Version2 hylder dygtige it-medarbejdere

21. september 2021 kl. 10:45
Version2 hylder dygtige it-medarbejdere
Illustration: Ing.
Skal din kollega være årets it-talent 2021?
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Indstil din kandidat til prisen som Årets it-Talent 2021.

Vi opfordrer alle til at indstille deres dygtige kollega eller samarbejdspartner.

Version2, Ingeniøren og Teknologiens Jobfinder har igen nedsat en fagjury af it- og rekrutteringsspecialister samt repræsentanter fra brancheorganisationer til at hjælpe med at identificere Årets it-talent 2021 inden for kategorierne it-konsulent, it-udvikler og it-projektleder.

Fagjuryen vil vurdere kandidaterne i forhold til fire parametre: deres tekniske færdigheder, menneskelige færdigheder, evne til at tænke nyt og kreativt samt opnåede resultater. Herudover er der ingen andre krav til hverken alder, uddannelsesbaggrund, branche og lignende

Indstil din kandidat her.

Sidste frist er fredag den 1. oktober 2021.

Sådan findes vinderne

Når nomineringsfasen er overstået, foretager Teknologiens Mediehus’ analyseafdeling en screening af de indstillede kandidater baseret på en helhedsvurdering af kandidater ud fra motivationsbeskrivelsen suppleret med cv/LinkedIn-profil.

Herefter præsenteres kandidatfeltet for en fagjury, som gennemgår hver enkelt kandidat inden for følgende parametre: tekniske færdigheder, menneskelige færdigheder, evnen til at tænke nyt og kreativt og opnåede resultater samt fremtidige karrieremuligheder.

På baggrund af det udpeges vinderen, som sammen med nummer to og tre vil blive portrætteret i magasinet it-talent, som udkommer fredag den 26. november 2021 sammen med Ingeniøren.

Digitalisering, automatisering og big data

Udviklingen kalder i den grad på medarbejdere, der har indsigt i og forståelse for den nye teknologi. Det er med andre ord en ombejlet medarbejdergruppe, som virksomheder ofte har meget svært ved at rekruttere, og som fortjener særlig opmærksomhed.

I 2017 indstiftede Version2, Ingeniøren og Teknologiens Jobfinder en pris, it-talent, der, som navnet antyder, netop har til formål at rette spotlyset mod it-medarbejdere, der udviser et særligt talent, forklarer Dennis Roi Hansen, analysechef i Teknologiens Mediehus.

»Vi uddeler prisen, fordi vi gerne vil hylde nogle af de dygtigste it-medarbejdere. De er vigtige for dansk erhvervsliv og for samfundet, og vi vil gerne inspirere andre til at gå den vej. Vi synes, de fortjener opmærksomhed og anerkendelse,« siger han.

Samtidig med at prognoserne melder om store rekrutteringsproblemer forude, har behovet for dygtige it-folk aldrig været større, påpeger han:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Tidligere var it en afgrænset funktion på mange arbejdspladser, men digitaliseringsbølgen betyder, at it i dag optræder i næsten alle sammenhænge. Det skaber et enormt behov for dygtige folk med solide it-kompetencer.«

It-folk er ofte en lidt overset, ja, nærmest usynlig medarbejdergruppe, som ikke altid får den anerkendelse, de er berettiget til. Det skal prisen også være med til at lave om på:

»Vi håber, at vores læsere vil være med til at indstille nogen, de kender, som gør en enestående indsats, der kan inspirere andre. Jo flere dygtige folk der bliver indstillet, desto mere pondus har kåringen, og desto mere respekt vil der stå om den,« pointerer Dennis Roi Hansen.

Pris skal skabe respekt om it-faget

Han erkender, at en sådan en pris ikke i sig selv ændrer verden, men at de talenter, der bliver nomineret, gør en forskel på deres arbejdsplads og er med til at lave bedre it-løsninger til gavn for virksomheder, borgere og samfund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Ser vi på vinderne fra de første to uddelinger af it-talent, er der mange levende eksempler på, at de gør en forskel. I den forstand er prisen med til at skabe mere respekt om faget. I mange talentkåringer er det chefer og ledere, der bliver hyldet. Vi vil gerne give menige medarbejdere opmærksomhed og anerkendelse,« siger han.

Mød de tre 2020-vindere i Version2s kåringsvideo herunder:

Remote video URL

Læs mere om Årets it-talent 2021 her.

Indstil jeres kandidat her.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger