Version2 søger fremragende debat- og community-udvikler

27. maj 2015 kl. 10:20
Version2 søger fremragende debat- og community-udvikler
Illustration: MI Grafik.
Mere debat, mere videndeling. Det er opgaven for den sprudlende person, vi søger til redaktionen i en deltidsstilling fra august.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Version2's lille, men rimeligt morsomme redaktion søger nu hjælp udefra. Vi har længe brystet os af at være et af de få nyheds-websites med en fornuftig debat. Den er ofte fagligt funderet, skarp og med masser af vitaminer. Man kan indimellem slå sig og ofte lære noget nyt.

Vi vil gerne dyrke vores debat endnu mere og søger derfor en person, der kan dykke ned i debatten og i vores blogs og hive artikler og interviews ud derfra.

Det kan være, at et standpunkt giver anledning til at skrive et interview, eller det kan være, at en person viser sig at vide noget særligt om et aktuelt emne, hvilket kan give anledning til en Q&A på sitet. Det kan være, at to personer toppes i en tråd og giver anledning til et dobbeltinterview, en 'båndet' debat eller noget helt tredje.

Du skal også hjælpe med at finde nye bloggere og debattører, som kan bidrage til at berige Version2's univers. Og for at du ikke skal kede dig ihjel skal du også hjælpe til med at pleje vores publikum på Twitter og Facebook.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi søger en selvstændig og iderig person, der kan tage dette løse oplæg og selv forme indhold og aktiviteter, der udspringer af det, vores brugere taler og ved noget om.

Du skal kunne skrive. Og så skal du være inde i vores stofområde og have en god fornemmelse for, hvad der interesserer udviklere, it-chefer, it-politikere og generelt særligt it-interesserede.

Vi diskuterer teknologi, digitalisering, uddannelse, samfundsudvikling, sikkerhed, privatliv, design, kultur - ja, alt der har med de hastige forandringer, verden gennemløber, båret af regnekraft og kommunikationsteknologi.

Stillingen er begrænset til to hele dage om ugen, i første omgang minimum tre måneder fra 1. august.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Du kommer til at deltage i relanceringen af vores site, der vil give gode muligheder for prioritering af netop det indhold, du leverer.

Arbejdstiderne er fleksible, men du skal helst deltage i vores redaktionsmøde hver dag klokken 9.

Skriv eller ring til redaktør Daniel Bergsagel, hvis du er interesseret i stillingen eller ønsker at høre mere (dab@ing.dk, mobil: 26808384) eller redaktionschef Henning Mølsted (hm@ing.dk, mobil: 40184590)

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger