Det er ifølge professor på IT-Universitetet Søren Lauesen, svært at se på it-projekter som EFI (SKAT’s inddrivelsessystem), PolSag (Politiets sagssystem) eller Rejsekortet og pege på en eller to faktorer, som gør, at projekterne er gået galt.
»Der er oftest flere konkurrerende dødsårsager,« lyder det fra Søren Lauesen i en artikel på Version2.
En ting har de tre nævnte it-projekter imidlertid til fælles, mener Lauesen, og det er amatøragtigt forarbejde. Der har ikke været styr på kravspecifikationerne ligesom behovene fra institutionernes side heller ikke har været undersøgt grundigt nok.
It-beslutninger træffes uden den fornødne kompetence
Version2-læser Anne-Marie Krogsbøll undrer sig over, om ikke disse institutioner har en it-afdeling, hvis topledelse skal fungere som formidlere/mæglere mellem områdets fagfolk og it-leverandørerne.
»Umiddelbart lyder de opridsede forudsætninger som indlysende selvfølgeligheder - vel noget enhver projektleder arbejder ud fra. Så hvad har disse institutioners it-topfolk foretaget sig i disse projekter? Var de på ferie den dag projekterne blev planlagt?« spørger hun.
Mens Frithiof Jensen mere er forundret over, at it-leverandørerne i tilfældet med PolSag, hvor 40 politimænd mødte op og enstemmigt fortalte, at de ikke kunne fortælle om deres arbejdsopgaver, fordi de var fortrolige, vælger at fortsætte i stedet for at sige: »Vi kan ikke levere projektet hvis der ikke er fuld opbakning til det, kom tilbage når det er løst.«
Axel Kellermann fortæller i kommentartråden: »Min erfaring (fra Politiet og Kulturministeriets institutioner) er, at beslutninger om IT træffes på niveauer 2-3 niveauer over den sidste person med IT-kompetencer. Det vil sige, at de vigtige beslutninger tages. uden at der er de nødvendige kompetencer til stede.«
Udlicitering fungerer ikke for store it-projekter
Jesper Frimann mener i kommentartråden ikke, at en typisk offentlig it-afdeling er istand til at køre et milliardstort offentlig udbud på et core it-system:
»Det kræver, at man har nogle kompetencer, som tit er blevet outsourcet, og hvis man har dem, så har man hverken penge eller nok folk til, at man kan afsætte tid nok til, at de kan udføre et ordentligt stykke arbejde,« skriver han.
Det er Jørn Wildt enig i, og skriver blandt andet: »Store it-leverancer er en tværfaglig operation, der kræver god styring, god ledelse, god it-forståelse, forandringsparathed og en god portion politisk slagstyrke. Det kan være svært at finde alle disse evner samlet i ét projekt.«
Simon Rigét mener, at mange andre store it-projekter bygger på en ønskedrøm om, at udlicitering til det private erhvervsliv løser alle problemer.
»Løsningen er naturligvis at bevare kompetencen i de offentlige it-afdelinger. Betale en anstændig løn, så de gode medarbejder har lyst til at blive der og så udlicitere/tilkøbe små velbeskrevne delopgaver under ledelse af IT afdelingen,” fastslår Simon Rigét.
Har vi behov for en it-havarikommission?
»It-havarikommission nu!« lyder Version2-blogger Poul-Henning Kamp første kortfattede indspark i kommentartråden. Og dermed tænder han ild under en gammel debat blandt Version2’s læsere.
René Nielsen tror ikke på, at der er brug for en it-havarikommission, da den blot vil konstaterer, hvad vi ved i forvejen:
»Det der brug for, er en holdningsændring i det offentlige. Eksemplet med de 40 politifolk siger jo alt. De kommer uforberedte til et møde, og stikker en løgn for at dække over manglende forberedelse. Man behøver ikke at være it-professor for at vide, at det projekt går i hegnet,« skriver han.
Jesper Frimann mener, at en it-havarikommission kun ville bringe værdi, hvis vi var i en slags normal tilstand, hvor der fejlede et projekt engang imellem.
Mens Finn Christensen skriver: »En it-havarikommission vil, uden forudgående overordnet lovgivning og hele kæden af it-minister/departement/styrelser herunder, blot blive endnu et løsgående missil, og en underordnet blindtarm uden tilstrækkelige midler, muskler og indflydelse – en sovepude.«
Ebbe Hansen spørger imidlertid forsigtigt: »Hvor skal den holdningsændring komme fra, specielt hvis vi undlader at undersøge, hvad der går galt.« ... men han får aldrig svar.
Og Gert Madsen vurderer, at en it-havarikommission har sin berettigelse fordi den: »Kan skrive en rapport, hvor forvaltningsledelsen ikke på forhånd kan diktere konklusionen.«
Poul-Henning Kamp påpeger, at havarikommissioner snart har 100 år på bagen, og at vi af erfaring ved, at de virker:
»Når vi som samfund har smidt ‘nogle milliarder’ ud på it-projekter, som intet er blevet til, er der i allerhøjeste grad brug for en faglig udredning af, hvad der gik galt, så alle parter, politikere, administratorer og leverandører kan lære af fejltagelserne, så vi ikke gentager dem,« skriver han.
Mener du, at der er brug for en it-havarikommission, eller har du en holdning til, hvordan offentlige it-skandaler kan undgås fremadrettet. Version2 vil gerne høre læsernes meninger og holdninger – benyt kommentarfeltet herunder.
