Download det nye Version2 Insight: IT-sikkerhed & Bring Your Own Device

Illustration: leowolfert/Bigstock
Seneste udgave af Version2 Insight handler om, hvordan man sikrer sin virksomhed i en tid, hvor pc'er, tablets og telefoner bliver brugt på arbejde såvel som privat. Mød blandt andet driftschefen fra CBS, der har mere end 20.000 studerende fra ind og udland på sit netværk, samt sikkerhedseksperten, der giver gode råd.

Når medarbejderen ønsker at bruge sin private smartphone, tablet eller pc til arbejde opstår der straks en sikkerhedsrisiko for virksomheden, der ikke længere kan garantere at udstyret ikke er inficeret med virus eller fortrolig information bliver slettet når enheden kasseres.

Hertil kan man tilføje at de fleste smartphones i dag som standard er sat op til at synkronisere lokale filer på telefonen med en lagertjeneste i skyen. Arbejdsgiveren har altså ingen kontrol med de data som kopieres til den.

Bring your own device eller blot (BYOD), der er temaet for det seneste download-magasin Version2 Insight er ifølge analysefirmaet Gartner den største sikkerhedsbekymring, hvis man spørger it-cheferne. Men presset på it-chefen er stort, da flere og flere medarbejdere bruger den samme bærbare, tablet eller telefon til arbejde og privat brug.

Måske kan it-chefen foreløbig puste lidt ud og lune sig lidt ved, at en opgørelse over datatab i 2013 kun skyder skylden på uautoriseret hardware i 11 procent af sagerne. Og i ingen af disse sager var smartphones eller Dropbox den skyldige. Datatyveri fra virksomheder sker ifølge sikkerhedseksperter endnu oftest med en USB-hukommelsesnøgle.

Mens BYOD kun lige er begyndt at brede sig i erhvervslivet, har konceptet været dagligdag på universiteter verden over. Blandt andet på Copenhagen Business School (CBS), hvor 20.800 studerende med alskens udstyr (mest Apple dog) kobler sig på netværket, heriblandt 3.500 fra udlandet. Læs interview med it-driftschef fra CBS Morten Nyvang Nielsen.

Endelig fortæller it-sikkerhedsekspert Jacob Herbst, hvordan du bedst sikrer din virksomhed om BYOD-problemer.

Download Version2 Insight IT-sikkerhed: Bring your own device gratis.

Version2 giver i øvrigt stor rabat på den store it-konference IT-value, der også har it-sikkerhed og -governance på programmet. Tilmeld dig her og se hvad du kan spare

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize