Version2's læsere rykker Venstre mod et nej til e-valg

Modstanderne af e-valg fik mandag aften skubbet Venstres it-ordfører, Michael Aastrup Jensen, i retning af et nej til regeringens lovforslag. Det skete på Version2's debatmøde om e-valg.

Han har været i tvivl hele vejen og er det sådan set stadig.

Men Venstres it-ordfører, Michael Aastrup Jensen, hælder nu alligevel mere mod at stemme nej til regeringens fremsatte lovforslag L132 om e-valg på forsøgsbasis, end han har gjort på noget tidspunkt i den aktuelle debat.

Det kom frem på Version2's debatmøde om e-valg mandag aften i Mediehuset Ingeniørens nye domicil i Valby, København.

Her var Venstre-politikeren sat stævne med kollegaen Stine Brix fra Enhedslisten, Version2-blogger Henrik Lund Kramshøj, formand for Dansk Blindesamfund Thorkild Olesen og administrerende direktør Jacob Gyldenkærne fra Assembly Voting, der producerer valgløsninger.

Læs også: Version2 inviterer til debatmøde om e-valg

Og ikke mindst en gruppe på 40 dedikerede Version2-læsere, der undervejs i det halvanden time lange debatmøde kom med værdifulde input til den tvivlende it-ordfører.

Galleri: Debatmøde om e-valg hos Version2

»Jeg havde regnet med, at Version2's læsere ville være sådan, som jeg kender dem (fra debatten på Version2.dk, red.). Jeg synes, at debatten har været rigtig god, og jeg er skeptisk over for, om vi kan få en løsning, som er sikker nok,« sagde Michael Aastrup Jensen ved mødets slutning.

Michael Aastrup Jensens holdning er interessant, fordi hans parti, Venstre, udgør tungen på vægtskålen, når lovforslaget onsdag sendes i høring.

Han kan med andre ord afgøre, om der i de kommende år skal gennemføres pilottest af e-valgsløsninger i udvalgte kommuner i Danmark.

Sikkerheden, økonomien, brugervenligheden og tilgængeligheden for handikappede blev endevendt under det halvanden time lange arrangement.

Sikkerhedsspørgsmålet ved e-valgsløsninger har især optaget debattørerne på Version2, og sikkerhedsekspert Henrik Lund Kramshøj tog fra begyndelsen emnet under kærlig behandling.

Når man erstatter papir og blyant med software og hardware, beder man potentielt set om problemer, sagde han. Digitaliseringen af stemmerne kræver lagermedier, som kan gå i stykker, nævnte han som eksempel.

Vil være kreativ hærværksmand

Henrik Lund Kramshøj efterlyste åbenhed om e-valgsløsningen, hvis den bliver til virkelighed:

»Kreative hærværksmænd som mig selv skal have lov at hacke det på alle måder,« sagde han.

Men en ting er, om it-sikkerhedsfolk kan gennemskue, om e-valgsløsningen er sikker nok. Noget andet er, om den almindelige dansker kan føle sig sikker på, at systemet også gør, hvad det skal.

For Enhedslisten er det sidste spørgsmål lige så vigtigt som det første:

»Det er fuldstændig afgørende, at man som borger kan gennemskue, hvad der foregår med ens stemme. Jeg er bekymret for, at om man stadig kan forstå, hvad der sker i maskinen. Det andet er, at vi som politikere lige nu har kontrollen med valghandlingen. Den foregår i kraft af almindelige mennesker, der fungerer som valgobservatører. Det sætter man over styr, og jeg mener ikke, at fordelene ved en e-valgsløsning opvejer ulemperne,« sagde Stine Brix.

Men er der så slet ingen fordele at høste ved at digitalisere valghandlingen? Jo, mener formanden for Dansk Blindesamfund, Thorkild Olesen.

I dag må formanden, der selv er blind, acceptere en mindre komsammen, når han står i stemmeboksen bag gardinet.

Kommer han alene, skal to valgtilforordnede være med under stemmeafgivningen. Ledsages han af et familiemedlem, skal der stadig være en valgtilforordnet til stede for at sikre, at den ønskede stemme også er den, der krydses af på sedlen.

I begge tilfælde skal Thorkild Olesen endda selv sige højt og tydeligt, hvem han vil stemme på.

»Dem, der ikke kan sige noget, kan altså ikke stemme. Og noget andet er, hvor tykke de der gardiner er (i stemmeboksen, red.),« bemærkede formanden syrligt.

»Jeg ser e-valg som en mulighed for, at mennesker med handikap bredt set kan afgive en stemme uden at skulle have hjælp til det. Det kan give en hemmelig afstemning, også for mig,« sagde Thorkild Olesen og sammenlignede Danmark med Ghana, hvor blinde nu har fået reel stemmehemmelighed.

Jacob Gyldenkærne fra Assembly Voting var også i panelet og repræsenterede leverandørsynspunktet i debatten.

»Jeg er måske lidt fejlcastet som den onde producent,« lagde han ud med at sige, med henvisning til at han selv går ind for at lave kontrollerede forsøg, som skal evalueres grundigt, før der tages en endelig beslutning om e-valg herhjemme.

Ikke lige til at spå om økonomien

Version2-ordstyrer Jesper Kildebogaard præsenterede et overslag på, hvad det vil koste af indføre e-valgsløsninger i kommunerne. Adspurgt om økonomien i at indføre e-valg konstaterede Jacob Gyldenkærne:

»Det er ikke så ligetil at lave et Låsby Svendsen-overslag.«

Jacob Gyldenkærne påpegede, at startomkostningerne vil gøre det væsentligt dyrere end det traditionelle valg med papir og blyant i begyndelsen. Det omfatter blandt andet udgifter til monitorering af løsningen.

»Vi ved, at kommunerne har det stramt. De investerer ikke i noget, som ikke er konkurrencedygtigt med det, man har i dag. Som med alting vil der være nogle investeringer i starten. Og det må være i alles interesse, at der er ekstraordinært stor interesse for udrulningen af et system som det her i begyndelsen. Vi kan ikke komme det nærmere,« sagde Jacob Gyldenkærne.

Debatmødet blev rundet af med, at Michael Aastrup Jensen blev bedt om at tegne sit aktuelle standpunkt ind på en linje med Ja i den ene ende og Nej i den modsatte.

»Lige nu er vi her,« sagde Michael Aastrup Jensen og tegnede en kort pil med retning mod et nej til forsøg med e-valg.

Flere blandt publikum påpegede herefter, at det bør fremgå klart og tydeligt af det fremsatte lovforslag, at der er tale om et forsøg.

Version2 bringer senere tirsdag et videoindslag med de vigtigste uddrag fra debatmødet mandag.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Hans Schou

Kære Thorkild Olesen

Du har i dag været til debat om eValg. Jeg kunne desværre ikke selv deltage, men svarer så ud fra det referat jeg har læst.

Jeg har fuld forståelse for at blinde gerne vil have mulighed for at stemme under samme vilkår som seende. Den nuværende situation syntes jeg er meget kritisabel.

Hvis blinde på nuværende tidspunkt skal stemme på nogenlunde lige vilkår som seende, så er mit bedste forslag at brevstemme. Her kan man, hvis man er begrænset ud i at skrive et helt navn, nøjes med at skrive et bogstav på en stemmeseddel. Der er maks 29 partier, så det bruder være muligt for den ihærdige blinde vælger at øve sig I at skrive hele alfabetet, og få der godkendt af en seende. Reglen ved godkendelse af brevstemmer er rimelige large, så hvis der ikke er nogen tvivl om hvilket bogstav der skrevet, men det er skrevet på bagsiden, så vil det blive talt med.

Du har sandsynligvis gættet at min motivation for at skrive til dig, er at jeg er imod evalg. Ikke fordi jeg er imod at der bruges EDB alle steder, tvært imod - jeg lever af det. Jeg har ernæret mig ved EDB-arbejde i mere end 25 år, og jeg har ingen tillid til at eValg vil opfylde de betingelser der er mht. gennemskuelighed, anonymitet og hemmelighed. Jeg vil gerne diskutere emnet teoretisk først, og når teorien går på at dette kan opfyldes, så laver man et forsøg. Af alle de løsninger jeg har læst om, er der ingen der kan opfylde disse krav.

Politikerne har to argumenter for at indføre eValg:

  1. Hurtigere optælling
  2. Større valgdeltagelse

Hvad angår det første, er jeg som vælger ret ligeglad med om optællingen er færdig nogle timer før eller senere. Det tager alligevel mindst 3 uger at danne regering, så de eneste der har gavn af hurtig optælling er politikerne, hvorfor jeg mener at dette emne egentlig burde tages op til folkeafstemning, nu da valg afholdes for at tilgodese vælgerne, og ikke politikerne.

Angående valgdeltagelse ved jeg ikke hvad der vil ske ved eValg, men mit værste scenarie er at vælgerne mister tillid til valget, og undlader at stemme. Det er meget svært at måle om det sker, men hvis det sker, hvad er det så egentlig de blinde har vundet? At folketingsvalg er blevet ligegyldige? Jeg syntes det er et farligt spor at bevæge sig ud af, når der allerede nu har været så mange uheld i andre lande, og at ingen kan forklare et scenarie som bonus patria familias forstår.

Jeg indrømmer at mit kendskab til blinde er begrænset. Jeg kender kun en blind, og har så deltaget i at skrive en Linux-driver til LogText og har lavet en kyrillisk braille tabel til brltty. Men et bogstav må blinde kunne skrive, specielt når de fleste rent faktisk er ældre, der er blevet blinde.

venlig hilsen
Hans Schou

Per Hansen

På linje med Kurts forslag tænker jeg, at problemet med manglende hemmelige stemmer for blinde (som jeg lige som e-valg finder stærkt problematisk) kunne løses ved at lave særlige stemmesedler for blinde, som kan anvendes ved brevstemme, og hvor alt er skrevet med blindskrift og hvor man kan skrive sin stemme med blindskrift. Den blinde kan dermed helt selv kontrollere, om der er skrevet det korrekte. Det vil koste langt mindre end e-valg og vil give stemmehemmelighed til blinde.

Så vidt jeg ved bliver brevstemmer nemlig indsendt til indenrigsministeriet til optælling (?), så det vil ikke kunne identificeres, hvilken blind person der har stemt hvad. Hvis stemmerne blev talt op lokalt, på et meget lille valgsted, hvor der kun er en enkelt blind, ville man jo kunne identificere den pågældende stemmeseddel. Men eftersom de bliver sendt ind til myndighederne for optælling (?), skulle dette problem være tilstrækkeligt løst. At blinde så må brevstemme for at stemme hemmeligt ser jeg som en tilstrækkelig god løsning.

Vi skal passe på med via e-valg at ofre stemmehemmeligheden for alle, blot for at opnå, at blinde får mulighed for samme stemmehemmelighed som andre. Det vil jo så være en fælles "stemmehemmelighed", som så bliver stærkt svækket (hvis man bruger maskiner på valgstedet) – eller som bliver helt udryddet, hvis man kunne stemme hjemmefra, hvor stemmehemmeligheden jo er helt væk (da der ingen garanti er for, at andre ikke har påtvunget sig at kigge med eller hvor man kan føle sig presset til at vise familiemedlemmer eller venner, hvad man stemmer).

Per Hansen

kun et fåtal af de blinde læser braille. (i USA læste 10% braille i 2007 ...


Nu nævner du USA, og det er nok ikke lige verdens bedst uddannede mennesker. Mit gæt er, at tallet er væsentligt højere i Danmark. Men argumentet er godt.

Ønsket om at stemme hemmeligt vil dog så kunne motivere flere blinde til at lære tilstrækkeligt med braille til at kunne stemme. Og de blinde, der ikke synes det er vigtigt, at de vil lære braille, kan jo stadig stemme på samme måde som hidtil, med hjælpere.

Per Hansen

(i USA læste 10% braille i 2007 http://en.wikipedia.org/wiki/Braille_literacy)


Hov, hvor fik du det tal fra? Jeg finder intet i den pågældende artikel, der siger at kun 10 % læste braille i 2007? Det nærmeste jeg kan finde er, at "Out of [all] school-age children [in the U.S.], only 10 percent use Braille as their primary reading medium", hvilket jo er noget helt andet.

Der står til gengæld, at 50 procent af alle voksne i USA i 1960 kunne læse braille.

Måske du lige skulle komme med en rigtig kilde, der faktisk siger det, du påstår – eller alternativt trække din påstand tilbage.

I øvrigt står der også i den pågældende artikel, at andelen af voksne blinde i USA er omkring 0.025 % (85.000 ud af 315.000.000 eller 1 ud af 3700 mennesker). Så inden blinde-argumentet bliver et vægtigt argument for at indføre e-valg, skal vi også lige huske på, hvor få mennesker det faktisk drejer sig om.

Ikke at disse få mennesker er ligegyldige, for demokrati handler jo også netop om at minoriteter har lige adgang til demokratiet, men vi kunne jo finde særlige løsninger for netop disse.

Jørgen Elgaard Larsen

Vi skal passe på med via e-valg at ofre stemmehemmeligheden for alle, blot for at opnå, at blinde får mulighed for samme stemmehemmelighed som andre.


Bestemt enig. Men på debatmødet gav Thorkild Olesen udtryk for, at han gerne vil kunne stemme som alle andre - altså uden at skulle bruge et andet system end alle andre. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i.

En lavpraktisk løsning kunne være, at man ændrede alle stemmesedler ved at præge en forhøjning alle de steder, man kan sætte et lovligt kryds. Udenfor stemmeboksen er der så et apparat, hvor alle kan gå hen og få læst rækkefølgen af kandidater op, f.x.
"Nummer et: Liste A, Socialdemokratiet. Nummer to: Arne And, Socialdemokratiet,
Nummer tre: Bente Børgesen, Socialdemokratiet..."

Den blinde skal så blot huske nummeret på den ønskede liste/kandidat og føle sig frem til den tilsvarende boks på stemmesedlen (det kan godt være, at man skal lave særlige markeringer undervejs, så det bliver nemmere at finde kandidat nr. 319).

På den måde kan den blinde benytte fuldstændigt samme system som andre, uden at vi andre skal give køb på noget.

Hvis man flotter sig, kan man endda have en maskine ved siden af urnen, hvor den blinde kan vælge at stikke stemmesedlen ind og få læst op i et par hovedtelefoner, hvilken kandidat, krydset står ud for. Hvis det er korrekt sat, kan han så putte sedlen i urnen. Ellers kan han bede om at få en ny stemmeseddel og prøve igen.

David Rechnagel Udsen

Siger ikke at elektronisk stemmesedel er løsningen, men i forhold til de blinde er braille blindskrift nok ikke hele løsningen da kun et fortal af de blinde læser braille. (i USA læste 10% braille i 2007 http://en.wikipedia.org/wiki/Braille_literacy)

Hvis vi ignorerer at dine tal er forkerte, så betyder det jo blot at de blinde ikke har lært at læse (med mindre de er blevet blinde sidenhen), jeg synes ikke det er meget at forlange af vælgerne at de kan læse. Om det er braille eller latinske glyfer.

Leif Neland

Når mange mennesker ikke stoler på DR's erklæringer om SMS-stemmer i X-faktor bliver talt rigtigt, så er der nok lige så mange, der ikke vil lade sig overbevise om at et e-valg er gået rigtigt til.

I modsætning til TV, er det ikke heldigt hvis mange skifter til en anden kanal, når de ikke stoler på et demokratisk valg.

Christian Nobel

Der er noget jeg ikke helt forstår i hele argumentationen, nemlig hvordan vil digitale valg egentlig hjælpe blinde specielt meget?

Som jeg har forstået det, så taler man om at der skal laves valg maskiner med touch skærme - hvordan kan det blive specielt blindevenligt?

Jeg er på helt på linie med andre debattører at blinde også skal have lov til at kunne stemme hemmeligt, men hvad med andre handicaps, eksempelvis Parkinsons eller spastisk lammelse, hvor bare det at ramme rigtig på stemmesedlen eller skærmen er et stort problem.
Eller den generelle tilgængelighed til valgstederne - måske man skulle starte med at tage fat i de åbenlyse problemer.

Vi skal passe på at i forhippelse på måske at løse et problem for under 1% af landets befolkning skaber et problem for de 99% andre, og i sidste ende risikerer at demontere demokratiet for alle 100%.

I det hele taget virker det påfaldende at MV, der i mange andre henseender ikke har nogen problemer med en elitær tilgang til tingene, pludselig er blevet så optaget af de blindes vilkår.

Per Hansen

Antallet af blinde og andre med alvorlig synsnedsættelse er cirka 65.000 i Danmark (der findes ikke præcise tal), ifølge Instituttet for Blinde og Svagsynede. Heraf er omkring 90 % over 75 år. Andre kilder siger i alt 50.000.


Mange tak for de danske tal, hvor folk med alvorlig synsnedsættelse også bliver taget med, hvilket de jo nok bør i denne debat (hvis "alvorlig synsnedsættelse" betyder, at de ikke kan hjælpes til at kunne se tekst med tekniske hjælpemidler som for eksempel briller).

Så bliver andelen for Danmark altså omkring 1,3 % (65.000/5.100.000), stadig en relativt lille minoritet, men langt flere end de 0,025 %, jeg tidligere kom frem til ud fra antallet af direkte blinde i USA (ifølge en Wikipedia-artikel).

Per Hansen

Bestemt enig. Men på debatmødet gav Thorkild Olesen udtryk for, at han gerne vil kunne stemme som alle andre - altså uden at skulle bruge et andet system end alle andre. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i.


Jeg kan for så vidt også godt sætte mig ind i hans ønske, men vi skal også passe på ikke at gå over gevind for at handikappede kan komme til at kunne gøre præcis de samme ting som alle os andre, på præcis samme måde som alle os andre. Der er et særligt teknisk problem, der skal løses (hemmelig afstemning) for ca. 1 procent af befolkningen (se hvor tallet kommer fra i min forrige kommentar), og det må altså kunne løses på anden vis end at skulle ændre alt for hele befolkningen! Der er forskel på ønsker og nødvendighed. Handikappede må trods alt også leve med, at de er handikappede og at de ikke kan gøre alting på præcis samme måde som alle os andre. De skal blot kunne gøre det essentielle i disse ting på en tilstrækkelig god måde, som opfylder formålet.

Der er også visse handikappede, der har brug for elevator, men derfor skal man jo ikke nedlægge alle trapper og tvinge alle til at bruge elevator, bare for at de handikappede kan komme op og ned i bygningen på præcis samme måde som andre.

Billedet er dog ikke perfekt, da et af problemerne ved e-valg jo netop er, at stemmehemmeligheden går tabt. Intet går som sådan tabt (anden end lidt motion) når ikke-handikappede bruger elevator.

En lavpraktisk løsning kunne være, at man ændrede alle stemmesedler ved at præge en forhøjning alle de steder, man kan sætte et lovligt kryds. Udenfor stemmeboksen er der så et apparat, hvor alle kan gå hen og få læst rækkefølgen af kandidater op, f.x.
"Nummer et: Liste A, Socialdemokratiet. Nummer to: Arne And, Socialdemokratiet,
Nummer tre: Bente Børgesen, Socialdemokratiet..."

Den blinde skal så blot huske nummeret på den ønskede liste/kandidat og føle sig frem til den tilsvarende boks på stemmesedlen (det kan godt være, at man skal lave særlige markeringer undervejs, så det bliver nemmere at finde kandidat nr. 319).


Fem problemer, jeg lige ser:

1) Hvorfor trykke særlige stemmesedler til alle for at løse et problem, som kun gælder 1 % af befolkningen?

2) Mange er talblinde. Prøv for eksempel at følge oversættelserne på tv. Det er overraskende ofte, at tal oversættes helt forkert – og det endda af professionelle oversættere, som kort tid før har hørt det korrekte tal, men som alligevel skriver et helt andet tal i oversættelsen. Ofte sker det flere gange i samme udsendelse. (Jeg har ingen kilde anden end mig selv til dette – det er "original forskning", som man kalder det på Wikipedia ;-)). Risikoen ved det med tal er altså, at man simpelthen husker tallet forkert.

3) Tælle til 319 uden at tælle forkert, selv med særlige markeringer undervejs? Det tror jeg de færreste har lyst til, fordi de godt ved, at de meget let kan tælle forkert.

4) Man bliver nødvendigvis, for at opretholde stemmehemmeligheden, nødt til at stå og lytte til alle de 319 kandidater er læst op. Hvis man forlader oplæsningen, så snart ens kandidat er læst op, er det jo nogenlunde afsløret, hvilket parti man vil stemme på. Dette gælder også, hvis oplæsningen kan foregå inde i stemmeboksen med hovedtelefoner på – man kan så vurdere tiden, der bliver lyttet.

5) Mange vil måske foretrække blot at stemme på liste A i stedet for at skulle vente flere minutter på at liste Å bliver læst op.

Men ellers godt med kreative forslag til, hvordan det kunne løses!

Alex R. Tomkiewicz

Version 2’s arrangement var et godt initiativ og det var en fornøjelse at deltage. Der blev sagt mange fornuftige ting fra både panelet og de fremmødte. Det er overraskende - men fortjent - at se dygtige IT-fok som demokratiets deltagere og forsvarere. Især Henrik Kramshøjs sikkerhedsmæssige overvejelser håber jeg Michael Aastrup Jensen har lyttet til. Jeg har selv en fortid inden for penetration-testing og sikkerhedsrådgivning og jeg ved at der ude i verden sidder folk som er utroligt kreative med hensyn til at finde fejl i IT-systemer. Og programmører og forretningsfolk, med andre prioriteter end sikkerhed (eller mangel på tid og metoder – på godt og ondt), gør det nogle gange lidt nemmere end det burde være. Crackere kan nogle gange finde overraskende fejl og systemiske “huller” som selv ikke eksperter har fået øje på. Det er derfor – som det også er påpeget mange gange på Version 2 – utroligt vigtigt at sikre et system til e-valg. Og vi skal vel også overholde grundloven og de demokratiske spilleregler.

Jeg mener vi skal holde os for øje at vi i Danmark ofte har et tæt løb mellem de to fløje som oftest danner regering. Det medfører at der ikke skal flyttes specielt mange stemmer for at influere på et valg. http://www.information.dk/telegram/278947 angiver at der i 2011 var 1450 valgsteder. Dermed vil en lille stikprøvekontrol – som er blevet fremført som et sikkerhedscheck - ikke afskrække nogen som vil forsøge at manipulere systemet. Der er stor chance for at det vil lykkes at passere kontrollen.

Selvom Jacob Gyldenkærne havde nogle fornuftige og balancerede synspunkter som leverandør, så skal man ikke overse at han har en stor økonomisk interesse i e-valg. Det var retorisk dygtigt at afvæbne panelet og forsamlingen med starten “Jeg er måske lidt fejlcastet som den onde producent.” Men selv den gode Gyldenkærne faldt igennem med udtalelsen om at man må prøve sig frem for at finde noget der virker. Man kan principielt ikke “prøve” sig frem til om et IT-system virker. Lige så lidt som ingeniører og arkitekter i dag “prøver sig frem” med hensyn til bygninger og andre konstruktioner. De har i hvert fald lavet et stort “prøve”-forarbejde inden der konkret bygges. Og her skal vi konstruere et IT-system der skal gøre noget andet end IT-systemer normalt gør. Der er ikke umiddelbart nogen fysiske personer der kan kontrollere hinanden og det er svært at indbygge tekniske kontrolmekanismer da der i stort omfang ikke må være sporbarhed. Et sådan system skal underkastes en grundig verifikation. Og her hjælper det heller ikke at teste ved de første valg og dermed erklære systemet for sikkert. Det skal være en løbende metode for verifikation. Så snart verifikation stopper, og der måske endda ændres i systemet eller sikkerhedsforskifterne ikke overholdes f.eks. omkring opbevaring, så er systemet ikke længere påvisligt sikkert.

Thorkild Olesen er ligeledes en god retoriker. Han repræsenterede på bedste vis sin forenings interesser, men interesserede sig tydeligvis ikke for det egentlige problem i denne sag. At blinde og andre handicappede gerne vil stemme med samme midler som andre lyder tillokkende og politisk korrekt. Men det kan næppe gennemføres i praksis. Som der er kommet mange forslag om, så kan problemet for handicappede formentlig løses på mange andre måder med et bedre resultat og dette spørgsmål har derfor ikke noget egentligt med e-valgsproblemet at gøre.

Politikerne må overveje hvor tungt argumenter fra interesseorganisationer og økonomiske interessenter skal veje. Og hvilken rolle eksperter har. Vi lever i et komplekst samfund med komplekse systemer på alle niveauer. Alle politiske valg er ikke længere lige gode og dårlige politiske valg kan have store negative konsekvenser. Hvis lovforslaget skulle blive vedtaget, så kan den gode Michael Aastrup Jensen, og alle andre i det politiske system, nok ikke længere tage ud i verden og deltage som kontrollanter i forbindelse med valghandlinger. For så har vi kompromitteret vores eget system. Jeg håber det bliver et nej denne gang - og dermed et ja til at vi tænker os om og måske prøver igen når vi ved mere. Politikerne kan vinde hæder – og jeg håber international anerkendelse – hvis vi nu skrotter det nuværende forslag og gennemtænker situationen. Det nuværende system er glimrende teknologi. Det kan ikke gøres ret meget bedre og billigere – udover at systemet har nogle svagheder som kan forbedres. E-valg vil være dyrere, formentligt meget dyrere, og er en oplagt mulighed for den næste offentlige IT-skandale. Det er ikke et argument at samfundet skal betale flere hundrede millioner kroner for at nogle få hundrede politikere kan vide om de er valgt en smule tidligere end i dag. Hvis vi i fremtiden skal have e-valg, så lad eksperter konstruere systemet og bevise at der er en grund til at vi har eksperter. Og eksperternes konklusion kan stadig blive at det ikke kan lade sig gøre – og det kan blandt andet være fordi at ingen ikke-teknologer vil kunne gennemskue systemet. Teknologi og IT kan ikke løse alle udfordringer. Og der skal også være gode argumenter for merudgifterne. Ellers er den politiske retorik om uddannelse, innovation, fremtidens videnssamfund og deslige kun tomme ord. Jeg foreslår at vi igen begynder at sætte Danmark på verdenskortet som repræsentant for sund fornuft og nu innovation baseret på viden og ekspertise. Både teknisk, vidensmæssigt, samfundsmæssigt, demokratisk og politisk.

Jens Krabbe

Alex har helt ret.

Og eksperternes konklusion kan stadig blive at det ikke kan lade sig gøre – og det kan blandt andet være fordi at ingen ikke-teknologer vil kunne gennemskue systemet.


Vores nuværende valgform kan næsten enhver gennemskue: Papir, blyant, stemmebox, valgurne, og manuel optælling.
Med brugen af en computer introduceres en kompleksitet, som meget få mennesker kan gennemskue.
Hvordan skal fru Hansen kunne gennemskue, verificere og stole på, at hendes stemme er afgivet i overensstemmelse med hendes overbevisning og at hendes stemme bliver talt op?
Hvordan kan fru Hansen være sikker på, at ingen har aflæst, hvad hun har stemt?
Hvordan kan fru Hansen sikre sig, at ingen laver om på hendes stemme, før den bliver talt op?

I mine øjne vil vi aldrig kunne skabe et computerbaseret system, der kan opfylde ovenstående.

Jørgen Elgaard Larsen

1) Hvorfor trykke særlige stemmesedler til alle for at løse et problem, som kun gælder 1 % af befolkningen?


Fordi man ikke skal kunne se på stemmesedlen, om det er "ham den blinde", der har stemt.

Det vil sandsynligvis ikke fordyre det meget at præge mærker på stemmesedlerne. De bliver i forvejen præget med foldelinier. I alle tilfælde vil det være billigere en e-valg-maskiner.

2) Mange er talblinde. Prøv for eksempel at følge oversættelserne på tv.

Talblindhed gælder om at skrive/læse tal. Det forhindrer ikke en i at tælle.

3) Tælle til 319 uden at tælle forkert, selv med særlige markeringer undervejs? Det tror jeg de færreste har lyst til, fordi de godt ved, at de meget let kan tælle forkert.

Det kunne også være "6. parti, 7. kandidat". Det burde være til at huske.

4) Man bliver nødvendigvis, for at opretholde stemmehemmeligheden, nødt til at stå og lytte til alle de 319 kandidater er læst op.
[...]
5) Mange vil måske foretrække blot at stemme på liste A i stedet for at skulle vente flere minutter på at liste Å bliver læst op.

Hvis man tilbyder at man kan "bladre" mellem partierne, er begge problemer væk. Det kunne være en gammel discman, hvor hvert parti var indtalt på sit eget spor på CD'en.

Kim Koch Rasmussen

Ideen med at lade blinde brevstemme synes god, men tillad mug at rette en fejl: brevstemme sendes ikke tilindenrigsministeriet. De sendes til det enkelte valgsted hvor de skal være modtaget før valget åbner. En valgstyrer indfører derefter i valgbogen at den og den har brevstemt, men stemmesedlerne beholdes i deres lukkede kuverter. De åbnes og tælles kun op såfremt vælgerne ikke i løbet af dagen møder op selv og ønsker at stemme normalt. Ved åbningen sikres det naturligvis at man ikke ser hvem der stemmer hvad, da stemmesedlen jo ligger inde i en kuvert der ligger inde i en kuvert

Log ind eller Opret konto for at kommentere