Version2 på sommertour: Redaktionen flytter ud i it-Danmark

Sommeren igennem slår Version2-redaktionen lejr i receptionen hos en lang række it-virksomheder. Se tour-planen her.

Version2-redaktionen tager hele juli på sommertour. I stedet for at kukkelure på det overophedede kontor i Skelbækgade har vi besluttet at rykke teltpælene op og tage ud i it-Danmark.

Fra mandag den 4. juli vil redaktionen campere i receptionen hos en lang række it-virksomheder, hvor vi – ud over dagens øvrige it-historier – rapporterer fra medarbejdernes dagligdag.

Indrømmet, konceptet med ”den rullende sommerredaktion” er set før i alt fra dagblade til regionalradioer. Men vi mener rent faktisk, det er vigtigt at komme tæt på vores læsere. Og så giver konceptet jo omvendt også vores læsere mulighed for at se, hvem Version2 er, og hvordan vi arbejder.
Tour-planen har stadig enkelte huller, der forhåbentlig bliver lukket meget snart, men de bekræftede ”spillesteder” er som følger:

Er vi i nærheden af dig, og har du gode forslag til historier, vi bør skrive, er du velkommen til at stikke hovedet forbi. God sommer!

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mads Obenhausen

Jeg håber da at det endelige program er lidt bredere, med mindre it-Danmark virkelig er så skævt.
Men ret skal være ret i kommer da tættere på, i fugleflugt kommer man ved HP omtrent 15-20 km tættere på så afstanden er nede på 150-170 km. Lidt værre ser det ud på motorvejsafstand hvor Capgeminibesøget skærer ca. 12 km af, så køreafstanden bliver 289 km.

Men ok ideen er da prisværdig, da det kan give nogle gode input at læse lidt mere om dagligdagen andre steder. Og så længe vi ikke begynder at referere til os vest for Roskilde som værende udkants-it-Danmark går det nok alligevel.

  • 0
  • 0
Brian Jacobsen

Det kunne have været spændende hvis Version2 rent faktisk var taget rundt i (IT-) Danmark og hørt hvad der sker i Odense, Esbjerg, Aarhus og Aalborg.

Der er jo indtil flere læsere, der bor udenfor Valby Bakke og som gør sig i IT.

Og måske havde et smut forbi en virksomhed med mindre end 1000 ansatte også kunne kaste lidt interesse af sig :-)

Go' tur og go' sommer.

  • 4
  • 0
Morten K. Thomsen

Jeg kan kun være enig i, at artiklens definition af it-Danmark er temmelig snæver. Projektet er stablet på benene med kort varsel, men hvis det bliver en succes, vil vi helt sikkert overveje en "ægte" Danmarksturné næste sommer.

Vh Morten K. Thomsen, Version2.

  • 1
  • 0
Søren Malling

Jeg buzzede jer om FDFs Landslejr (og tak for omtalen!) for en evighed siden, og inviterede på kaffe og nørderi under Landslejren- den invitation er stadig åben! Også selvom Ry ikke just er i nærheden af Storkøbenhavn :-)

Det kunne jo være at i havde brug for lidt luftforandring efter så mange dage i asfalt junglen! ;-)

  • 2
  • 0
Morten K. Thomsen

Jeg

Er det bevidst, at I kun har valgt store virksomheder? Der foregår sikkert mere spændende ting i nogle af de små startups rundt omkring.

Jeg er helt sikker på, du har ret i, at der foregår mange spændende ting i de små startups - som Version2 morderlig gerne vil skrive om.

At sommertour'en i denne omgang besøger de større, etablerede it-virksomheder har blandt andet at gøre med, at det er første gang, vi prøver konceptet, og at vi gerne vil møde så mange af vores læsere som muligt. Og så tænkte vi, at man nok skal have en vis størrelse for at kunne have hele redaktionen siddende et par dage.

Som tidligere nævnt vil vi evaluere forløbet, når sommeren er gået - og så må vi se, om vi næste år gør noget andet.

Vh Morten K. Thomsen, Version2.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder

Call to action

Version2-redaktionen tager hele juli på sommertour. I stedet for at kukkelure på det overophedede kontor i Skelbækgade har vi besluttet at rykke teltpælene op og tage ud i it-Danmark. Fra mandag den 4. juli vil redaktionen campere i receptionen hos en lang række it-virksomheder, hvor vi – ud over dagens
øvrige it-historier – rapporterer fra medarbejdernes dagligdag. Indrømmet, konceptet med ”den rullende sommerredaktion” er set før i alt fra dagblade til regionalradioer. Men vi mener rent faktisk, det er vigtigt at komme tæt på vores læsere. Og så giver konceptet jo omvendt også vores læsere mulighed for at se, hvem Version2 er, og hvordan vi arbejder. Tour-planen har stadig enkelte hul...