Version2 og Ingeniøren støtter ukrainske kolleger sammen med nordiske tech-medier

4. april 2022 kl. 20:57
Journalistisk team for Ukrainsk techmedie
Illustration: Daniil Pavlov.
Ingeniøren og Version2 er gået sammen med flere andre nordiske tech-medier om støtte til en af Ukraines største uafhængige udgivere af techmedier
Artiklen er ældre end 30 dage

I det øjeblik russerne rykkede ind i Ukraine, rykkede annoncørerne ud af det ukrainske Creators Media Group, der er en af landets største udgivere af tech-medier og står bag medierne Highload, ITC.ua og MC.Today. 

Siden har chefredaktør Vera Chernysh kæmpet for at holde mediegruppens i alt 40 journalister på lønningslisten og sikre fortsat udgivelse af medierne - nu med artikler, der har relevans for de ukrainske læsere i en krigstid.   

Selv opholder Vera Chernysh sig i Portugal og herfra holder hun kontakten med journalisterne, der i dag er spredt ud over Europa. Flere af dem er fortsat i Ukraine, blandt andet i nogle af værst ramte områder, fortæller hun til Teknologiens Mediehus.

Creators Media Groups forretningsgrundlag hviler normalt på annoncer og advertorials, men med krigens indtræden er tæppet fuldstændig trukket væk under medieforretningen. Vera Chernysh forsøger at holde den i gang via fundraising, så journalisterne kan sikres løn, som er hendes største udfordring lige nu, og fortsætte deres journalistiske arbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lødig journalistik er særdeles vigtig i en krig, som ikke alene føres med krudt og kugler på slagmarken men også med sandheder og løgne på internettet. Og i vor tid har techjournalister med forståelse for bl.a. moderne våben og cyberkrig en væsentlig rolle.   

Derfor er fem nordiske teknologimedier gået sammen om at støtte Creators Medias fundraising. Fra Danmark er det Teknologiens Mediehus og Computerworld. Fra Norge TU og fra Sverige er Ny Teknik med til at støtte økonomisk. 

Interesserede kan selv bidrage via [dette link](https://fundrazr.com/cmg-campaign?ref=ab_5RuZhIciwRS5RuZhIciwRS)
 

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger