Verdens største DDoS-angreb sendte Github til tælling - i under ti minutter

2. marts 2018 kl. 11:29
Verdens største DDoS-angreb sendte Github til tælling - i under ti minutter
Illustration: Github.
Kodetjenesten Github blev i onsdags ramt af et DDoS angreb, som sendte 1,35 terabit trafik i sekundet mod siden. Tjenesten var nede i mindre end ti minutter.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

GitHub blev i onsdags ramt af et DDoS angreb, der nåede en trafik på 1,35 terabit i sekundet. Det er det største DDoS-angreb registeret til dato, skriver Wired

Ifølge en meddelelse hos GitHub blev sitet angrebet af over tusind forskellige autonome systemer fordelt på titusindvis af unikke endpoints.

Artiklen fortsætter efter annoncen

GitHub fik indenfor ti minutter assistance af anti-DDoS-tjenesten Akamai Prolexic, som omdirigerende trafikken og blokerede skadelig data.

Af meddelelsen fra Github fremgår det, at sitet var helt og delvist utilgængeligt i en periode på sammenlagt ni minutter.

Metoden brugt til angrebet var et memcached baseret amplification attack, som giver angriberen mulighed for at mangedoble trafikmængden via sårbare servere. Dette er blevet en populær metode, da den ikke kræver store botnet til at generere trafikken.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger