse debestemmelser, der forudsætter en papirstemmeseddel afmærket med et skriveredskab.Samtidig fastslås det i bemærkningerne – som er bindende for lovens fortolkning og forudmøntningen i kravspecifikation og bekendtgørelse – at det kommende e-valgsystem skal give vælgeren en eller anden form for fysisk manifestation af stemmen (papirprint eller -spor), som vælgeren skal anvende til stemmeafgivningen. Bemærkningerne herom giver ikke ministeriet anledning til nogen ændringer af lovforslaget

Så du stemmer, så får du en papir-bon, som er den gældende stemme. Så afleverer du papirstemmen i en stemme urne. Og så brænder de din og de andres gældende papirstemmer uden at nogen har kigget på dem, medmindre de bliver udtaget til en stikprøve.

  • 1
  • 0
Jesper Lund

Så du stemmer, så får du en papir-bon, som er den gældende stemme. Så afleverer du papirstemmen i en stemme urne. Og så brænder de din og de andres gældende papirstemmer uden at nogen har kigget på dem, medmindre de bliver udtaget til en stikprøve.

Ikke nok med det. Nogle af de skitserede tekniske løsninger (dem som de adspurgte leverandører foretrækker) indebærer at den elektroniske stemme registreres på et smartcard og at papirstemmes printes på en separat papirenhed (med RFID eller optisk-scan løsninger kan papirspor og elektronisk stemme være samme enhed).

Side 11: "Systems employing smartcards will print a separate ballot on paper". http://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/l132/bilag/1/1209863.pdf

Hvordan sikrer man sig at vælgerne afleverer begge stemmesedler i den situation? Når det rygtes at papirstemmen alligevel aldrig tælles op fordi det er dyrt og besværligt, vil nogle borgere sikkert beholde papirstemmen i lommen af den ene eller den anden årsag.

En lokalavis på Frederiksberg skrev følgende om papirsporet

En del af regeringens forslag lyder helt molboagtigt: Når man har stemt elektronisk, printer computeren en stemmeseddel ud, som puttes i urnen til de almindelige stemmesedler, og så tælles der manuelt op bagefter.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere