Version2 kårer årets it-arbejdsplads: DTU lokker med et udfordrende dna

»i spænder utrolig bredt fra helt simple ting til spitzenklasse højhastigheds- rekordagtigt- et-eller-andet, som kræver understøttelse. Så hele pladen er fuld på it-området her på DTU,« fortæller Steen Pedersen, der er it-chef og underdirektør på DTU. Illustration: Thomas Tolstrup
Når man taler om ­faglige udfordringer, er der ikke mange it-arbejdspladser, der kan bryste sig af så stor alsidighed, innovation og specialiseret viden som DTU. Det understreger universitetets førsteplads i årets IT Company Rank.

Med imponerende supercomputere til forskning inden for både life science, vindenergi og mekanik, et tværgående nationalt forskningsnet, Danmarks knudepunkt for internettet og traditionel it-support af professorer, studerende og administrative medarbejdere er DTU en bredt favnende it-arbejdsplads med førende specialister og mulighed for at afprøve alle hjørner af et professionelt it-liv. Til gengæld er lønnen ikke den bedste.

Sådan kan årets analyse af DTU’s førerposition i Version2’s årlige image-undersøgelse, IT Company Rank, opsummeres meget kort. DTU er med i undersøgelsen for første gang og stryger direkte ind på en førsteplads foran it-giganter som Microsoft og IBM.

Resultatet gør prorektor Rasmus Larsen glad og stolt, men ligger meget godt i tråd med både Ingeniørens Profilanalyse 2019 og Uddannelses- og Forskningsministeriets uddannelseszoom. Og det handler i bund og grund om DTU’s dna, siger prorektoren.

»Teknologi forandrer verden, og det gælder måske i særligt høj grad it og digitalisering. Det forandrer den måde, vi arbejder og lever på. Når it-professionelle anerkender DTU, tænker jeg, det hænger sammen med, at vi går foran i netop den forandring af samfundet,« siger han.

Findes det, findes det her

I en stor, firkantet bygning i DTU’s karakteristiske gule mursten ligger universitetets bankende it-hjerte: serverbygningen. DTU overtog bygningen, der fra begyndelsen blev bygget til at rumme store mainframes, fra Undervisningsministeriet i 2016, og i dag indeholder den fire serverrum, der dels rummer universitetets egne servere, dels kunders servere, 50-50.

En generator på 1 MW står klar til at tage over, hvis strømmen skulle gå, og 500 elmålere holder styr på, hvor meget strøm kunderne skal betale for.

Her i bygning 304 samles kablerne for Forskningsnettet (DeiC), som kører på Danmarks første IPv6 produktionsnet med mulighed for 340 trillioner IP-adresser, og for DIX (Danish Internet Exchange), der er en switchbaseret central, hvor internetudbydere udveksler trafik, og endelig kabler til den interne DTU-trafik.

Det kræver både specialister og engagerede medarbejdere at udvikle og vedligeholde, og som en af de medarbejdere, vi møder i serverrummet, siger, er en af de store fordele ved at arbejde på DTU, at man kan tale med sine chefer om teknikken, fordi cheferne selv er teknikere.

En af de chefer er underdirektør og it-chef Steen Pedersen. Han er selv oprindelig uddannet på DTU og har aldrig arbejdet andre steder og kan derfor fejre 40-års jubilæum til næste år. Det betyder, at han har været med i hele den forkantsudvikling, som universitetet har arbejdet med på blandt andet it-området.

»En af de særlige ting ved DTU er, at vi ikke halter bagefter. Findes det, har vi det et eller andet sted. Samtidig spænder vi utrolig bredt fra helt simple ting til spitzenklasse højhastigheds-rekordagtigt-et-­eller-andet, som kræver understøttelse. Så hele pladen er fuld på it-området her på DTU,« siger han og nikker dermed genkendende til et af de afgørende karakteristika i Version2-undersøgelsen: ‘gode faglige udfordringer’.

»Det er ikke, fordi folk hopper rundt fra den ene stol til den anden. Men vi favner alle de udfordringer, der er i en it-organisation, så der vil være et sted, hvor man kan finde sig til rette og få de udfordringer, som man vil finde spændende,« forklarer Steen Pedersen.

»Det bruger vi også aktivt ved at sørge for, at folk er motiverede af det, de laver, og det betyder, at vi har mange ansatte med høj anciennitet.«

Dataanalyse er det nye sort

It-chefen har cirka 210 medarbejdere i den centrale it-afdeling, hvoraf 50 arbejder i DeiC-samarbejdet. Afdelingen leverer basisinfrastruktur til hele DTU – telefoni, AV, mail, netværk osv. – og så har en tredjedel af institutterne deres egen it-­organisation til at levere support og it til eksempelvis laboratorier. Så det er en centraliseret it-afdeling med større it-øer, forklarer Steen Pedersen.

»»Når man vælger at arbejde her, er det, fordi man er med til at forandre verden ved at uddanne næste generation af ingeniører og udvikle den teknologi, vi alle er med til at bruge i fremtiden,« siger prorektor Rasmus Larsen, DTU. Illustration: Thomas Tolstrup

Men når man taler om it-professionelles virke på DTU, foregår det ikke kun i it-afdelingen, siger han.

»Mange har det som en del af deres faglige felt, så på alle institutter er der nogle, der bidrager til at få data ud af en eller anden forskningsmaskine. Så der er en bredere skare af it-ansatte end på traditionelle it-arbejdspladser,« fortæller it-chefen.

Samtidig bevæger it-afdelingen sig i en retning af ikke kun at være en supportfunktion, men også en afdeling, der kan levere dataanalyse. I dag findes der ikke et egentligt datakontor, men data genereres ude på institutterne – som for eksempel data om fødevaresikkerhed på fødevareinstituttet. Der er it-afdelingens opgave at få de forskellige domæner til at tale sammen, fordi de på det ene institut er vokset op med open source-it, mens andre blev introduceret til en Oracle-verden for 30 år siden.

»Vi prøver også så vidt muligt at udvikle vores egne systemer på udvalgte områder, så vi ikke altid er afhængige af leverandører udefra. Vi insisterer på at have kompetencerne selv og outsource så lidt som muligt. Det kan holde liv i de kompetencer, der er behov for her for at kunne levere service til de mange forskellige forretningsområder,« siger Steen Pedersen.

Gynger og karusseller

En anden parameter, DTU scorer højest på, er ‘social ansvarlighed’, og her vurderer prorektor Rasmus Larsen, at det kan handle om etik. For eksempel i forbindelse med diskussionen om kunstig intelligens og om, hvad AI kan gøre ved vores samfund.

»Dér har vi på den forskningsmæssige side arbejdet med safe AI som et kendetegn for dansk AI, som har en indbygget etik, pålidelighed og objektivitet, og det betyder sikkert også noget, at vi italesætter de nye teknologier, når vi uddanner og underviser, så teknologien ender et sted, hvor det er til for menneskene og ikke omvendt,« siger han.

Ligesom de øvrige offentlige it-virksomheder på årets liste ligger DTU til gengæld helt i bunden på parameteren ‘løn og goder’. Nærmere bestemt på 57.-pladsen foran Koncern IT – Københavns Kommune, Digitaliseringsstyrelsen og CIMT – Region Hovedstaden.

I den del af undersøgelsen, der handler om ‘appel’, rangerer de 1.420 adspurgte it-professionelle DTU på førstepladsen, både når det gælder ‘attraktivitet’ og ‘vil anbefale virksomheden’ og nummer fire på ‘interesse i job’.

Det overrasker it-chef Steen Pedersen. Og dog:

»På den anden side har vi i tidens løb ansat en del it-specialister, der kunne tjene mange flere penge andre steder, men som vælger at arbejde her. Så jeg kan se, at vi kan tiltrække medarbejdere på andet end løn og goder,« siger han.

Illustration: Version2

»Hvis man er indstillet på at arbejde under de betingelser, at man ikke bliver overdænget med hverken målstyring eller resultatløn, så får man til gengæld et spændende arbejde i et godt arbejdsklima.«

Prorektoren går et skridt videre:

»Når man vælger at arbejde her, er det, fordi man er med til at forandre verden ved at uddanne næste generation af ingeniører og udvikle den teknologi, vi alle er med til at bruge i fremtiden,« siger Rasmus Larsen.

Når det så er sagt, kan it-chef Steen Pedersen godt have udfordringer med at rekruttere specialkompetencer, fordi universitetet ikke kan lokke med løn.

Lønnen har dog ikke rokket ved DTU’s førsteplads, og analysechef i Teknologiens Mediehus Dennis Roi Hansen ser resultatet som et vink med en vognstang til de virksomheder, der bruger meget energi på employer branding:

»Jeg tolker det sådan, at de andre virksomheder på listen skal investere lidt mere energi i at give potentielle medarbejdere indsigt i, hvad man rent faktisk kommer til at arbejde med. På en arbejdsplads som DTU er det nok nemmere at gennemskue for de it-professionelle.«

Læs mere om IT Talent her i magasinet:

 

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere