Version2 besøger eID-leverandør i Danmarks svar på Trump Tower

Sommertouren har i dag ført redaktionen til Allerød, hvor eID-leverandøren Signicat har til huse i den enorme (og meget lyserøde) Scandinavian Trade Building.
Illustration: Maria Behrendt

Anden etape af Version2’s sommertour bringer os til Allerød, hvor den nordiske iværksættervirksomhed Signicat holder til i det imponerende 90’er domicil Scandinavian Trade Building bygget i bedste Donald Trumpske stil med messingport, laksefarver, marmor og springvand.

Signicat leverer elektroniske ID-tjenester til både små og store virksomheder som Tryg, Codan og Nykredit. Virksomheden tilbyder sine kunder en cloudbaseret eID og eSignatur løsning, der sikrer identitet på kunder og samarbejdspartnere i det digitale univers. De kan for eksempel bruges til selvbetjeningsfunktioner eller elektronisk underskrift med NemID eller en hvilken som helst anden national eID.

Illustration: Maria Behrendt

I Danmark har Signicat tre medarbejdere, der alle sidder på kontoret i Allerød, hvor virksomheden har lejet sig ind blandt et hav af andre virksomheder i Scandinavian Trade Center, der tæller alt fra it-firmaer, til Dansk Stålinstitut og verdens største olie- og gasselskab ExxonMobil.

Bygningen har for længst passeret i sin storhedstid. Det skete faktisk allerede i 1996, hvor idemageren bag, Ole Berg, måtte trække sig fra det, der var hans livsdrøm - at skabe et helt nyt og internationalt erhvervscenter. Den ide stemte ikke overens med datidens økonomiske krise, men i dag lever bygningen videre som konferencecenter og kontorhotel.

Det er både Signicats medarbejdere og Version2’s udsendte ganske tilfredse med. Vi glæder os nemlig til at spise frokost under træerne i den romerske hal blandt italiensk importerede ficustræer og islandske lavasten. Samtidig glæder vi os til at høre om nye vinkler på NemID, som landechef Lars Møller Kristensen har stilet i udsigt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize