Vi kunne i sidste uge fortælle historien om, hvordan filmdistributøren Scanbox Entertainment har bedt advokatfirmaet Opus Law om at opkræve erstatning fra en række danskere, som ulovligt har hentet film via torrent-tjenester.
Det er en sag, som for alvor kan få Version2’s læsere til tasterne i debatten. Blandt andet skriver læser Martin Kofoed: »Troede det for længst var slået fast i retten, at der ikke er en 1:1 mellem IP-adresse og en person. Men det ser ikke ud til at bekymre filmbranchen, den fortsætter ufortrødent med, hvad den er bedst til: at strinte sine kunder op ad ryggen i stedet for at tilbyde løsninger.«
I den efterfølgende debat opstår der imidlertid en række mere generelle juridiske spørgsmål, som ikke har direkte tilknytning til den konkrete sag.
Nogle af disse spørgsmål har vi taget med videre til Henrik Udsen, professor på Københavns Universitet og centerleder for CIIR, der forsker og underviser i it-ret, it-kontraktret, obligationsret, persondataret og informationsret. Og Clement Salung Petersen, lektor ved Københavns Universitet med speciale i civilproces, immaterialret, håndhævelse af immaterialrettigheder
Hvad kræver det at få en dommerkendelse for at få udleveret oplysninger om IP-adresser fra en internetudbyder?
»En dansk domstol kan pålægge en internetudbyder at udlevere oplysninger om sine kunders navn og adresse, hvis det findes hensigtsmæssigt. Da disse oplysninger har afgørende betydning for, at rettighedshaverne i disse tilfælde kan forfølge deres krav, er denne betingelse normalt opfyldt,« siger Clement Salung Petersen.
Bliver der i forbindelse med udstedelsen af en dommerkendelse tjekket, om dokumentationen, som ligger til grund herfor, er indhentet på lovlig vis?
»Når en rettighedshaver anmoder retten om at pålægge en internetudbyder at udlevere disse oplysninger, får internetudbyderen lejlighed til at udtale sig om anmodningen. Internetudbyderen kan i denne forbindelse anfægte grundlaget for anmodningen. Hvis det ikke sker, vil retten normalt ikke foretage en nærmere undersøgelse heraf,« siger Clement Salung Petersen.
Hvad hvis IP-indehaver kun har downloadet dele af filmen, men ikke rent faktisk har set den?
»Det er stadig en krænkelse af ophavsretten. Der er ikke forskel på, om filmen er blevet set eller ej, ligesom der ikke er forskel på, om man har hentet hele eller kun dele af filmen,« siger Henrik Udsen.
Hvad hvis flere personer deler en IP-adresse – en familie eller to studerende, der deler lejlighed, og ingen vil kendes ved det ulovlige download?
»Denne situation vil utvivlsomt opstå i mange hustande, og det har vi også haft nogle sager om for seks-syv år siden,« siger Clement Salung Petersen.
Han husker to forskellige sager. I den ene sag afgav en mor med hjemmeboende børn forklaring om, at hun intet kendte til fildeling, og ikke vidste, hvad hendes børn havde foretaget sig på computerne den pågældende dag. Hun blev frikendt.
I en anden sag boede en fyr alene. Han erkendte, at han havde installeret software til fildeling, og at hans netværk ikke stod åbent. Alt pegede i retning, af han selv havde gjort det, også selvom han ikke direkte indrømmede det, fortæller Clement Salung Petersen.
»Hvis du som internetabonnent bliver sagsøgt for disse ophavsretskrænkelser, bliver du part i retssagen. Rettighedshaveren kan opfordre dig til at afgive forklaring for retten, og du har i så fald pligt til at tale sandt. Det er således strafbart at lyve for retten. Du har dog ikke pligt til at afgive forklaring, men hvis du ikke afgiver forklaring, kan retten normalt tillægge det bevismæssig vægt i forhold til modparten. Det vil her betyde, at retten kan finde det bevist, at du har begået krænkelserne, blot fordi du ikke vil udtale dig om det. Det er det, der i juraen kaldes processuel skadevirkning,« siger Clement Salung Petersen.
Han tilføjer, at ophavsretskrænkelser i forbindelse med fildeling i mange tilfælde er strafbare, og at du ikke har pligt til at afgive forklaring om forhold, såfremt forklaringen antages at ville udsætte en selv for straf, og at retten i sådanne tilfælde heller ikke kan tillægge en manglende forklaring processuel skadevirkning. Det samme gælder tilfælde, hvor ens forklaring kan udsætte ens nærmeste for straf, medmindre retten bestemmer andet. Da straffen for ophavsretskrænkelser i mange tilfælde forudsætter, at rettighedshaveren ønsker strafforfølgning, vil rettighedshaveren i mange tilfælde kunne bestemme, at straf ikke kan komme på tale. I så fald kan du næppe fritages fra at afgive forklaring.
Clement Salung Petersen nævner også, at du i hvert fald i grovere fildelingssager risikerer at få besøg uden forudgående varsel af rettighedshaveren sammen med fogedretten, der om nødvendigt kan tiltvinge sig adgang til din bopæl med henblik på at foretage en såkaldt bevissikringsundersøgelse, der blandt andet kan omfatte tekniske undersøgelser af husstandens computere.
Hvad hvis IP-indehaveren har et åbent trådløst netværk, og det derfor kan være for eksempel naboen, der har hentet filmen?
»Du vil ikke ifalde noget ansvar, hvis du ikke vidste eller burde vide, hvad dit netværk bruges til,« siger Henrik Udsen .
Har for eksempel et hotel eller bibliotek juridisk ansvar, hvis en film er blevet downloadet ulovligt via deres åbne trådløse netværk?
»Det vil ikke ifalde et hotel eller bibliotek ansvar til, fordi det har stillet et trådløst netværk til rådighed. De skal ikke overvåge, hvad deres netværk bruges til,« siger Henrik Udsen.
Hvordan skal modtagerne af brevet fra Opus Law forholde sig?
»Du skal gøre op med dig selv, om du vil vedkende dig at have foretaget den ulovlige fildeling eller ej. Hvis du ikke vil vedkende dig at have foretaget den ulovlig fildeling, gælder det om at svare skriftligt på brevet og bestride kravet. Hvis du ikke bestrider kravet, kan sagen fortsætte som en inkassosag med rykkergebyrer og omkostninger, og du risikerer også, at der bliver anlagt en retssag imod dig.«
»Hvis du derimod har foretaget den påståede ulovlige fildeling, må du foretage en vurdering af risikoen for at blive sagsøgt og i sidste ende dømt. I en sådan situation bør du gå til en advokat, som kan foretage en konkret vurdering af sagen. Hvis du når frem til, at risikoen for at blive dømt er for stor, kan du prøve at finde en rimelig forligsmæssig løsning med rettighedshaveren,« siger Clement Salung Petersen.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
