Version2-undersøgelse: Tilgængeligheden bagefter på offentlige sites fire måneder efter deadline

Min vurdering af, at det næppe er mere end 15-20% af de offentlige websteder, der kan karakteriseres som tilgængelige baserer jeg på mit arbejde gennem de seneste 25 år. I regi af min virksomhed har jeg stået stået for de nationale kortlægninger af tilgængeligheden til offentlige websteder, selvbetjeningsløsninger og lignende, som er blevet gennenført. Desuden har jeg personligt deltaget i mere end 1.000 vurderinger af websteder i forhold til de officielle retningslinjer for tilgængeligt design (WCAG), ligesom jeg jeg har bidraget til såvel retningslinjerne som lokaliseringen af disse. Selvfølgelig anvender vi både automatiserede værktøjer (hvor det er muligt) og manuelle inspektioner (hvor det er nødvendigt), ligesom vi benytter ekspertbrugere med kompenserende teknologi.

Når jeg skriver, at 15-20% af de offentlige webstederne kan karakteriseres som tilgængelige så mener jeg, at disse ikke decideret ekskluderer borgere med funktionsnedsættelser på grund af utilgængelighed. Det betyder dog ikke, at 15-20% af webstederne opfylder kravene i WCAG 2.1 på AA-niveau (= lovkravet). Det gør stort set ingen.

Digital tilgængelighed er ikke et spørgsmål om at tage hensyn til bestemte brugergrupper, og man kan ikke slutte, at fordi et site er blevet testet af blinde brugere, så er det tilgængeligt. Blinde brugere har andre behov end ordblinde brugere, som har andre behov end personer med kognitive handicaps, som har andre behov end personer med bevægelseshandidap. Principperne for digital tilgængelighed, som danner grundlag for kravene i WCAG, er baserede på universelle designprincipper. Ved at anvende de rigtige teknologier og anvende dem korrekt sikrer man, at flest mulige mennesker kan anvende løsningerne, uanset eventuelle funktionsnedsættelser.

At hævde, at overholdelsesgraden for offentlige websteder i Danmark er 79% er absurd.

Det er der vist heller ikke nogen, der hævder.

Jeg skriver, at et specifikt site er vurderet til 79% i Version2's undersøgelse. Og at det pågældende site netop er testet både automatisk og manuelt af den pågældende myndighed og af eksterne partnere, herunder af blinde med skærmlæsere.

Version 2 skriver, at de testede sites i gennemsnit scorer 76%.

En manuel vurdering af webstederne vil vise, at det næppe er mere end 15-20% af webstederne, der kan karakteriseres som tilgængelige i forhold til kravene og brugernes behov.

Det kan være rigtigt, men hvad bygger du det på?

Det er korrekt, at de automatiserede testværktøjer giver falske positive, ligesom de rapporterer fejl, som reelt ikke har betydning for brugerne. I denne diskussion betyder det dig ikke så meget.

De beste automatiserede testværktøjer hævder at kunne teste for ca 40% af kravene i webtilgængelighedsloven; i realiteten er tallet sandsynligvis tættere på 20-25%. De resterende kan man ikke teste automatisk for. En reel tilgængelighedsvurdering kræver manuel inspektion.

At hævde, at overholdelsesgraden for offentlige websteder i Danmark er 79% er absurd. En manuel vurdering af webstederne vil vise, at det næppe er mere end 15-20% af webstederne, der kan karakteriseres som tilgængelige i forhold til kravene og brugernes behov.

Det er selvfølgelig for dårligt, hvis offentlige sider ikke lever op til kravene.

Men Version2's test finder en del falske positiver og fejl, som ikke har en reel betydning.

Nogle af fejlene er også svære at undgå: Et krav er at man skal kunne komme direkte til indholdet af siden uden at skulle læse sig igennem menuer o.l. Men Cookie-reglerne siger, at cookie-oplysninger skal komme først. Begge krav kan ikke overholdes samtidigt.

Jeg kiggede på et af de sites på listen, som jeg kender godt. Det får 100% complience i andre værktøjer (f.x. Lighthouse), men QualWeb klager bl.a. over, at cookie-information kommer først. Og at links er mærket for godt op (der er både title-tekst og link-indhold). Siden er specifikt testet for tilgængelighed, blandt andet af blinde med skærmlæsere.

Men i Version2's test får den kun 79%.

Det skal naturligvis ikke tage fokus fra, at andre sider er problematiske - det er bare en nuance, som man bør have med.

Dårlig undskyldning for at man ikke har taget den gode tilgang fra start, lyder det til.

"Tiltagene" kommer desuden fra langt højere instanser, end dem, der styrer ressourcer, så det bunder nok i manglende interesse, vilje, kompetence, samt en ihærdig it-naivitet hos danskerne.

Jeg er helt enig med Chr Hannested - vi skal blot være bedre til at tage ansvar selv.

Hltenig. Vi skal blive LAAANGT bedre til at være kunder, at tage ansvar. Vi kan ikke bare skubbe ansvaret fra os...Ressourcer eller ej

Overholdelse af kravene til tilgængelighed har været et obligatorisk krav for offentlige hjemmesider siden 2008.

Da der ikke skete så meget ved det i hverken Danmark eller de øvrige EU-medlemslande, kom EU-kommissionen med et direktiv, som bl.a. blev til den danske webtilgængelighedslov. EU-direktivet kom ikke med danske politikiteres og embedsmænds gode vilje.

Men summa sumarum har tilgængelighed været et krav i mere end 12 år, så det skule have givet indkøbere, udviklere og andre rigelig tid til at rette ind.

Ligesom det forholder sig med GDPR, risikovurderinger og konsekvensanalyser, så er det ikke manglende velvilje men manglende ressourcer til at udføre opgaven. Det er super godt med tilgængelighed, men når man laver disse tiltag, skal man også se på, hvilke ressourcer der skal følge med til at løse opgaven. Men mindst lige så vigtigt, må man have krav til leverandører som Netcompany (Aula), så de lever op til tilgængelighed.

Men det er en ny lov, og vi kommer til at øve os og forbedre ting undervejs.

Gad vide, om jeg også kan bruge den undskyldning, når jeg bryder en lov som blev indført for nyligt.

Nok de to mest vigtigeste off. stes i DK, og især pga. COVID19. Hvorfor er de ikke med i undersøgelsen?