Verdenskendt spilfirma hacket: 350.000 brugeres data kan være stjålet

Illustration: Pang-rum/Bigstock
Spilfirmaet Capcom har været udsat for et ransomware-angreb, der kan have ført til, at store datamængder på brugere er blevet lækket.

Op til 350.000 personer kan have fået stjålet deres data i forbindelse med et ransomware-angreb på det verdenskendte spilfirma Capcom.

Det skriver BBC.

Ransomware-angrebet ramte serverne hos det japanske spilfirma den 2. november, og efterfølgende har en gruppe ved navn Ragnar Locker påtaget sig ansvaret for angrebet.

På det mørke net har Ragnar Locker desuden offentliggjort informationerne, og her fremgår det også, at virksomheden ikke »tog den rigtige beslutning og redede oplysningerne fra at blive lækket«, hvilket tyder på, at Capcom ikke har betalt en løsesum til gruppen i forbindelse med angrebet.

Udviklerfirmaet anslår, at brugere kan have fået stjålet data såsom navne, adresser, fødselsoplysninger, telefonnumre og mailadresser på 350.000 personer i forbindelse med angrebet. Der er ikke kreditkortoplysninger blandt de lækkede oplysninger, lyder det fra Capcom.

Politiet er blevet underrettet om sagen, og det samme er både de japanske og britiske databeskyttelsesmyndigheder. Ifølge virksomheden er det sikkert for brugerne at spille Capcom-spil.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere