Version2 lancerer ny vidensbase til it-professionelle

Et nyt bibliotek med whitepapers på Version2 giver skræddersyet indhold til it-professionelle inden for områder som virtualisering, it-sikkerhed og it-ledelse. Bliv medlem her.

I samarbejde med en hollandsk partner åbner Version2 nu for en helt ny vidensbase, som giver dig direkte adgang til opdateret it-faglig viden.

Det nye whitepaper-bibliotek indeholder flere end 100 dokumenter fra en blanding af danske og internationale udbydere, og der vil løbende blive udvidet med nye whitepapers, videoer og case studies.

Også de af redaktionen producerede 'Version2 Insight' er en del af det nye bibliotek.

Version2 Insight: Sådan implementerer du Bring Your Own Device

Hvis du opretter en whitepaper-konto på Version2, kan du vælge at holde dig opdateret og modtage skræddersyet indhold i forhold til dine interesser - eksempelvis inden for cloud computing, storage eller virtualisering.

Whitepaper: Seks ting, der kan dræbe dit website - og hvordan du stopper dem

Medlemskabet vil samtidig give adgang til rabatter og fribilletter til events samt andre goder.

Det nye whitepaper-bibliotek er skabt i samarbejde med hollandske Marqit, der er en førende udbyder på området og har mange års erfaring med at distribuere whitepapers til it-professionelle

Klik her for blive medlem og holde dig opdateret inden for udvalgte it-områder

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thor Larholm

Den første side i listen over whitepapers stammer næsten kun fra Symantec, dernæst kommer Symfoni, Outsystems, ISC, osv.

Hvad er der specielt ved at tilmelde sig et nyhedsbrev omkring reklamebrochurer?

Og for at pointere det er reklame, her er en del af betingelserne:

"Når du downloader et dokument fra whitepaper-biblioteket, giver du samtidig samtykke til, at din e-mailadresse og dit telefonnummer bliver videregivet til leverandøren af det dokument, du har valgt at downloade, og at den pågældende leverandør efterfølgende kan rette henvendelse til dig via telefon og e-mail med markedsføring af sine ydelser."

  • 1
  • 0
Adam Tulinius

Nu hvor i kalder det for et bibliotek bliver jeg nysgerrig -- har i nogle bibliotikarer ansat, hvad er jeres biblioteksnummer, bliver jeres beholdning indrapporteret til danbib, og er jeres whitepapers synlige på bibliotek.dk? :P

Edit: Har jeres udgivelser ISBN-numre, og husker i at overholde loven om pligtaflevering? :P

  • 1
  • 3
Thomas Vedel

Jeg har nogen få gange prøvet at downloade whitepapers fra Version2, men ingen af de whitepapers jeg har downloaded har levet op til den standard jeg forventer af et whitepaper.

De burde rettere blive kaldt "reklametryksager"; ingen af dem har givet et blot nogenlunde anstændigt indblik i det emne de har behandlet, men er let tilsløret reklame for de firmaer som har produceret dem.

  • 3
  • 0
Thomas Bianchini Daugaard

Ved download af dette whitepaper accepterer du, at leverandøren af whitepaperet kontakter dig på din oplyste e-mailadresse eller telefonnummer med yderligere information om leverandørens ydelser relateret til whitepaperet

For at sige det på godt gammeldags Internetsk: LOL.

Tro. på. det.

  • 3
  • 0
Michael Lykke

Det er godt nok spild af tid at i har udviklet dette. De såkaldte whitepapers er ikke andet end ren reklame, som flere allerede har nævnt. Ingen af dem kommer overhovedet i nærheden af at være et ordentligt whitepaper.
Det i har lavet er et reklamekatalog hvor en læsning af reklamen kræver at man lige aflevere sine personlige kontaktoplysninger... Helt seriøst, kan i ikke selv se hvor dumt det er?!

  • 7
  • 0
Casper Thomsen

Tak for feedback. Det nye whitepaper-bibliotek er en videreudvikling af den base, vi har haft i forskellige former siden 2007, så selve konceptet er der som sådan ikke noget nyt i.

Vi har dog nu valgt at indgå i et samarbejde med et firma, som har langt mere erfaring, end vi har, og det er også årsagen til, at man i første omgang skal bruge en selvstændig profil - specielt da det også er helt andre data, der efterspørges end i en normal profil på Version2. Vi har altså ikke selv udviklet den nye løsning, men vil senere kigge på mulighederne for single sign-on.

Vi har forsøgt at være meget åbne og konkrete om modellen, så det er meget tydeligt på hvilke betingelser man henter et whitepaper. Vi har fuld forståelse for, at nogen ikke ønsker at hente indhold på disse betingelser, og det er helt fint.

Men det er en forretningsmodel, der er nødvendig, hvis vi skal have en chance for at finansiere den omfattende journalistik, der udøves på version2.dk. Når vi eksempelvis har skrevet 600+ artikler om NemID eller 140+ artikler om Polsag, så kræver det en investering, som vi ikke kan tjene ind alene gennem almindelige bannerannoncer.

Hvad angår kvaliteten af indholdet, så er det selvfølgelig vigtigt, at man oplever, at det har en nytteværdi - ellers er det ligegyldigt. Biblioteket er en blanding af indhold skrevet af Version2's journalister - Insight-magasinet - og dokumenter leveret af it-firmaer. Vi arbejder løbende på at udvide basen og sikre kvalitet i det indhold, vi lægger på.

Mvh Casper, Version2

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere