Verizon forventer også betaling fra Netflix

25. februar 2014 kl. 08:114
Endnu en amerikansk internetudbyder håber på penge fra Netflix for at sikre god video-streaming til kunderne.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Bare en dag efter at Netflix er gået med til at betale Comcast for direkte adgang til internetudbyderens netværk, melder Verizons CEO ud, at han forventer en lignende aftale. Det skriver Arstechnica.com.

Ifølge Verizons CEO, Lowell McAdam, har Verizon ligget i forhandlinger med Netflix i over et år.

Udmeldingen kommer efter, at mange kunder ved de amerikanske internetudbydere Comcast og Verizon har oplevet forringet videokvalitet fra Netflix. Flere har beskyldt både Comcast og Verizon for at skrue ned for Netflix-trafikken og på den måde forringe tjenesten med vilje.

For at sikre at kunderne kan streame film på Netflix i god kvalitet, har Netflix derfor valgt at betale Comcast for en god forbindelse ud til kunderne. Og det er altså en lignende aftale Verizon håber på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men aftalen har fået stor kritik fra forbrugerorganisationen Public Knowledge, som kalder aftalen for farlig.

»Internetudbydere bør tage betaling fra deres kunder for adgang til internettet. De skal ikke tage betaling fra resten af internettet for adgang til deres kunder,« siger John Bergmayer, som talsmand for Public Knowledge.

Verizons CEO, Lowell McAdam, mener derimod kun det er rimeligt, at Netflix investerer i et bedre internet, når nu tjenestens trafik belaster en stor del af netværket.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
26. februar 2014 kl. 12:32

og det sjove er at jeg sendte den samme link til journalisten efter hans første Netflix historie - så der er ingen undskyldning for ikke at kende sandheden.

Når nyheden her blot er en gengivelse af hvad interessenter melder ud, skal den ikke prøve at dømme om hvad der er "sandheden".

Det ville dog være god journalistik om Version2 brugte kræfter på en mere analyserende artikel, omkring forholdet mellem net neutralitet og CDN aftaler som denne. Det må jo så også være et prioriterings spørgsmål, i forhold til at folk selv søger dybere info andetsteds.

3
26. februar 2014 kl. 12:02

@Version2

Smid nu John Strand ud.