Vi kunne på Version2 i går fortælle historien om, at Politiet nu har fået grønt lys til at tage det automatiske nummerpladegenkendelsessystem ANPG i brug.
En overvågningsløsning, der tidligere været kritiseret af Datatilsynet, men nu er blevet endelig revideret og blåstemplet af Justitsministeriet. Løsningen er allerede anskaffet og Politiet forventer at tage den i brug i 2. kvartal i år.
Formanden for IT-Politisk Forening, Jesper Lund, kritiserer imidlertid ANPG-løsningen for at være ude af proportioner med formålet:
»Vi er godt på vej til at lave en fuldstændig registrering af bilisters færden, hvor man indsamler oplysninger om alle borgere, hvor hovedparten er fuldstændig uskyldige,« siger han til Version2.
I artiklen kan vi blandt andet fortælle, at politibilerne ikke vil være udstyret med alle de ‘hot-lister’, som det kræves for at vurdere, om en given nummerplade er eftersøgt.
Derfor er det nødvendigt at lagre samtlige registreringer, så politiet på et senere tidspunkt kan samkøre dem med den komplette ‘hot-liste’.
Det er noget, der får Version2’s læsere til at sætte spørgsmålstegn ved systemets reelle anvendelighed.
Systemet er ubrugeligt
»Systemet er totalt uanvendeligt til dets primære formål, nemlig at stoppe syndere. Når Kling og Klang er kommet hjem til citronmånepausen, så kan data oploades til databasen, hvorefter de kan lide den tort at blive oplyst om, at de har kørt forbi otte syndere i formiddags,« lyder det indledningsvist fra Version2-læser Christian Nobel.
Men Rasmus Bækgaard mener, at »det må kunne løses enkelt med en netopkobling, der blot skal opdatere nogle enkelte linjer i en database.«
Thomas Watts øjner imidlertid en chance for at udføre et noget der ligner et analogt DDoS-scenarie med udgangspunkt i EUs kommende Persondataforordning.
»Man se frem til et administrativt helvede for politiet, såfremt folk gør brug af forordningen. Da der opsamles data kontinuerligt, kan man reelt genfremsende sit krav om indsigt og om at blive glemt dagligt.«
Tanken er sjov, men som Version2-journalist Elías Christian Lundström fastslår i kommentartråden, så er ANPG-registret, ifølge Justitsministeriets bekendtgørelse, undtaget persondataloven på netop dette punkt, hvorfor en borger ikke har ret til at få at vide, hvilke oplysninger, der er gemt i registret.
Version2-læser John Foley forholder sig til gengæld tvivlende overfor, om politiet overhovedet kan håndtere sådan en database.
»Talrige rapporter fra stats- og rigsrevisorerne har dokumenteret og bevist, at især politiet er de værste af alle til at beskytte data, som de er ansvarlige for og som er i deres varetægt. Nu har de så fået endnu et register at passe på. Mon de har fundet ud af at gøre det bedre? Jeg tvivler,« skriver han i kommentartråden
Heller ikke Claus Juul har helt tiltro til sikkerheden i ANPG: »Hvis lister med terrormistænkte og deres nummerplader ikke må ligge på det pågældende device i en politibil, er sikkerheden omkring dette device så høj nok?« spørger han.
Hvad er problemet?
Debatten omkring automatisk overvågning af nummerplader og den videre færd mod et Big Brother-samfund bliver for alvor sparket i gang af Version2-læser Johnny Olesen under overskriften ’Hvad er problemet?’
»Nu er jeg altså svært ved at se det store problem i, at min nummerplade bliver opbevaret af politiet i 30 dage – hvad er der farligt ved det? Specielt set i det lys, at de fleste oplysninger kun bliver opbevaret i 24 timer. Fordelene ved systemet opvejer da langt ulemperne,« skriver han i sit første af mange indlæg i kommentartråden.
Og Nicky Mogensen puster yderligere til debatten, da han skriver: »Det var da på tide, at de fik det indført – få så snuppet forsikringssyndere, nummerpladetyve, efterlyste personer osv. Alle der er i mod det, må jo have et eller andet at skjule.«
Det får Flemming Seerup til at indvende: »Hvorfor kommer det tåbelige argument altid op, når man skal forsvare øget overvågning?«
Ligesom Christian Nobel tydeligvis tager sig til hovedet, og blandt andet skriver: »Skal vi så ikke også lige have terroristargumentet, pædofile, og tænk-på-børnene med, nu vi er i gang med tåbelighederne?«
Version2-læser Michael Hansen bider heller ikke umiddelbart på argumentet om, at systemet har flere fordele end ulemper.
»Det skal ikke være på bekostning af uskyldige folks privatliv, når ovenstående uden problemer kunne implementeres og samtidig respektere folks privatliv,« skriver han.
I den efterhånden tilspidsede debat fastholder Johnny Olesen sine synspunkter, og uddyber blandt andet:
Jeg klynker ikke
»Jeg klynker ikke, før staten kræver GPS modtagere på alle biler, og det kræver iris-scanning for at kunne tænde bilen. Jeg siger 10 år, og så er vi der.«
Det får Version2-løser Anne-Marie Krogsbøll til tasterne.
»Den bemærkning viser jo, at du godt er klar over, hvor vi er på vej hen. At du så vælger først at blive bekymret, når det er for sent – tja ... hvor meget tror, du, vi kan stille op til den tid?« spørger hun.
Mens Ulrik Suhr blandt andet skriver: »Man skal sige noget når det er forkert ikke når det er for sent!«
En kommentar Peter Lundtofte noget senere i debatten lægger død med sin kommentar: »Forudsætter det ikke, at man er enig om hvornår noget er forkert?«
Debatten omkring automatisk registrering af nummerplader er både lang, omfattende og med adskillige afstikkere i alle retninger. Men det er også en interessant debat omkring overvågning, privatliv og datasikkerhed, som i skrivende stund har over 140 indlæg.
