Version2’s læsere spørger: Hvad skal jeg stille op, hvis jeg modtager krav om erstatning i Popcorn Time-sagen?

Hvem har det juridiske ansvar, hvis en IP-adresse, som hele familien bruger, er blevet brugt til at downloade film ulovligt. Vi har sendt Version2’s læseres spørgsmål videre til to juridiske eksperter.

Vi kunne i sidste uge fortælle historien om, hvordan filmdistributøren Scanbox Entertainment har bedt advokatfirmaet Opus Law om at opkræve erstatning fra en række danskere, som ulovligt har hentet film via torrent-tjenester.

Læs også: Filmdistributører gentoptager krigen mod pirater med et angreb på Popcorn Time-brugere

Det er en sag, som for alvor kan få Version2’s læsere til tasterne i debatten. Blandt andet skriver læser Martin Kofoed: »Troede det for længst var slået fast i retten, at der ikke er en 1:1 mellem IP-adresse og en person. Men det ser ikke ud til at bekymre filmbranchen, den fortsætter ufortrødent med, hvad den er bedst til: at strinte sine kunder op ad ryggen i stedet for at tilbyde løsninger.«

I den efterfølgende debat opstår der imidlertid en række mere generelle juridiske spørgsmål, som ikke har direkte tilknytning til den konkrete sag.

Nogle af disse spørgsmål har vi taget med videre til Henrik Udsen, professor på Københavns Universitet og centerleder for CIIR, der forsker og underviser i it-ret, it-kontraktret, obligationsret, persondataret og informationsret. Og Clement Salung Petersen, lektor ved Københavns Universitet med speciale i civilproces, immaterialret, håndhævelse af immaterialrettigheder

 

Hvad kræver det at få en dommerkendelse for at få udleveret oplysninger om IP-adresser fra en internetudbyder?

»En dansk domstol kan pålægge en internetudbyder at udlevere oplysninger om sine kunders navn og adresse, hvis det findes hensigtsmæssigt. Da disse oplysninger har afgørende betydning for, at rettighedshaverne i disse tilfælde kan forfølge deres krav, er denne betingelse normalt opfyldt,« siger Clement Salung Petersen.

 

Bliver der i forbindelse med udstedelsen af en dommerkendelse tjekket, om dokumentationen, som ligger til grund herfor, er indhentet på lovlig vis?

»Når en rettighedshaver anmoder retten om at pålægge en internetudbyder at udlevere disse oplysninger, får internetudbyderen lejlighed til at udtale sig om anmodningen. Internetudbyderen kan i denne forbindelse anfægte grundlaget for anmodningen. Hvis det ikke sker, vil retten normalt ikke foretage en nærmere undersøgelse heraf,« siger Clement Salung Petersen.

 

Hvad hvis IP-indehaver kun har downloadet dele af filmen, men ikke rent faktisk har set den?

»Det er stadig en krænkelse af ophavsretten. Der er ikke forskel på, om filmen er blevet set eller ej, ligesom der ikke er forskel på, om man har hentet hele eller kun dele af filmen,« siger Henrik Udsen.

 

Hvad hvis flere personer deler en IP-adresse – en familie eller to studerende, der deler lejlighed, og ingen vil kendes ved det ulovlige download?

»Denne situation vil utvivlsomt opstå i mange hustande, og det har vi også haft nogle sager om for seks-syv år siden,« siger Clement Salung Petersen.

Han husker to forskellige sager. I den ene sag afgav en mor med hjemmeboende børn forklaring om, at hun intet kendte til fildeling, og ikke vidste, hvad hendes børn havde foretaget sig på computerne den pågældende dag. Hun blev frikendt.

I en anden sag boede en fyr alene. Han erkendte, at han havde installeret software til fildeling, og at hans netværk ikke stod åbent. Alt pegede i retning, af han selv havde gjort det, også selvom han ikke direkte indrømmede det, fortæller Clement Salung Petersen.

»Hvis du som internetabonnent bliver sagsøgt for disse ophavsretskrænkelser, bliver du part i retssagen. Rettighedshaveren kan opfordre dig til at afgive forklaring for retten, og du har i så fald pligt til at tale sandt. Det er således strafbart at lyve for retten. Du har dog ikke pligt til at afgive forklaring, men hvis du ikke afgiver forklaring, kan retten normalt tillægge det bevismæssig vægt i forhold til modparten. Det vil her betyde, at retten kan finde det bevist, at du har begået krænkelserne, blot fordi du ikke vil udtale dig om det. Det er det, der i juraen kaldes processuel skadevirkning,« siger Clement Salung Petersen.

Han tilføjer, at ophavsretskrænkelser i forbindelse med fildeling i mange tilfælde er strafbare, og at du ikke har pligt til at afgive forklaring om forhold, såfremt forklaringen antages at ville udsætte en selv for straf, og at retten i sådanne tilfælde heller ikke kan tillægge en manglende forklaring processuel skadevirkning. Det samme gælder tilfælde, hvor ens forklaring kan udsætte ens nærmeste for straf, medmindre retten bestemmer andet. Da straffen for ophavsretskrænkelser i mange tilfælde forudsætter, at rettighedshaveren ønsker strafforfølgning, vil rettighedshaveren i mange tilfælde kunne bestemme, at straf ikke kan komme på tale. I så fald kan du næppe fritages fra at afgive forklaring.

Clement Salung Petersen nævner også, at du i hvert fald i grovere fildelingssager risikerer at få besøg uden forudgående varsel af rettighedshaveren sammen med fogedretten, der om nødvendigt kan tiltvinge sig adgang til din bopæl med henblik på at foretage en såkaldt bevissikringsundersøgelse, der blandt andet kan omfatte tekniske undersøgelser af husstandens computere.

 

Hvad hvis IP-indehaveren har et åbent trådløst netværk, og det derfor kan være for eksempel naboen, der har hentet filmen?

»Du vil ikke ifalde noget ansvar, hvis du ikke vidste eller burde vide, hvad dit netværk bruges til,« siger Henrik Udsen .

 

Har for eksempel et hotel eller bibliotek juridisk ansvar, hvis en film er blevet downloadet ulovligt via deres åbne trådløse netværk?

»Det vil ikke ifalde et hotel eller bibliotek ansvar til, fordi det har stillet et trådløst netværk til rådighed. De skal ikke overvåge, hvad deres netværk bruges til,« siger Henrik Udsen.

 

Hvordan skal modtagerne af brevet fra Opus Law forholde sig?

»Du skal gøre op med dig selv, om du vil vedkende dig at have foretaget den ulovlige fildeling eller ej. Hvis du ikke vil vedkende dig at have foretaget den ulovlig fildeling, gælder det om at svare skriftligt på brevet og bestride kravet. Hvis du ikke bestrider kravet, kan sagen fortsætte som en inkassosag med rykkergebyrer og omkostninger, og du risikerer også, at der bliver anlagt en retssag imod dig.«

»Hvis du derimod har foretaget den påståede ulovlige fildeling, må du foretage en vurdering af risikoen for at blive sagsøgt og i sidste ende dømt. I en sådan situation bør du gå til en advokat, som kan foretage en konkret vurdering af sagen. Hvis du når frem til, at risikoen for at blive dømt er for stor, kan du prøve at finde en rimelig forligsmæssig løsning med rettighedshaveren,« siger Clement Salung Petersen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (75)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kim Henriksen
  • 2
  • 0
Christian Nobel

»En dansk domstol kan pålægge en internetudbyder at udlevere oplysninger om sine kunders navn og adresse, hvis det findes hensigtsmæssigt. Da disse oplysninger har afgørende betydning for, at rettighedshaverne i disse tilfælde kan forfølge deres krav, er denne betingelse normalt opfyldt,« siger Clement Salung Petersen.

Betyder det at en repræsentant for en rettighedshaver en bloc kan få en dommerkendelse uden yderligere bevisførelse for præcis hvad der ligger til grund - især når man tænker på at det ikke er en 1:1 sammenhæng mellem person og IP-adresse?

Er det i overensstemmelse med persondataloven at få masseudleveret adresseoplysninger?

Er det i det hele tilladt, i en civilretslig tvist at få disse oplysninger - fordrer det ikke en politianmeldelse?

Kan der rettes aktsindsigt, så bagvedliggende dommerkendelse kan komme på bordet?

»Når en rettighedshaver anmoder retten om at pålægge en internetudbyder at udlevere disse oplysninger, får internetudbyderen lejlighed til at udtale sig om anmodningen. Internetudbyderen kan i denne forbindelse anfægte grundlaget for anmodningen. Hvis det ikke sker, vil retten normalt ikke foretage en nærmere undersøgelse heraf,« siger Clement Salung Petersen.

Dvs. at honye-pot legitimeres - ianal, men som jeg forstår det, så må politiet ikke bruge ulovlige metoder til indsamling af beviser, så gælder loven ikke for medieindustrien?

Præcis hvad dokumentation/bevis ligger der til grund ud over et tilfældigt screenshot?

Er der redegjort for bevisets karakter?

»Det er stadig en krænkelse af ophavsretten. Der er ikke forskel på om filmen er blevet set eller ej, ligesom der ikke er forskel på, om man har hentet hele eller kun dele af filmen,« siger Henrik Udsen.

Er dette så også korrekt, selv straffeloven kan gradbøjes?

Der er tale om et erstatningskrav på 2.200 kr, IKKE EN BØDE, for en film der kan erhverves på DVD i Fona til 50 kr - rettighedshaver skal kunne dokumentere et konkret tab, hvilket så typisk vil være høst en tier for det pågældende produkt.

Hvis han mener at filmen så har været stillet til rådighed yderligere 219 gange til andre, så skal han kunne dokumentere det.

Endvidere, hvis der er tale om reel fildeling, hvor mange af de anklagede er så gengangere - forstået på den måde, er der tale om en cirkelslutning, således at kravet er skruet yderligere op, uden belæg?

  • 11
  • 0
Doc Nielsen

Det er helt okay at du har et åbent wifi, men du skal nok hellere sige til dommeren at du ikke vidste dine naboer brugte det. Det er ikke dit job at overvåge dit wifi, åbent eller ej.
Siden jeg kom på nettet tilbage i '95, har jeg fået tre breve fra "rettighedsalliancen" eller lignende. Alle var omkring torrents. To af dem blev jeg beskyldt for at have oprettet og lagt på pirate bay, blot fordi ejers navn indeholdt "nielsen" ...

Needless to say, jeg har endnu ikke været i retten eller betalt nogle bøder, for mine 20 års "pirateri".

  • 4
  • 0
Henrik Madsen

"»Det er stadig en krænkelse af ophavsretten. Der er ikke forskel på om filmen er blevet set eller ej, ligesom der ikke er forskel på, om man har hentet hele eller kun dele af filmen,« siger Henrik Udsen."

Så det vil sige hvis jeg opretter en fil med navnet "Fast & Furious 7" og putter følgende binære indhold "0" ind i filen så har jeg overtrådt ophavsretsloven fordi filmen også indeholder nogle binære "0" værdier ?

Hvis ikke, hvor mange bit's skal der så til for at man har delt "filmen" ?

  • 7
  • 1
Peter Jensen

Nej det hænger heller ikke sammen i min logik.

I brevet fra advokatfirmaet som gengives i linket fra hardwareonline.dk tidligere i denne tråd, der skriver de oven i købet, at de har dokumenteret at det er den pågældende film der er delt, ud fra den beregnede hashværdi. Men den hashværdi vil kun være identisk når hele filen er downloaded. Mangler der bare en enkelt bit i filen så matcher hashværdien ikke og der er derfor ikke nogen dokumentation for at det rent faktisk er den samme fil der deles.

  • 4
  • 0
Klavs Klavsen

Der er jo nogen der godt kunne tænke sig at bidrage til Tor netværks og sikre anonymitet for alle (især i de lande der endnu mere end os har brug for det) - men jeg må indrømme at jeg er lidt loren, for jeg ved ikke hvordan jeg er sikret og hvor dyrt det kan gå hen og blive for mig, hvis min forklaring er at jeg kører en tor exit node (og ikke har tilkøbt en ekstra ip til den node alene ) ?

  • 2
  • 0
Henrik Madsen

Meget muligt.

Det jeg forsøger at finde ud af her er om, hvor lidt af en film jeg reelt set skal have før det kan siges at jeg har gjort filmen tilgængelig.

Vi ved lige nu følgende :

Hele filmen = Du har gjort den tilgængelig.

Dele af filmen = Du har gjort den tilgængelig.

Altså hvis jeg gør alle bits'ne tilgængelige så har jeg logisk nok gjort den tilgængelig, men hvor få bits skal jeg reelt set gøre tilgængelig før jeg kan dømmes.

Jeg er ret sikker på at jeg har masser af filer på min computer som har bitmønstre tilfælles med film som deles på filsider.

Hvad nu hvis jeg tager en fysisk bog, scanner en side fra bogen og lægger denne ene side på nettet. Kan jeg så dømmes for at have offentliggjort bogen (Eller dele af den) og idømmes en straf som er ligeså stor som hvis jeg havde scannet hele bogen ?

Det er jo det der er det spændende her.

Jeg kan hente en P2P klient, søge efter "Fast & furious 7", finde en peer og bede min klient om at downloade filmen.

Reelt set kan min computer downloade 10 bytes af filmen og de 10 bytes deler jeg så med resten af verden fordi at få lov at downloade resten af filmen.

Deler jeg filmen fordi jeg har 10 bytes af den på min computer og andre kan downloade de 10 bytes fra mig ?

  • 4
  • 1
Nicolai Møller-Andersen

Hvor mange internetbrugere i Danmark har overhovedet en personlig ip-adresse, som kun de bruger, og som altid er den samme?

Hvis ikke man betaler extra for en fast ip adresse, så skifter teleselskaberne den jo ud jævnligt... altså flere gang om året. Hvor stort er problemet så?

  • 0
  • 4
Christian Nobel

Jeg kan hente en P2P klient, søge efter "Fast & furious 7", finde en peer og bede min klient om at downloade filmen.

Reelt set kan min computer downloade 10 bytes af filmen og de 10 bytes deler jeg så med resten af verden fordi at få lov at downloade resten af filmen.

Et andet aspekt er, du ved jo slet ikke om det du søger efter er det rigtige.

Så hvis nu honey-pot'teren har lavet en fil der hedder "Fast & furious 7", men hvor indholdet i virkeligheden er noget andet, eksempelvis hvid støj, eller en trusselsfilm, har du så overhovedet downloaded (endsige set) "Fast & furious 7"?

  • 6
  • 0
Christian Nobel

Hvis ikke man betaler extra for en fast ip adresse, så skifter teleselskaberne den jo ud jævnligt... altså flere gang om året. Hvor stort er problemet så?

Problemet er som jeg ser det (ianal), at det nu også fordrer logningsopslag (skærpet brud på persondataloven) for at se hvilken bruger der har været tilknyttet den pågældende IP på det pågældende tidspunkt.

Eksempelvis så skifter IP på mobilt netværk meget hyppigt.

  • 5
  • 0
Ebbe Hansen

Jeg er en doven gammel rad, ofte finder jeg det lettere at åbne en film på popcorn end at hente den i reolen, hvor jeg har den stående, stadig med cellofan og prismærke fra fona.
Jeg gad nok vide, hvad domstolen siger til, at jeg har hentet en film, til hvilken jeg har købt blivende adkomst.

  • 3
  • 1
Christian Münster

Tor netværket giver ingen sikkerhed for anonymitet, under en torrent fil deling. Netop fordi der er direkte forbindelse mellem dig, modtager eller afsender.

Det er påkrævet, for at overførslen overhovedet kan lade sig gøre, i begge kender hinandens IP adresse.

der i mod, hvis din IP er spoofed, jeg ved ikke hvordan, kan du måske sikre din anonymitet noget mere.

  • 0
  • 6
Baldur Norddahl

Hvor mange internetbrugere i Danmark har overhovedet en personlig ip-adresse, som kun de bruger, og som altid er den samme?

Hvis ikke man betaler extra for en fast ip adresse, så skifter teleselskaberne den jo ud jævnligt... altså flere gang om året. Hvor stort er problemet så?

Det er lovpligt at internetudbyderen registrerer hvilken IP adresse du til enhver tid har. Hvis internetudbyderen anvender NAT, så skal de også registrere hvilke portnumre der aktuelt benyttes af dig.

Brevene som vi modtager fra rettighedshaverne inkluderer eksakt dato og tidspunkt, foruden IP adresse og port numre. Vi vil derfor altid kunne finde frem til kunden, såfremt dansk lovgivning overholdes.

  • 3
  • 0
Peter Jensen

Tor netværket giver ingen sikkerhed for anonymitet, under en torrent fil deling. Netop fordi der er direkte forbindelse mellem dig, modtager eller afsender.


Det er ikke korrekt.

Tor kan teknisk set sagtens sættes op til anonym torrent-fildeling, men det frarådes på det kraftigste fordi netværket ikke er designet til den voldsomme båndbreddebelastning.

En logningsfri VPN-udbyder i udlandet er nok et meget bedre alternativ.

  • 3
  • 0
Henrik Madsen

Tor netværket giver ingen sikkerhed for anonymitet, under en torrent fil deling. Netop fordi der er direkte forbindelse mellem dig, modtager eller afsender.
Det er påkrævet, for at overførslen overhovedet kan lade sig gøre, i begge kender hinandens IP adresse.
der i mod, hvis din IP er spoofed, jeg ved ikke hvordan, kan du måske sikre din anonymitet noget mere.

Læste et sted at de nyeste versioner af popcorn time tilbyder at man kan købe en VPN forbindelse til en server som så fungerer som proxy.

Hvis film og musikbranchen buldrer for hårdt frem så vil de folk som bruger popcorntime vel blot abonnere på denne service og så kan musik/filmbranchen vel se i vejviseren efter at finde den der streamer.

Hvis folk er villige til at betale op mod 100 Kr. for en streaming tjeneste med begrænset indhold (Netflix, HBO, Viaplay etc) så vil de vel også være villige til at betale 45 Kr om måneden for f.eks "hidemyass"

Mit gæt er at film og musikbranchen godt ved at det er en tabt kamp og at de derfor forsøger med de her kortsigtede "get rich quick" fiflerier for at få nogle penge ind til dette års regnskab, også selvom det så måske skader mulighederne for at tjene penge på de folk de sagsøger fremadrettet.

Det er vel reelt set meget få som er 100% lovlydig eller 100% pirat, og sender de så sådan en dumme"bøde" på 2200 Kr. til en 90% lovlydig borger, som blot streamer en enkelt film engang imellem, så risikerer de jo at vedkommende bliver så pissed at de køber en Proxy forbindelse og bliver 100% pirat og dermed dropper at smide penge i kassen for de 90% han/hun var lovlydig.

Det har aldrig været en god forretningsmodel at sagsøge sine potentielle kunder.

  • 5
  • 0
Baldur Norddahl

Problemet er som jeg ser det (ianal), at det nu også fordrer logningsopslag (skærpet brud på persondataloven) for at se hvilken bruger der har været tilknyttet den pågældende IP på det pågældende tidspunkt.

Eksempelvis så skifter IP på mobilt netværk meget hyppigt.

Hvis rettighedshaver tropper op med en dommerkendelse, så er internetudbyderen tvunget til at efterleve den. Det er aldrig et brud på loven at følge en dommerkendelse og det er rent faktisk umuligt at modsætte sig. Det fører til noget med at politi og fogeden kommer forbi og lukker butikken.

Internetudbyderen kan muligvis udfordre dommerkendelsen og forsøge at få den omgjort. Men da internetudbyderen ikke er part i sagen, så er der ingen motivation for dette. Det er her vi har et retssikkerhedsproblem. Der mangler nogen der kan være forsvarer for borgernes rettigheder på et tidspunkt hvor borgerens identitet ikke allerede er blevet afsløret.

Det er utopi at tro at internetudbyderen kan udfylde den rolle. Dels mangler motivation som sagt, og dels så har internetudbyderen intet at stå imod med. Vi aner jo ikke hvad der er op og ned i sådan en sag. Vi har netop ikke logget noget som helst, og har ingen begrundet årsag til at tro at kunden er skyldig eller uskyldig. Hvis dommeren tror på det rettighedshaverne kommer med, så har vi som udbyderen ingen anledning til ikke også at tro på det.

  • 6
  • 0
Bent Jensen

Angåden ophavs ret. Om du har hentet lidt, eller meget, eller ingen ting. Så er det lige meget.

Hvis du har et åben netværk, så er det nok til at få dig frifundet.

De skal bevise at de har haft et TAB ved dette, og det er det eneste de efter Dansk domspraksis kan få erstatning for.
Det er så typisk 2-20 kr. per film, som du har set.
Dette er grunden til at de siden 2011 ikke har ført en eneste sag, da enten taber dem stort, eller kun får meget lidt ud af det.

Alt andet som kommer frem her, har ikke noget at gøre med de faktisk forhold som der dømmes efter i Danmark.
Samt grunden til at du kan skrive til dem, at du intet kender til sagn, og du der efter ikke vil høre mere fra dem.

Det vil da være fint hvis de prøver at føre sagerne en gang til, samt taber stort. igen.

Men de har tabte store penge, jeg har allerede fravalgt at gå i biografen 2 gange i år, mest på grund af deres slik politik. Samt køber ikke mere Dansk DVD, CD eller TV på nogen måde. Vil opfordre jer andre til det samme. Det vil koste dem dyrt, så kan de lære at holde sig fra bølle metoder.

  • 2
  • 0
Baldur Norddahl

Taler du her om dobbeltNAT'ning?

Eller skal du som ISP overvåge samtlige porte der benyttes på en given IP - for det fordrer jo at man begynder at lave noget der ligner DPI logning?

Det første - altså såkalt carrier NAT hvor flere kunder deles om én IP adresse. Anvendes primært af udbydere af bolignet. I et sådant setup kan IP-adressen alene ikke bruges til at identificere et kundeforhold. Men så er det et krav at port numrene logges, så at det stadig er muligt.

Hos en almindelig ISP, hvor hver IP til enhver given tid kun anvendes af en enkelt bruger ad gangen, der er det nok at logge hvem der anvender IP-adressen uden port information.

Hos os anvender vi statisk IP til alle, så vi slipper helt for at logge noget som helst. Det er bare at slå op i kundedatabasen hvor man kan se hvem der ejer IP-adressen. Vi er dog heldigvis ikke blevet ramt af en dommerkendelse endnu og jeg kan garantere at ingen får oplysninger uden en kendelse.

  • 2
  • 0
Christian Nobel

Det er utopi at tro at internetudbyderen kan udfylde den rolle. Dels mangler motivation som sagt, og dels så har internetudbyderen intet at stå imod med.

Det har jeg heller ikke på noget tidspunkt forventet.

Jeg stiller mig primært undrende over for at domstolen giver en sådan en bloc tilladelse til indhentelse af adresser i en civilretslig sag, uden politianmeldelse.

Det er det forhold der burde granskes mere af den forsvarer af borgernes rettigheder du efterlyser.

Også fordi sådanne sager intimiderer civilbefolkningen unødig meget, så eksempelvis en 98% lovlydig borger, der måske har set en film, eller noget af den, via Popcorn times browserbaserede player (måske fordi han allerede havde den, men den var regionskodet!), på stort set samme måde som han ser en Youtube (det må formodes at være lovligt at se Youtube?), bliver skræmt fra vid og sans.

Og fordi han tror hans forbindelse så er konstant overvåget, så tør han ikke andet end betale dummebøden.

  • 5
  • 0
Henrik Madsen

Men de har tabte store penge, jeg har allerede fravalgt at gå i biografen 2 gange i år, mest på grund af deres slik politik. Samt køber ikke mere Dansk DVD, CD eller TV på nogen måde. Vil opfordre jer andre til det samme. Det vil koste dem dyrt, så kan de lære at holde sig fra bølle metoder.

Det er også der jeg ser deres store problem.

Hvis jeg nu køber 10 film om året og så streamer jeg lige en enkelt eller 2 fordi jeg er usikker på om den er værd at købe (Køber den måske bagefter hvis den var god) så risikerer de jo at sende mig et bødeforlæg på 2200 Kr. som pisser mig så meget af at jeg måske vælger aldrig at købe en film mere.

Hvis jeg nu er en god kunde i Føtex, jeg (Mit firma) lægger måske 500.000 Kr. om året i deres kasse.

Jeg har bare den uheldige vane at jeg, når jeg står i køen og skal betale, lige snupper den lokale avis og bladrer den hurtigt igennem og læser den mest interessante historie men aldrig køber avisen.

Så er de jo Føtex skal spørge sig selv om det er værd at anklage mig for tyveri fordi jeg læser avisen i butikken (Uden at fjerne den fra butikken) og risikere at jeg (mit firma) vælger at lægge de 500.000 i en anden butik fremadrettet.

Musik/filmbranchen har dog så i forhold til det ovenstående eksempel jo problemet at de ikke ved hvem der er de gode og dårlige kunder, det eneste de ved er at de ikke kan undgå at ramme en rigtig god kunde, hvis de går løs på alle i køen der står med en avis.

  • 6
  • 1
Ivo Santos

Mig bekendt er det stadig lovligt at boykotte de firmaer / brancher man har lyst til, så enten burde alle boykotte hele underholdnings industrien.
En anden sjov ide kunne være hvis 80 procent af hele den danske befolkning begyndte at hente løs, det ville i så fald få hele landet til at bryde sammen hvis så også alle skulle en tur i fængslet eller lign..
Revolution af en eller anden art er vel egentlig det vi efterhånden godt kunne trænge til, der er hvad ind i mellem tænker på.

  • 0
  • 0
René Nielsen

Lad os lige tage det praktiske– og jeg undre lidt over at professoren ikke selv nævner det.

Det er småsag idet sagsgenstanden (fratrukket renter, inkasso etc.) er under DKK 50.000,00. Fordi sagsgenstanden tillige er under DKK 10.000 er sagsomkostningerne lovmæssig begrænset til 1.500,00 – læs her https://www.domstol.dk/oestrelandsret/omoestrelandsret/organistation%20m...

Derfor kan omkostninger til ”vinderen” ikke overstige DKK 1.500,00 hvis du blot påstår frifindelse.

Så taber du en sag om DKK 10,00 så skal du betale DKK 10,00 plus procesrenter samt DKK 1.500,00 i sagsomkostninger. Så det er umiddelbart vanskeligt at se du kommer til at betale mere end DKK 2.000,00. Formentlig er tallet lavere, men det er i sidste ende dommeren som fastsætter beløbet.

Og så skal vi lige rette misforståelse nr to. Værnetinget er dit hjemting!

Så bor du i Esbjerg, så må advokat Dahl-Nielsen fra Verdensfirmaet Opus-Law formentlig rejse med Go-More eller Blablacar hvis han vil have de DKK 1.500 hjem til København, for det er ved retten i Esbjerg han skal møde op!

Du har som sagsøgt krav på at sagens føres ved dit hjemting – se inde på www.domstol.dk – hvis du skulle have fået et brev :-)

Hvis du/i har fået et brev fra Verdensfirmaet, så læs inde på www.domstol.dk hvordan det foregår.

Nu findes der advokater hvis etik er, skal vi sige anløben. Derfor kunne de finde på at påstå at sagen bør tages ud af småsagsprocessen fordi ”indsæt øregas her”
.
I så fald skal du minde retten om Retsplejelovens kapitel 39 og fremhæve at sagen er ukompliceret, at der ikke er nogen retslige spørgsmål og at Højesteret i sagen 27/2009 har tildelt erstatning på DKK 10.000 for deling af 13.000 titler svarende til en enhedspris på DKK 0,77 pr titel hvorfor så lille en sagsgenstand slet ikke kan berettige en normal retssag.

Men tag det roligt – personligt tvivler jeg på at der bliver rejst en sag på det grundlag. Det er dog ikke det samme som at du/i ikke vil føle jer intimideret af hans breve og det er formentlig hovedformålet med brevene.

  • 15
  • 0
Hans Schou

Hvis politiet en dag ringer på, og du bliver anklaget for noget med Internet, så sig at du ikke udtaler dig uden din advokat er til stede. Og din advokat hedder iøvrigt Per Overbeck. Ingen har vundet flere pirat-sager end han.

  • 0
  • 0
Maciej Szeliga

...hvilken Version2 læser er så ualmindeligt tåbelig at vedkommende ikke var klar over at Popcorn Time var ulovligt ?

Forsvar er der nok af og noget af det kan måske endda holde i retten (medmindre man er kendt IT-specialist og prøver at bilde domstolen ind at man ikke ved noget om opsætning af en router).

Apropos "hent løs" ideen:
1. det er ikke noget man normalt kommer i spjældet for, til gengæld kan du sidde rigtigt længe og afbetale på din bøde / erstatning
2. hvor godt ser det lige ud på et CV at man er kendt for at bryde loven - "Dansk megapirat er blevet IT-chef i Nationalbanken" nej vel ?

At underholdningsbranchen og de politikere som har beskyttet dem er en flok tåber vil jeg til gengæld gerne skrive under på...

  • 0
  • 0
Jens loggo

De kan ikke vinde nogen sag, og det ved det, og derfor vil det heller aldrig komme til det.

Derfor satser de på, at skræmme folk til at betale det forholdsvis lille beløb, i frygt for noget der er værre.

  • 2
  • 0
Lars Lundin

Jeg gad nok vide, hvad domstolen siger til, at jeg har hentet en film, til hvilken jeg har købt blivende adkomst.

Der vil være et problem i det øjeblik din brug af bittorrent (via f.eks. popcorn-time) betyder at du også har deltaget i distribution af filmen - hvilket typisk er nødvendigt for at få en ordentlig båndbredde (undtagen, når man bruger bittorrent til at hente Linux-distributioner og lign).

  • 2
  • 0
Emil Stahl

Fra artiklen:

Har for eksempel et hotel eller bibliotek juridisk ansvar, hvis en film er blevet downloadet ulovligt via deres åbne trådløse netværk?

»Det vil ikke ifalde et hotel eller bibliotek ansvar til, fordi det har stillet et trådløst netværk til rådighed. De skal ikke overvåge, hvad deres netværk bruges til,« siger Henrik Udsen.

What… skal de ikke det?

  • 0
  • 0
Søren Jensen

Hvordan kan beviser foretaget af et privat firma være gyldig i retten? Jeg troede vi havde politiet til den slags.
Hvem sikrer at de ipadresser som de påstår har hentet filen, ikke bare er lavet via rnd(1,254).rnd(1,254).rnd(1,254).rnd(1,254) og så man har filtreret de ikke-danske ud?

  • 2
  • 0
Christian Nobel

Og så gjaldt den vel også kun for internetudbydere, eller var der også andre virksomheder, som var underlagt logningspligt?

Når et hotel eller lignende solgte internetadgang til sine gæster blev det betragtet som internetudbyder, men reglerne var så snørklede at det i praksis var umuligt at finde ud af, da der var tale om kantlogning, hvor man kunne diskutere om det i virkeligheden var hotellets ansvar, eller den ISP hotellet benyttede.

Endvidere fordrede det en sikkerhedsgodkendelse fra PET når hotellet foretog sessionslogning.

I praksis var det et farligt rod, og betænkningen var på det nærmeste ulæselig - og så var resultatet i øvrigt totalt uanvendeligt.

Herudover, så skal lige betænkes, at uagtet kvaliteten eller rettere manglen på selv samme, så kunne de loggede data kun udleveres til PET, da det var en del af terrorpakken - de er således på ingen måde relevante i forbindelse med brud på ophavsret.

  • 2
  • 0
Bent Jensen

sag idet sagsgenstanden (fratrukket renter, inkasso etc.) er under DKK 50.000,00. Fordi sagsgenstanden tillige er under DKK 10.000 er sagsomkostningerne lovmæssig begrænset til 1.500,00 – læs her https://www.domstol.dk/oestrelandsret/omoestrelandsret/organistation%20m...

Derfor kan omkostninger til ”vinderen” ikke overstige DKK 1.500,00 hvis du blot påstår frifindelse.

Så taber du en sag om DKK 10,00 så skal du betale DKK 10,00 plus procesrenter samt DKK 1.500,00 i sagsomkostninger. Så det er umiddelbart vanskeligt at se du kommer til at betale mere end DKK 2.000,00. Formentlig er tallet lavere, men det er i sidste ende dommeren som fastsætter beløbet.

Og så skal vi lige rette misforståelse nr to. Værnetinget er dit hjemting!

Så bor du i Esbjerg, så må advokat Dahl-Nielsen fra Verdensfirmaet Opus-Law formentlig rejse med Go-More eller Blablacar hvis han vil have de DKK 1.500 hjem til København, for det er ved retten i Esbjerg han skal møde op!

Du har som sagsøgt krav på at sagens føres ved dit hjemting – se inde på www.domstol.dk – hvis du skulle have fået et brev :-)

Hvis du/i har fået et brev fra Verdensfirmaet, så læs inde på www.domstol.dk hvordan det foregår.

Nu findes der advokater hvis etik er, skal vi sige anløben. Derfor kunne de finde på at påstå at sagen bør tages ud af småsagsprocessen fordi ”indsæt øregas her”
.
I så fald skal du minde retten om Retsplejelovens kapitel 39 og fremhæve at sagen er ukompliceret, at der ikke er nogen retslige spørgsmål og at Højesteret i sagen 27/2009 har tildelt erstatning på DKK 10.000 for deling af 13.000 titler svarende til en enhedspris på DKK 0,77 pr titel hvorfor så lille en sagsgenstand slet ikke kan berettige en normal retssag.

Men tag det roligt – personligt tvivler jeg på at der bliver rejst en sag på det grundlag. Det er dog ikke det samme som at du/i ikke vil føle jer intimideret af hans breve og det er formentlig hovedformålet med brevene.

Jeg tager mig lige retten til at kopier essensens af dit indlæg til et andet forum, hvor der ikke er nogen som har "kridtet det så godt op"

Rigtigt godt indlæg, tak for det.

Kan vi nu komme tilbage på sporet, og få boykottet biografer, samt købe hele tv pakker, og stoppe med at købe de små flade skiver. Det er meget nemt, det er bare at fravælge, og hvis man mangler lidt underholdning, så HBO eller Netflix, du kan få det sidste gratis i et halv år ved nogen teleudbyder, og det første som en del af pakke. :-)

  • 1
  • 0
Sune Marcher
  • 1
  • 2
René Nielsen

Lad mig give et eksempel på useriøs adfærd.

For 2-3 år bestilte jeg en kjole til min datter via en hjemmeside som efterfølgende viste sig at være kinesisk. På hjemmesiden var alt nu på dansk inkl. dankortbetaling, så da moder og datter lavede et bagholdsangreb på farmand, var det hele på plads.

Efter et par uger kom kjolen leveret med pakkepost og så var alt fryd og gammen indtil der ca. 3 uger efter modtagelsen af kjolen kom et girokort på opkrævning af importmoms fra pakkefirmaet! Det kostede ca. 45,00 i importmoms plus ca. 220 i gebyrer for at opkræve momsen.

Det blev jeg lidt muggen over, for hvorfra skulle jeg vide at forsendelsen kom udenfor EU. Dernæst sikrer danske forbrugerlove mig retten til at fortryde købet i 2 uger fra modtagelsen plus at prisen på kjolen røg fra DKK 180,00 til 445,00! Ja rent faktisk kræver dansk ret ikke en gang at jeg begrunder min fortrydelse.

Ved at vente 3 uger har pakkefirmaet frataget mig retten til at fortryde købet for jeg tror ikke på at en fysisk levering fra Kina kan ”overhale” den elektroniske fortoldning.

Så jeg gjorde indsigelse og fremhævede at pakkefirmaet i så fald burde have tilbageholdt forsendelsen således at der kunne ske samtidig levering og fortoldning i overensstemmelse med danske rets regler om beskyttelse af forbrugeren.

Jeg har siden modtaget mindst 20 rykkere, ”at nu ryger jeg i retten”, frivillige forlig og andet ævl i de sidste 2-3 år vedr. denne episode og de siger samme slags øregas som Verdensfirmaet.

Der findes (inkasso-) firmaer som lever af at intimiderer forbrugere og som tager en procentdel af ”omsætningen”. Det er f........ ligeglade med sagens fakta, det vil bare have dine penge og skyer ikke nogen midler for at få dem.

Vi ved ikke om Verdensfirmaet er af den slags eller ikke, men teksten i det brev som er bragt i denne artikel har tydelige lighedspunkter med de breve jeg har modtaget i sagen om min datters kjole.

  • 5
  • 1
Peter Jensen

BitTorrent protokollen har per-chunk hashes (og Merkle tree extensions - dunno hvor ofte det bruges in the wild), så der er skam unikke hashes uden at du har hentet en hel fil.

Jeg ved ikke hvad det præcist er du vil fortælle, men for at bevise at 2 hele filer er ens kræver det at de har samme hashværdi. Du kan ikke bevise at en delmængde er identisk med den komplette mængde - kun at den er identisk med en identisk delmængde.

Det jeg forstår du mener er at du vil/kan bevise at hvis det første ord i en bog er identisk med med et ord man har, så er det bevist at man så har hele denne bog. Det er der jo ikke logisk belæg for.

  • 3
  • 1
Frederik Carlsen

Jeg kender en der har fået dette brev tilsendt. I hendes brev, oplyser de at 2 film skulle være ulovligt downloaded og delt. Men de oplyser kun Hash-værdien for 1 af filmene. Nu har jeg ikke forstand på Hash-værdien, men ville de ikke, hvis de altså mener at det beviser noget, have 2 hash-værdi, én for hver film?

  • 2
  • 0
Baldur Norddahl

Nej, og det har de aldrig skullet.

Den nu afskafne sessionlogning skulle kun logge oplysninger om session, enten sessionstart og slut, eller header for hver 500 pakke.

Korrekt, men man skal lige huske på at der også er nogle krav i teleloven som kun gælder for decideret internetudbydere. Der er herfra kravet om at logge kundeforholdet til en IP adresse kommer fra. Så selvom sessionlogningen er lukket er der stadig ting der skal logges. Men ikke af ligeså mange som før.

  • 2
  • 0
René Nielsen

Jeg går udfra at du ikke har hentet filmen. Dernæst skal du huske at en advokat helst ikke vil bruge tid på ting han ikke kan fakturer som f.eks. at skulle besvare breve.

Derfor er breve en god ting og især fordi du forsøger at forstå hvad det er han beskylder dig for - ikke sandt!

Du skal skrive følgende idet du undervejs retter navn, adresse mv.:

”Til Advokatanpartsselskabet Opus
H. C. Ørstedsvej 50C
1879 Frederiksberg C

Undertegnede har modtaget Deres brev dateret den XX. september 2015 og Deres udokumenterede krav afvises.

De bedes fremsende kopi af Deres dokumentation, idet Undertegnede ingen erindring har om sådanne aktiviteter eller at Undertegnede overhoved skulle have set en film ved det navn.

Med venlig hilsen

Anders And
Lykkeriddervej 7-9-13
1234 Andeby”

Du behøver ikke sende et brev. Det er nok med en email til hans info@opus-law.dk men husk at brevet er vedhæftet din email som PDF

Og lad være med at skrive en hel masse. I bedste fald er ligegyldigt i værste fald gør du det værre for dig selv fordi jeg tror at der er et intimideringsformål med hans breve.

Når han så svaret på dette brev, så post svaret (uden personlige oplysninger) – så tager vi næste skridt derefter.

  • 6
  • 0
Søren Jensen

Hvad har du imod 0 og 255 i en IP-adresse? Altså bortset fra den første octet som kun er gyldig for unicast i intervallet 1 til 223 inklusiv minus 127.


;)
Jeg kunne også have skrevet de danske ipadresser, men det andet var en smule nemmere. Ellers skulle jeg jo også begynde at filtrere de private adresser fra. Jeg tror dog godt at læseren kan forstå mit budskab.

  • 1
  • 0
Bjarne Nielsen

Det jeg forstår du mener er at du vil/kan bevise at hvis det første ord i en bog er identisk med med et ord man har, så er det bevist at man så har hele denne bog. Det er der jo ikke logisk belæg for.

Nej, men der er også tale om mere end "et ord".

En enkelt del kan variere i størrelse, men er meget længere et end ord. 32kB er nævnt som en rimelig undergrænse, og det svarer i runde tal til 8 rimeligt tætskrevne A4 ark (ved ca. 4000 tegn per side, og hvis vi lige ignorer at der er mindre information i skrevne bogstaver end i bytes). Og en side i en bog indeholder typisk mindre information end et A4 ark.

Så det er ikke urimeligt at antage, at hvis du har godt et dusin sider (eller rettere dele af bogen, talt fra starten, så er der lige mange bogstaver i hver del svarende til et dusin sider med tekst), som præcist (og her snakker vi helt præcist, ikke bare sådan ord for ord, men også hvordan ordene deler sig over linjer og sider) svarer til hvad der står i en bog, så er det rimeligt sikkert at det er fra den bog, og ikke en vilkårlig anden bog.

Og husk, at det er ikke at nok at finde et overlap et vilkårlig sted. Der skal være identiske dele, så man starter ikke på side 1, man starter med forbladet inkl. indholdsfortegnelse og forord. Hvis nogen sætter et nyt ord et sted ind i forordet, så passer resten af bogen ikke længere.

Det vil selvfølgelig være interessant, hvis man har klippet identiske forfilm ind præcist samme sted i to film, og den ene er lovlig at distribuere, og det så er den, som bliver matchet. Men igen, præcist samme sted betyder præcist samme sted, ikke bare sådan ca. samme sted. Har nogen undersøgt film for eksistensen af hash-kollisioner, når man deler dem op i bidder af samme størrelse?

  • 1
  • 1
Sune Marcher

Jeg ved ikke hvad det præcist er du vil fortælle, men for at bevise at 2 hele filer er ens kræver det at de har samme hashværdi. Du kan ikke bevise at en delmængde er identisk med den komplette mængde - kun at den er identisk med en identisk delmængde.


Hvis man skal tage andre folks ord for pålydene, så kræver det ikke at du har haft fingrene i en hel fil, før du har gjort noget ulovligt. Den del vil jeg ikke forholde mig til, da jeg ikke er jurist.

Men ud fra en teknisk vinkel kan det (ved at have spion-klienter på netværket) vises at:
1) En IP-adresse har været involveret i traffik der omhandler en specifik torrent.
2) Afhængigt af interaktion mellem påstået klient på den IP-adresse man er interesseret i og spion-klienterne, vil det kunne påvises at der er sendt/modtaget chunks af data.
3) For torrents i film-størrelse piece/chunksize sandsynligvis oppe på 2 megabyte. Sandsynligheden for SHA-1 kollisioner for den datamængde er ret lille.

Jeg siger ikke noget om rimeligheden i at blive dømt på noget af ovenstående, blot at der er mulighed for at hente lidt flere tekniske bevismaterialer end de tåbelige filnavns-oversigter fra de gamle DirectConnect sager.

  • 2
  • 1
Henrik Madsen

32kB er nævnt som en rimelig undergrænse

Men der skal vel mere til når der er tale om en film ?

Lad os antage at en spillefilm tager 120 minutter og fylder 8 Gbyte i sin fulde længde.

Det er 7.200 sekunders film fordelt på 8388608 Kbytes. Eller 1.165 bytes i sekundet.

Som jeg lige regner det så betyder det du siger altså at man kun behøver gemme 1/36 af et sekund's film, eller ~27mS for at have overtrådt loven.

Der er vel 25 billeder i sekundet så det man reelt gemmer med 32Kbyte er ikke engang et enkelt helbillede fra filmen.

PS. Hvis jeg har regnet forkert så ret mig endelig.

  • 1
  • 0
Baldur Norddahl

PS. Hvis jeg har regnet forkert så ret mig endelig.

Jeg synes at i glemmer at det handler om hvorvidt dommeren tror på din historie eller ej. Du bruger din taletid i retten dårligt hvis du kaster dig ud i regnestykker som ovenfor i tråden her.

Retspraksis er at du også dømmes hvis du kun deler en del af filmen. Så nytter det ikke at mundhugges om precis hvor meget der skal til. Medmindre du vil gøre brug af citatretten, men så skal du også opfylde en masse andre krav.

  • 2
  • 0
Peter Jensen

Retspraksis er at du også dømmes hvis du kun deler en del af filmen. Så nytter det ikke at mundhugges om precis hvor meget der skal til.


Diskussionen er yderst relevant. Som andre også har redegjort for i tråden, så er det nødvendigt at have saglige objektive kriterier for hvornår en delmængde er stor nok. Min analogi tidligere med et "ord" ud af "en bog" illustrerer det til fulde. Ingen rationelle mennesker vil finde det rimeligt at anklage nogen for at have kopieret en bog hvis de ser 5 ord der tilfældigvis også findes i bogen. Det er helt absurd.

  • 0
  • 0
Bjarne Nielsen

Ingen rationelle mennesker vil finde det rimeligt at anklage nogen for at have kopieret en bog hvis de ser 5 ord der tilfældigvis også findes i bogen. Det er helt absurd.

Men ingen rationelle mennesker vil betvivle, at du har taget bogen, hvis overvågningskameraer ser dig gå med en bog, hvis omslag svarer til den forsvundne bog. Det er analogien, som er absurd.

Hvis man vitterlig vil anfægte brugen af hashes af enkeltdele af et download til at placere ip-adresser på gerningsstedet, så kom med eksempler på kollisioner. Det er nemt, at komme med adskillige eksempler på bøger med samme ord i, så hvor svært kan det være at komme med bare et eksempler på to film, som har bare en del med samme hash?

PS: Og jeg følger med hovedrysten med i resten af denne ... ja, absurde sag ... men skal man kritisere den, så er der nok af andre steder at tage fat, hvor der faktisk er rigeligt med kød på.

  • 0
  • 1
Bent Jensen
  • 2
  • 0
René Nielsen

Hvor fascinerende diskussionen end om HASH-værdier eller hvor meget man skal hente før filmen er en film – så er mit råd - Glem det.

I retten er BEVIS alt. Derfor hold fast i at det påståede ikke er bevist. Punktum.

Husk at det er rettighedshaveren som skal bevise sin påstand! Jo mere du ævler og kævler jo lettere bliver det arbejde, for på et tidspunkt skal du nok sagt noget forkert eller noget som kan udlægges forkert.

  • 4
  • 0
Baldur Norddahl

I retten er BEVIS alt. Derfor hold fast i at det påståede ikke er bevist. Punktum.

Mere end det - dommeren er ikke tekniker. Så derfor foregår det ved at man hiver en ekspert ind og bruger ham som vidne. Spørgsmålet bliver noget i stil: givet denne hash værdi, er der mere end 1 til 1 million chance for at det er den samme film? Ok, så herr dommer, vi har her et bevis der er mere sikkert end det typiske DNA bevis i en mordsag.

Du kan ikke angribe den på det.

Problemet er snarer at anklager er et privat foretagende og de har selv indsamlet beviset. Hvad forhindrer dem i at ændre en IP-adresse eller en hash-værdi i den logfil de fremviser? Det er den slags du må gå efter.

Eller det klassiske forsvar at det kan godt ske at noget er hentet via en internetlinie som du betaler for, men det beviser ikke at det var dig der gjorde det. Du er ikke ansvarlig for andres brug af din linie. Men det ved de godt, så de har ransaget dit hjem for at finde beviser.

  • 6
  • 0
Peter Jensen

Men ingen rationelle mennesker vil betvivle, at du har taget bogen, hvis overvågningskameraer ser dig gå med en bog, hvis omslag svarer til den forsvundne bog. Det er analogien, som er absurd.


Din analogi her har intet tilfælles med den aktuelle situation at gøre. I denne sag er der ingen der har set dig tage bogen, kun en meget lille bid data der kan udgøre en del af bogen - ikke selve bogen.

Hvis man vitterlig vil anfægte brugen af hashes af enkeltdele af et download til at placere ip-adresser på gerningsstedet, så kom med eksempler på kollisioner. Det er nemt, at komme med adskillige eksempler på bøger med samme ord i, så hvor svært kan det være at komme med bare et eksempler på to film, som har bare en del med samme hash?

Hvordan vil du bevise at der er tale om en del fra en film? Og ikke fx en del af en krypteret fil med nogen andet? Pointen er jo netop at din data-chunk kan være en del af noget andet end det du tror.

Man er nød til at have klare regler med minimumskrav for hvornår man kan anse et værk kopieret. I øvrigt er det allerede i mange sammenhænge tilladt at gengive sekvenser fra musik og film lovligt i x sekunder.

  • 1
  • 0
Sune Marcher

Hvordan vil du bevise at der er tale om en del fra en film? Og ikke fx en del af en krypteret fil med nogen andet? Pointen er jo netop at din data-chunk kan være en del af noget andet end det du tror.


Hvis de har haft fingrene nok i din trafik til rent faktisk at have bevismaterialer for at du har en given chunk med en given hashværdi, så vil det være pænt mærkeligt hvis de ikke har det nødvendige data til at vise det hører til den givne film.

Om de bevismaterialer er fremskaffet på lovlig vis, eller om de kan bruges som bevismateriale, skal jeg ikke kunne udtale mig om - men hvis din torrentklient har udvekslet data med en spion-klient, så er der masser af tekniske spor.

Derudover: hvad René Nielsen og Baldur Norddahl siger. Én ting er hvad der er teknisk korrekt, hvad der gavner (eller skader!) din sag er en anden.

  • 1
  • 0
Bjarne Nielsen

Hvordan vil du bevise at der er tale om en del fra en film? Og ikke fx en del af en krypteret fil med nogen andet? Pointen er jo netop at din data-chunk kan være en del af noget andet end det du tror.

Ehrm, jeg tror ikke helt du har forstået hvor usandsynligt det er.

Hashen er på 160 bit, og derfor skal vi op på omkring 2^80 eksempler før vi har en rimelig chance for at finde to som tilfældigvis er ens (vi taler ikke om aktive angreb her, men tilfældige fund).

NSAs nye store data center anslås at kunne rumme nogle exabytes information. Der er omkring 2^60 bytes. Hvis hver chunk er på ca. 1M, så kan de have omkring 2^40 chunks. Der er meget langt til 2^80.

Hvis der er ca. 10 mia mennesker i verden (det er i runde tal 2^33), så skal hvert eneste menneske hver have 2^7 eller ca. 100 NSA størrelse data centre fyldt med tilfælde data, før at der er en rimelig chance for, at der er to forskellige 1M blokke der har samme hash-værdi.

Teoretisk muligt, men ikke noget som sker i praksis.

  • 3
  • 1
Bent Jensen

"Men ingen rationelle mennesker vil betvivle, at du har taget bogen, hvis overvågningskameraer ser dig gå med en bog, hvis omslag svarer til den forsvundne bog. Det er analogien, som er absurd."

Du har ikke taget en bog, den står stadig på biblioteket. Nogen har siddet og skiven den af, eller fotograferet den på biblioteket, også sendt den hjem via dit åbne mobilforbindelse eller mobil.. Der er så læst og slettet.

Det passer hvis mere, hvis du vil lave en annologi, på dette.

  • 1
  • 0
Peter Jensen

Derudover: hvad René Nielsen og Baldur Norddahl siger. Én ting er hvad der er teknisk korrekt, hvad der gavner (eller skader!) din sag er en anden.


Jeg tror vi taler forbi hinanden for jeg betragter ikke denne diskussion som en retssag hvor man skal udtænke den mest optimale strategi for at vinde.

Jeg debatterer udelukkende med omdrejningspunkt i retssikkerheden - ikke taktikker og strategier i en retssag. Mere præcist med udgangspunkt i at der bør fastsættes et dokumentationskrav af en vis saglig minimumskvalitet i denne type sager for at komme i betragtning, for det er der som jeg og andre har vist ikke i dagens tilstand.

  • 0
  • 0
Baldur Norddahl

Sandsynlighed fordrer ikke bevis. Det er også derfor du ikke i dansk ret kan dømmes ud fra et DNA-bevis alene.

Hvis den mistænkte bor i området og DNS-beviset matcher, så bliver han også dømt. Hvis han bor i en anden landsdel og har et alibi så går han fri.

Tilsvarende hvis de finder filmen på din computer så er der ingen rimelig tvivl om at du er skyldig. En hashværdi er indgangsvinklen til at samle yderligere beviser og måske til at få ransaget din computer.

Jeg gætter på at de primært går efter sager hvor der har været mange film registreret på en adresse. Derfor er det også sandsynligt at de finder en computer i husstanden der er fyldt med film til randen. Men hvis det viser sig at alt er clean, så må de sandsynligvis opgive sagen.

  • 1
  • 2
Bent Jensen

Jeg gætter på at de primært går efter sager hvor der har været mange film registreret på en adresse. Derfor er det også sandsynligt at de finder en computer i husstanden der er fyldt med film til randen. Men hvis det viser sig at alt er clean, så må de sandsynligvis opgive sagen.


Meget gætning :-)

Du skal for det første have en dommerkendelse, for at få lov til at lave en husundersøgelse samt undersøge din PC. Nogen sådan bagateller ikke skulle kunne give.

Hvad en PC er fyldt med er svært at sige, når den er krypteret,

Hvis din PC er clean venter det dem en MEGET stort udgift til erstatning for nyindkøbte PC og andet, som jo har været beslaglagt.
Ville tro jeg skulle have erstatning for minimum 3 fulde arbejdsdage, som er gået tabt.

Arbejder du for et P-Firma visse inkasso firmaer eller annonce sælgere. Din tankegang og etik ligner meget deres ?

  • 1
  • 1
Baldur Norddahl

Arbejder du for et P-Firma visse inkasso firmaer eller annonce sælgere. Din tankegang og etik ligner meget deres ?

Nej jeg fortæller hvordan det er. Ikke hvordan jeg synes det bør være.

Og nej, retspraksis er at de slipper med en triviel og ligegyldig erstatning hvis det nu viser sig at du er uskyldig. Og ja, de får de dommerkendelser. Nej, du bliver ikke spurgt først og har ingen mulighed for at forsvare dig før efter at skaden er sket. Er det urimeligt? Ja - men det er sådan det foregår. Få valgt nogle politikere der vil gøre noget ved det.

  • 6
  • 0
René Nielsen

Og nej, retspraksis er at de slipper med en triviel og ligegyldig erstatning hvis det nu viser sig at du er uskyldig. Og ja, de får de dommerkendelser. Nej, du bliver ikke spurgt først og har ingen mulighed for at forsvare dig før efter at skaden er sket. Er det urimeligt? Ja - men det er sådan det foregår. Få valgt nogle politikere der vil gøre noget ved det.

Baldur Norddahl har ret! Du får ikke noget økonomisk ud af det. Med nogle få undtagelser så er det således i Danmark, at man ikke udbetaler erstatning.

Men hvis du vil have skovlen under Verdensfirmaet, så politianmelder du advokaten for overtrædelse af Persondatalovens § 5 hhv. Straffelovens § 263, 2.

Han har i strid med Persondatalovens § 5 indsamlet personhenførbare data (IP-adresser) og har aflyttet/monitoreret datastrømme som ikke var beregnet på ham.

Du skal være forurettet for at kunne politianmelde ham, altså have fået brev fra ham.

Dernæst klager du til advokatsamfundet idet du mener at Verdensfirmaet har handlet i strid med god advokatskik ved at logge personhenførbare data (IP-adresser) og aflyttet/monitoreret datastrømme som ikke var beregnet på ham (hacking).

Den sidste koster en mindste bøde til ham personligt på DKK 10.000,00, hvis han bliver dømt af advokatsamfundet.

Så kan du på årsdagen for bøden sende en erindringsemail hvori du takker for jeres samarbejde

  • 2
  • 0
Thomas Albrecht-Beste

Det jeg finder mest interessant ved hele historien er i virkeligheden hverken om det er lovligt eller ej. Det er straks mere komisk at de øger kendskabet til tjenesten med sagsanlæg og så videre. Det skal nok øge populariteten af tjenesten hos dem der alligevel ønsker at bryde loven :)

  • 1
  • 0
Peder Jensen

"I en anden sag boede en fyr alene. Han erkendte, at han havde installeret software til fildeling, og at hans netværk ikke stod åbent. Alt pegede i retning, af han selv havde gjort det, også selvom han ikke direkte indrømmede det, fortæller Clement Salung Petersen."

Hvordan endte denne sag ?

  • 0
  • 0
Nicolai Løcke

Hej Rene

Min mor har fået et brev ind af døren .. Jeg kopierede det du skrev, og sendte til hende, hun sendte videre til ham - Dette er hvad han har svaret.

"Kære *******

Tak for din mail.

Grunden til, at du har modtaget brevet, er, at du er indehaver af det netværk, som er blevet anvendt til at krænke min klients rettigheder til filmen "John Wick".

Jeg vil opfordre dig til at undersøge, hvorvidt der er andre medlemmer af din husstand, som kan have foretaget krænkelsen.

Med venlig hilsen

Niels Dahl-Nielsen

Advokat"

Jeg går udfra at vi bare bliver ved med at afvise kravet?

  • 1
  • 0
Niklas Pedersen

Det er lovpligt at internetudbyderen registrerer hvilken IP adresse du til enhver tid har. Hvis internetudbyderen anvender NAT, så skal de også registrere hvilke portnumre der aktuelt benyttes af dig.

Ikke fordi jeg ikke tror på dig, men har du nogen reference til at bakke den påstand op? Jeg har ikke selv været i stand til at finde noget, udover den gamle lognings bekendtgørelse.

  • 0
  • 0
Baldur Norddahl

Den "gamle" logningsbekendtgørelse er stadig aktiv. Det er kun dele af den der er ophævet.

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=163971

Bemærk at §5 stk. 2 og 3 "overlever". I de to står der:

§5 Stk. 2. En udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere skal endvidere registrere følgende oplysninger om en brugers adgang til internettet:
1) den tildelte brugeridentitet,
2) den brugeridentitet og det telefonnummer, som er tildelt kommunikationer, der indgår i et offentligt elektronisk kommunikationsnet,
3) navn og adresse på den abonnent eller registrerede bruger, til hvem en internetprotokol-adresse, en brugeridentitet eller et telefonnummer var tildelt på kommunikationstidspunktet og
4) tidspunktet for kommunikationens start og afslutning.

Stk. 3. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere, der udbyder trådløs adgang til internettet, skal endvidere registrere oplysninger om det lokale netværks præcise geografiske eller fysiske placering samt identiteten på det benyttede kommunikationsudstyr.

Fra logningsbekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=2445

Den med NAT er muligvis et fortolkningsspørgsmål.

Det er også værd at læse telelovens §10 og §13: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=161319

§ 10. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere skal uden udgift for staten sikre,
1) at det tekniske udstyr og de tekniske systemer, som udbyderen anvender, er indrettet således, at politiet kan få adgang til oplysninger om teletrafik og til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af historisk teleoplysning og historisk udvidet teleoplysning, fremadrettet teleoplysning og fremadrettet udvidet teleoplysning, aflytning og teleobservation, jf. retsplejelovens kapitel 71 og 74, herunder, for så vidt angår fremadrettet teleoplysning og udvidet teleoplysning, at politiet kan få adgang, umiddelbart efter at disse oplysninger registreres,
2) at det tekniske udstyr og de tekniske systemer, som udbyderen anvender, er indrettet således, at det efter anmodning fra politiet er muligt at foretage aflytning og øjeblikkelig overførsel af telekommunikation til en anden kontraherende stat efter artikel 18, stk. 5, litra a, sammenholdt med stk. 2, litra a og c, i konvention af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater,
3) at de gatewaystationer, udbyderen anvender, er indrettet således, at udbydere af elektroniske kommunikationstjenester i andre kontraherende stater, der benytter gatewaystationerne, har direkte adgang til disse, så det gennem sådanne udbydere er muligt at foretage direkte aflytning af telekommunikation på gatewaystationerne vedrørende personer, der befinder sig i den pågældende kontraherende stat, jf. artikel 19 i konvention af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, og
4) at udbyderen har direkte adgang til gatewaystationer, der befinder sig i andre kontrahernede stater, og som udbyderen benytter, således at politiet gennem udbyderen har mulighed for at foretage direkte aflytning af telekommunikation på gatewaystationen vedrørende personer, der befinder sig her i landet, jf. retsplejelovens kapitel 71 og konvention af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om de tekniske krav til udstyr, systemer og gatewaystationer som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Det påhviler udbyderen at bistå politiet ved gennemførelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden i de i stk. 1, nr. 2, nævnte tilfælde.
Stk. 4. Det påhviler udbyderen at sikre, at politiets anmodninger om fremskaffelse af oplysninger om teletrafik samt historisk teleoplysning og historisk udvidet teleoplysning behandles straks og på en sådan måde, at hensigten med indgrebet ikke forspildes.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler, hvorefter de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte krav til indretning af udstyr og systemer kan fraviges i særlige tilfælde, hvor tekniske eller praktiske hensyn nødvendiggør dette.

§ 13. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere skal på begæring af politiet udlevere oplysninger, der identificerer en slutbrugers adgang til elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere