Version2's læsere rykker Venstre mod et nej til e-valg

Ideen med at lade blinde brevstemme synes god, men tillad mug at rette en fejl: brevstemme sendes ikke tilindenrigsministeriet. De sendes til det enkelte valgsted hvor de skal være modtaget før valget åbner. En valgstyrer indfører derefter i valgbogen at den og den har brevstemt, men stemmesedlerne beholdes i deres lukkede kuverter. De åbnes og tælles kun op såfremt vælgerne ikke i løbet af dagen møder op selv og ønsker at stemme normalt. Ved åbningen sikres det naturligvis at man ikke ser hvem der stemmer hvad, da stemmesedlen jo ligger inde i en kuvert der ligger inde i en kuvert

Version 2’s arrangement var et godt initiativ og det var en fornøjelse at deltage. Der blev sagt mange fornuftige ting fra både panelet og de fremmødte. Det er overraskende - men fortjent - at se dygtige IT-fok som demokratiets deltagere og forsvarere. Især Henrik Kramshøjs sikkerhedsmæssige overvejelser håber jeg Michael Aastrup Jensen har lyttet til. Jeg har selv en fortid inden for penetration-testing og sikkerhedsrådgivning og jeg ved at der ude i verden sidder folk som er utroligt kreative med hensyn til at finde fejl i IT-systemer. Og programmører og forretningsfolk, med andre prioriteter end sikkerhed (eller mangel på tid og metoder – på godt og ondt), gør det nogle gange lidt nemmere end det burde være. Crackere kan nogle gange finde overraskende fejl og systemiske “huller” som selv ikke eksperter har fået øje på. Det er derfor – som det også er påpeget mange gange på Version 2 – utroligt vigtigt at sikre et system til e-valg. Og vi skal vel også overholde grundloven og de demokratiske spilleregler.

Jeg mener vi skal holde os for øje at vi i Danmark ofte har et tæt løb mellem de to fløje som oftest danner regering. Det medfører at der ikke skal flyttes specielt mange stemmer for at influere på et valg. http://www.information.dk/telegram/278947 angiver at der i 2011 var 1450 valgsteder. Dermed vil en lille stikprøvekontrol – som er blevet fremført som et sikkerhedscheck - ikke afskrække nogen som vil forsøge at manipulere systemet. Der er stor chance for at det vil lykkes at passere kontrollen.

Selvom Jacob Gyldenkærne havde nogle fornuftige og balancerede synspunkter som leverandør, så skal man ikke overse at han har en stor økonomisk interesse i e-valg. Det var retorisk dygtigt at afvæbne panelet og forsamlingen med starten “Jeg er måske lidt fejlcastet som den onde producent.” Men selv den gode Gyldenkærne faldt igennem med udtalelsen om at man må prøve sig frem for at finde noget der virker. Man kan principielt ikke “prøve” sig frem til om et IT-system virker. Lige så lidt som ingeniører og arkitekter i dag “prøver sig frem” med hensyn til bygninger og andre konstruktioner. De har i hvert fald lavet et stort “prøve”-forarbejde inden der konkret bygges. Og her skal vi konstruere et IT-system der skal gøre noget andet end IT-systemer normalt gør. Der er ikke umiddelbart nogen fysiske personer der kan kontrollere hinanden og det er svært at indbygge tekniske kontrolmekanismer da der i stort omfang ikke må være sporbarhed. Et sådan system skal underkastes en grundig verifikation. Og her hjælper det heller ikke at teste ved de første valg og dermed erklære systemet for sikkert. Det skal være en løbende metode for verifikation. Så snart verifikation stopper, og der måske endda ændres i systemet eller sikkerhedsforskifterne ikke overholdes f.eks. omkring opbevaring, så er systemet ikke længere påvisligt sikkert.

Thorkild Olesen er ligeledes en god retoriker. Han repræsenterede på bedste vis sin forenings interesser, men interesserede sig tydeligvis ikke for det egentlige problem i denne sag. At blinde og andre handicappede gerne vil stemme med samme midler som andre lyder tillokkende og politisk korrekt. Men det kan næppe gennemføres i praksis. Som der er kommet mange forslag om, så kan problemet for handicappede formentlig løses på mange andre måder med et bedre resultat og dette spørgsmål har derfor ikke noget egentligt med e-valgsproblemet at gøre.

Politikerne må overveje hvor tungt argumenter fra interesseorganisationer og økonomiske interessenter skal veje. Og hvilken rolle eksperter har. Vi lever i et komplekst samfund med komplekse systemer på alle niveauer. Alle politiske valg er ikke længere lige gode og dårlige politiske valg kan have store negative konsekvenser. Hvis lovforslaget skulle blive vedtaget, så kan den gode Michael Aastrup Jensen, og alle andre i det politiske system, nok ikke længere tage ud i verden og deltage som kontrollanter i forbindelse med valghandlinger. For så har vi kompromitteret vores eget system. Jeg håber det bliver et nej denne gang - og dermed et ja til at vi tænker os om og måske prøver igen når vi ved mere. Politikerne kan vinde hæder – og jeg håber international anerkendelse – hvis vi nu skrotter det nuværende forslag og gennemtænker situationen. Det nuværende system er glimrende teknologi. Det kan ikke gøres ret meget bedre og billigere – udover at systemet har nogle svagheder som kan forbedres. E-valg vil være dyrere, formentligt meget dyrere, og er en oplagt mulighed for den næste offentlige IT-skandale. Det er ikke et argument at samfundet skal betale flere hundrede millioner kroner for at nogle få hundrede politikere kan vide om de er valgt en smule tidligere end i dag. Hvis vi i fremtiden skal have e-valg, så lad eksperter konstruere systemet og bevise at der er en grund til at vi har eksperter. Og eksperternes konklusion kan stadig blive at det ikke kan lade sig gøre – og det kan blandt andet være fordi at ingen ikke-teknologer vil kunne gennemskue systemet. Teknologi og IT kan ikke løse alle udfordringer. Og der skal også være gode argumenter for merudgifterne. Ellers er den politiske retorik om uddannelse, innovation, fremtidens videnssamfund og deslige kun tomme ord. Jeg foreslår at vi igen begynder at sætte Danmark på verdenskortet som repræsentant for sund fornuft og nu innovation baseret på viden og ekspertise. Både teknisk, vidensmæssigt, samfundsmæssigt, demokratisk og politisk.

Der er noget jeg ikke helt forstår i hele argumentationen, nemlig hvordan vil digitale valg egentlig hjælpe blinde specielt meget?

Som jeg har forstået det, så taler man om at der skal laves valg maskiner med touch skærme - hvordan kan det blive specielt blindevenligt?

Jeg er på helt på linie med andre debattører at blinde også skal have lov til at kunne stemme hemmeligt, men hvad med andre handicaps, eksempelvis Parkinsons eller spastisk lammelse, hvor bare det at ramme rigtig på stemmesedlen eller skærmen er et stort problem. Eller den generelle tilgængelighed til valgstederne - måske man skulle starte med at tage fat i de åbenlyse problemer.

Vi skal passe på at i forhippelse på måske at løse et problem for under 1% af landets befolkning skaber et problem for de 99% andre, og i sidste ende risikerer at demontere demokratiet for alle 100%.

I det hele taget virker det påfaldende at MV, der i mange andre henseender ikke har nogen problemer med en elitær tilgang til tingene, pludselig er blevet så optaget af de blindes vilkår.

Når mange mennesker ikke stoler på DR's erklæringer om SMS-stemmer i X-faktor bliver talt rigtigt, så er der nok lige så mange, der ikke vil lade sig overbevise om at et e-valg er gået rigtigt til.

I modsætning til TV, er det ikke heldigt hvis mange skifter til en anden kanal, når de ikke stoler på et demokratisk valg.

På linje med Kurts forslag tænker jeg, at problemet med manglende hemmelige stemmer for blinde (som jeg lige som e-valg finder stærkt problematisk) kunne løses ved at lave særlige stemmesedler for blinde, som kan anvendes ved brevstemme, og hvor alt er skrevet med blindskrift og hvor man kan skrive sin stemme med blindskrift. Den blinde kan dermed helt selv kontrollere, om der er skrevet det korrekte. Det vil koste langt mindre end e-valg og vil give stemmehemmelighed til blinde.

Så vidt jeg ved bliver brevstemmer nemlig indsendt til indenrigsministeriet til optælling (?), så det vil ikke kunne identificeres, hvilken blind person der har stemt hvad. Hvis stemmerne blev talt op lokalt, på et meget lille valgsted, hvor der kun er en enkelt blind, ville man jo kunne identificere den pågældende stemmeseddel. Men eftersom de bliver sendt ind til myndighederne for optælling (?), skulle dette problem være tilstrækkeligt løst. At blinde så må brevstemme for at stemme hemmeligt ser jeg som en tilstrækkelig god løsning.

Vi skal passe på med via e-valg at ofre stemmehemmeligheden for alle, blot for at opnå, at blinde får mulighed for samme stemmehemmelighed som andre. Det vil jo så være en fælles "stemmehemmelighed", som så bliver stærkt svækket (hvis man bruger maskiner på valgstedet) – eller som bliver helt udryddet, hvis man kunne stemme hjemmefra, hvor stemmehemmeligheden jo er helt væk (da der ingen garanti er for, at andre ikke har påtvunget sig at kigge med eller hvor man kan føle sig presset til at vise familiemedlemmer eller venner, hvad man stemmer).

på stemmesedlen kunne vel løse problemet for de blinde?

Kære Thorkild Olesen

Du har i dag været til debat om eValg. Jeg kunne desværre ikke selv deltage, men svarer så ud fra det referat jeg har læst.

Jeg har fuld forståelse for at blinde gerne vil have mulighed for at stemme under samme vilkår som seende. Den nuværende situation syntes jeg er meget kritisabel.

Hvis blinde på nuværende tidspunkt skal stemme på nogenlunde lige vilkår som seende, så er mit bedste forslag at brevstemme. Her kan man, hvis man er begrænset ud i at skrive et helt navn, nøjes med at skrive et bogstav på en stemmeseddel. Der er maks 29 partier, så det bruder være muligt for den ihærdige blinde vælger at øve sig I at skrive hele alfabetet, og få der godkendt af en seende. Reglen ved godkendelse af brevstemmer er rimelige large, så hvis der ikke er nogen tvivl om hvilket bogstav der skrevet, men det er skrevet på bagsiden, så vil det blive talt med.

Du har sandsynligvis gættet at min motivation for at skrive til dig, er at jeg er imod evalg. Ikke fordi jeg er imod at der bruges EDB alle steder, tvært imod - jeg lever af det. Jeg har ernæret mig ved EDB-arbejde i mere end 25 år, og jeg har ingen tillid til at eValg vil opfylde de betingelser der er mht. gennemskuelighed, anonymitet og hemmelighed. Jeg vil gerne diskutere emnet teoretisk først, og når teorien går på at dette kan opfyldes, så laver man et forsøg. Af alle de løsninger jeg har læst om, er der ingen der kan opfylde disse krav.

Politikerne har to argumenter for at indføre eValg:

1. Hurtigere optælling
2. Større valgdeltagelse

Hvad angår det første, er jeg som vælger ret ligeglad med om optællingen er færdig nogle timer før eller senere. Det tager alligevel mindst 3 uger at danne regering, så de eneste der har gavn af hurtig optælling er politikerne, hvorfor jeg mener at dette emne egentlig burde tages op til folkeafstemning, nu da valg afholdes for at tilgodese vælgerne, og ikke politikerne.

Angående valgdeltagelse ved jeg ikke hvad der vil ske ved eValg, men mit værste scenarie er at vælgerne mister tillid til valget, og undlader at stemme. Det er meget svært at måle om det sker, men hvis det sker, hvad er det så egentlig de blinde har vundet? At folketingsvalg er blevet ligegyldige? Jeg syntes det er et farligt spor at bevæge sig ud af, når der allerede nu har været så mange uheld i andre lande, og at ingen kan forklare et scenarie som bonus patria familias forstår.

Jeg indrømmer at mit kendskab til blinde er begrænset. Jeg kender kun en blind, og har så deltaget i at skrive en Linux-driver til LogText og har lavet en kyrillisk braille tabel til brltty. Men et bogstav må blinde kunne skrive, specielt når de fleste rent faktisk er ældre, der er blevet blinde.

venlig hilsen Hans Schou