Vestager åbner ny konkurrence-sag mod Googles annonceforretning

Illustration: EU/Sara Rønnow Sejtzer Herlet
EU-kommissionen vil blandt andet undersøge kravet om, at konkurrenter skal bruge Googles egen 'ad manager'.

EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har åbnet en ny konkurrence-sag mod Google. Kommissionen vil nemlig undersøge, om Google favoriserer egne produkter i sin annonceforretning. Det skriver AP News.

»Vi er bekymrede for, at Google har gjort det sværere for rivaler at konkurrere på markedet for online annonceservice,« oplyser Margrethe Vestager i en pressemeddelelse.

EU-kommissionen vil fokusere på kravet om, at konkurrenter skal bruge Googles egen 'ad manager', hvis de vil reklamere på platforme, som selskabet ejer, og på de begrænsninger som Google lægger for konkurrenternes adgang til Google-brugerdata.

Kommissionen vil også se nærmere på, hvordan Googles beslutning om et øget fokus på privatlivsbeskyttelse vil påvirke markedet. Det gælder eksempelvis selskabets plan om at udfase tredjeparts-cookies.

»Vi vil fortsætte med at have en konstruktiv dialog med EU-kommissionen, besvare deres spørgsmål og vise de fordele, som vores produkter giver europæiske virksomheder og forbruger,« oplyser Google i en meddelelse.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere