Version2's Mobile Computing konference: Tips til din første app

Onsdag den 25. maj løber Version2's konference om Mobile Computing af stabelen. Vi har snakket med en af deltagerne om, hvorfor han har meldt sig til konferencen.

Fortæl lidt om dig selv
»Mit navn er Jakob Paulsen. Jeg er webredaktør på www.startvækst.dk ? Statens portal for iværksættere og virksomheder. Vi informerer om alt fra arbejdsmiljø til opbygningen af en international webshop og er en af de største af slagsen i Europa med 4.000 unikke brugere dagligt. Det er min opgave af vedligeholde det nuværende indhold og udvikle nyt indhold. Jeg er uddannet journalist og har blandt andet arbejdet for Danfoss, TDC og Jyllands-Posten.«

Hvorfor har du meldt dig til konferencen?
»Jeg er personligt ikke en apps-junkie, men kan se store muligheder for at bruge mobile platforme i forhold til vores mål om at informere iværksættere og virksomhedsejere og hjælpe dem med deres forretning. Vi har i år en strategi om at researche mulighederne, markedet og behovet, hvilket skal resultere i en eller to konkrete apps. Vi har delt forskellige konferencer og workshops op mellem os ? jeg var så heldig at få tilbudt at komme med på denne konference«

Hvad håber du at få ud af konferencen? Hvad er du mest interesseret i?
»Jeg glæder mig rigtig meget til Janne Jul Jensens indlæg om interaktionsdesign og brugervenlighed, da det er noget, vi har rigtig meget fokus på i alt, vi gør. Det bliver også interessant at høre Kåre Kjelstrøms indlæg om Android eller iPhone. Jeg håber at blive mere skarp på mulighederne og ikke mindst faldgruberne omkring udviklingen af mobile apps/sites.

Markedet for udviklingen af apps er nok noget af det, der kan være vanskeligst at gennemskue, første gang man skal have udviklet en app. Et par tips, forslag til leverandører, prisniveau osv. er også noget, jeg håber at få med hjem.«

Læs mere om konferencen og tilmeld dig her

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere