Version2-blogger i strid med DKUUG-aktivist

Spammer står der med fed skrift over et blogindlæg fra den kendte Version2-blogger Peter Makholm. Men han tager truslen om sagsanlæg med sindsro.

Et blogindlæg har sat sindet i kog hos et særdeles aktivt medlem af Unixbrugergruppen DKUUG. Blogindlægget er skrevet af Version2-bloggeren Peter Makholm i hans egen personlige blog og beskylder allerede i overskriften DKUUG-aktivisten Ejler Ottesen for at være spammer.

»Jeg forstår slet ikke, at han vil skrive den slags ting. Det er jo direkte i strid med straffeloven at kalde en person det,« siger Ejler Ottesen til Version2.dk.

Rådgivning om pensionsopsparing
Sagen starter i begyndelsen af det nye år, hvor Peter Makholm modtager en mail fra Ejler Ottesen, der officielt i emnelinjen ønsker det tidligere DKUUG-medlem Peter Makholm godt nytår, og som efterfølgende er en opremsning af en række tilbud på økonomisk rådgivning, som Peter Makholm kan finde nærmere oplysninger om på DKUUG's hjemmeside. Tilbuddet om blandt andet bedre placering af pensionsopsparingen medfølges af et tilbud om rådgivning for kun seks kroner i timen.

Det forretningsmæssige indhold har allerede fået Peter Makholm til at sende den pågældende mail videre til spamklage.dk.

»Efter min opfattelser var der klart tale om forsøg på at sælge nogle revisorydelser, tror jeg, det var. Derfor opfatter jeg den som en overtrædelse af Markedsføringslovens §6,« siger Peter Makholm til Version2.dk.

Hvor kom e-mailadressen fra?

Efterfølgende har Peter Makholm forsøgt at få opklaret, om Ejler Ottesen, der er et særdeles aktivt medlem i Unixbrugergruppen DKUUG, har brugt sin position i foreningen til at score Peter Makholms e-mailadresse. Men trods Ejler Ottesen erkender, at han har arbejdet med medlemskartoteket, afviser han, at han har fået e-mailadressen til Peter Makholm fra DKUUG's medlemsarkiver.

Det samme oplyser bestyrelsesmedlemmet i DKUUG, Keld Simonsen, i et svar i Peter Makholms blog.

Vilkår for bloggere

Ejler Ottesen har også svaret på Peter Makholms blogindlæg, hvor han blandt har redegjort for, hvordan bloggeren har overtrådt straffeloven. Ejler Ottesen oplyser dog til Version2.dk, at han endnu ikke har taget skridt i retning af en politianmeldelse.

Peter Makholm tager truslen om politianmeldelse med sindsro.

»Det er et af vilkårene ved at stikke næsen frem i blogverdenen, men det er ikke noget, der påvirker mig,« siger han.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (23)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Poul-Henning Kamp Blogger

og forwardede den til spamklage.dk da jeg med garanti aldrig har haft noget forretningsforhold til denne Ejler Ottesen som tilsyneladende også er begyndt at arbejde for at "sikre" DKUUGS formue.

Han kunne passende forklare hvorfor hans spam til mig ikke er spam og jeg skal da gerne kalde ham for en spammer, så jeg kan få lov at dele retssag med Peter.

Poul-Henning

  • 9
  • 0
Peter Makholm Blogger

Sagen har lidt to, efter min mening, uafhængeige vinkler: Dels hvordan jeg håndterer spam og dels alt DKUUG-fnidderen.

Jeg vil blogge om ethvert firma der sender mig mail i strid med markedsføringslovens §6 og det vil ske med en tilsvarende overskrift. At spammailen tilsynelandende er kraftigt målrettet er heri en skærpende omstændighed - Forbrugerombudsmanden har nemlig kun begrænsede resurser og vil derfor næppe tage sagen op.

Uheldigvis, kan man vel næsten sige, bliver det så blandet lidt sammen med alt DKUUG-fnidderet. Jeg har henvendt mig til foreningens bestyrelse, da jeg mener at Ejler Ottesen misbruger foreningens navn og rygte. Desvære har bestyrelsen ikke ønsket at gøre andet end at sige at Ejler Ottesen ikke har min adresse gennem dem.

Lige som Ejler Ottesen kan jeg oplyse at jeg ikke har taget skridt til rekursivt at politianmelde ham for overtrædelse af straffelovens §267.

  • 1
  • 0
Anonym

Det ville være så dejligt hvis spammerer bare ville fatte beskeden og lade være med at udsende ting som folk ikke vil modtage.

Jeg håber at I, Peter Makholm og Poul-Henning Kamp, for medhold. Smager lidt a'la det som shg.dk er blevet politi anmeldt for at gøre...

  • 0
  • 0
Kristian Thy

Uagtet hvad jeg ellers mener om spammails, så undrer jeg mig lidt over:

"Efterfølgende har Peter Makholm forsøgt at få opklaret, om Ejler Ottesen, der er et særdeles aktivt medlem i Unixbrugergruppen DKUUG, har brugt sin position i foreningen til at score Peter Makholms e-mailadresse."

Det er ikke raketvidenskab at finde en emailadresse hvor Peter Makholm kan kontaktes på Google, og det er også almindeligt kendt at han har været med i DKUUG og derfor kunne targettes af Hr. Ottesen - så ovenstående giver kun mening for mig hvis der er den krølle at Peter Makholm er blevet kontaktet på en evt. hemmelig emailadresse han kun bruger i DKUUG-sammenhæng.

  • 0
  • 3
Peter Makholm Blogger

Desvære tror jeg at du vil blive skuffet. Jeg tror nemlig ikke at der blier nogen sag, det er bare en tom tønde der buldre.

Jeg mener ikek at sagen har meget lighed med hvad shg.dk er blevet politianmeldt for. Den sag handler om at SHG har fået et påbud af Forbrugerombudsmanden hvorefter de alligevel vælger at gentage et brud på markedsføringsloven.

  • 2
  • 0
Peter Makholm Blogger

Jeg er ret sikker på at det er Torben Simonsens formulering.

Hvis jeg skulle sidde og gætte på hvorfor jeg har fået den spammail, så kunne jeg havde siddet og gættet endnu uden at være kommet videre. Jeg har nemlig ikke før haft direkte kontakt til Ejler Ottesen.

Den mest sandsynlige forklaring mener jeg stadigvæk [b]var[/b] at Ejler Ottesen havde fået adgang til DKUUG's annonceringsliste i forbindelse med afholdelse af et foredrag i DKUUG-regi. Jeg har dog ikke nogen speciel grund til at mistro Keld Simonsen på dette punkt.

Alternativet at Ejler Ottesen har målrettet reklamen mod mig fordi jeg udtrykker en klar holdning til hvordan DKUUG's formål fremmes, som han er uening i, finder jeg langt sværre at tro på.

Men i sidste ende er det kun Ejler Ottesen der kan forklare hvordan han har udvalg dem han har spammet. Jeg kan højst gætte og undersøge det mest indlysende gæt.

  • 1
  • 1
Ejler Ottesen

Jeg læste hans indlæg om DKUUG i hans blog htp://peter.makholm.net/2007/10/08/om-dkuug/ den 9|10|2007 umiddelbart efter generalforsamlingen, hvor kuppet mod 95% af DKUUG's formue på 12-13 millioner KR blev afværget.

Jeg søgte efter artikler om DKUUG af de mennesker, som støttede kuppet for at forsøge at forstå tankegangen hos disse.

Da jeg tager elektronisk kopi ef en del af det, jeg læser med relevante notater, noterede jeg også hans e-mail adresse fra hans egen markedsføring af personen Peter Makholm.

I forbindelse med forsvaret mod dette kupforsøg skrev jeg en artikel om dette usædvanlige nederdrægtige
kupforsøg og sendte den som udkast til de formentlige to hovedmænd Peter Toft og Jacob Sparre Andersen ligesom jeg informerede andre om denne artikel HERUNDER Peter Makholm, da jeg havde læst hans blog, hvor
han støttede kupforsøget.

Han har forlængst fået denne oplysning med mit eget notat, at hans blog virkede som negativt xxxxxx.

Han må jo have tænkt noget over hvad han gør, når han systematisk bagvasker nogle få udvalgte.

Jeg har hidtil forgæves anmodet ham og hans gruppe i OpenSource.dk om hvordan han og DE definerer SPAM, SPAMMERE og netetiquette.

Det burde for folk i EDB-branchen være klart hvad der menes med spam og spammere.

En eventuel overtrædelse af markedsføringslovens §6 er ikke kriminelt i henhold til straffeloven. I øvrigt strider denne bestemmer mod grundlovens §74 og §77.

I henhold til straffeloven burde det være klart, at en bagvasker er kriminel.

  • 1
  • 10
Ejler Ottesen

RE : The slander case
Case : PetMak3, v1

By searching by google on my name - Ejler
Ottesen - a nearly four year old slander
article by Peter Makholm always appears
first followed by supporting information
from a person by name of Peter Larsen.

I have therefore started a public debate
about Internet techniques for slander
http://www.amino.dk/forums/t/129126.aspx

The strange thing is that my Google  
AdWords indicate each week that my name  
is searched 10-15.000 times or more.  

My theory is that Peter Makholm is using  
an automated trick to fool Google.  

I have argued that the Marketing Act § 6
and its conflict with the constitution
http://www.amino.dk/forums/t/130124.aspx#873291
renders this law illegal. The law also is
in conflict with the Human Rights
convention.

It is essential for my legal counter  
attack to prove that what I have done is  
not Spam but merely using my rights to  
communicate.  

The Danish law does not define nor  
mention the word spam nor spammers. I  
have argued my case in separate letter  
(MarFL1).  

The conflict has been described in an
article in
http://www.version2.dk/artikel/6255#post18201

My side of the story has been explained in
this WEB-blog
http://www.makvaerk.wordpress.com/

Since this weird person also have been
slandering PostDanmark I will write to the
transportation minister and ask him to order
"kammeradvokaten", the equivilant to
attorney general to sue this person.

Best Regards,

Ejler Ottesen

Contact information:
IP # DK: +45-36-965921
IP # PL: +48-91-881-4604
IP # US: +1-337-935-0211
Skype : ejlerottesen (VoIP and voice mail)
E-mail : ejler@ottesen.info
E-mail : eo@1base.com

  • 0
  • 10
Peter Makholm Blogger
  • 9
  • 0
Martin Bøgelund

My theory is that Peter Makholm is using an automated trick to fool Google.

... og min teori er, at Google ranker den post så højt, fordi du selv holder gryden i kog, Ejler.

Jo mere du snakker om sagen, jo højere er tendensen til at folk Googler dig, og klikker på det link som Google præsenterer som nr 1.

Googles søgemaskine vil så tænke: "Hey, alle folk som søger på ham Ejler, får dækket deres informationsbehov ved at læse det link, så derfor skal det stå øverst."

Det er dig selv, Ejler, der holder gryden i kog, og dermed holder Peters udsagn om dig varme.

Drop det, get over it, skriv noget fornuftigt på internet, som Adam også råder dig til, og du vil se at interessen om den sag vil kølne.

Med andre ord: http://www.youtube.com/watch?v=RdopMqrftXs

  • 4
  • 1
Peter Larsen

Ejler, træd væk fra computeren, det gør dig selv en meget større tjeneste end du overhovedet kan forestille dig.

Dit vås og konspirationsteorier kan ikke andet end få mig til at klaske i lårene af grin, men til sidst kan jeg måske godt blive træt af at læse det samme pis igen og igen. Og det gælder i øvrigt også DKUGG's bestyrelse, og de andre mennesker du opremser og udtaler dig på vegne af eller mod.

Kort sagt, du er en joke, oven i købet en dårlig en som ikke tåler gentagelse, og som ingen gidder se eller høre på, for i virkeligheden var du ikke sjov.

i denne tråd mangler der klart et link til min blog: http://new.czar.dk/2008/06/09/hold-sa-k%C3%A6ft-ejler/ ... det er fra 2008

  • 7
  • 1
Michael Lykke

Ejler, er du fuldstændig rendt fra koblingen?!

Hvordan f*nden kan du seriøst sidde og nævne loven om menneske-rettigheder i forbindelse med at du har udsendt spam?!
Og ja, det er spam uanset hvad du så vil kalde det og nej det er ikke kriminelt at påstå fakta...!

  • 6
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere