Verdens største cloud-migrering: 100.000 texanere skifter til Office 365

Alle ansatte i staten Texas i USA skifter nu til Microsofts cloud-baserede e-mail Office 365. Med 100.000 brugere er det verdens hidtil største samlede migrering, siger Microsoft.

Der er tilsyneladende ikke samme juridiske forhindringer, når offentlige institutioner i USA ønsker at smække e-mail og dokumenter ud i skyen, sammenlignet med Datatilsynets forordninger i Danmark.

I hvert fald har hele statsapparatet i Texas i USA nu valgt at skifte til e-mail i skyen. I vil over 100.000 brugere fremover skulle logge ind på Office 365 fra Microsoft for at tjekke e-mail, inklusive brugere fra domstolsmyndighederne og andre sikkerhedsmæssigt krævende områder. Det skriver Microsoft i et Technet-blogindlæg, hvor migreringen bliver udnævnt til den største sky-satsning hidtil.

I Danmark har der i årevis været kamp om, hvad cloud-tjenester fra især Google og Microsoft kan bruges til hos offentlige kunder. IT-Universitetet i København fik som et forsøg grønt lys til at lægge e-mail-systemet ud i skyen, efter halvandet års forhandling og forberedelse. Skiftet skete i januar 2013.

Læs også: Universitet flytter 3.000 studerende på Office 365

Omvendt har Odense Kommune i årevis forgæves prøvet at få lov til at bruge Google Docs til elevplaner, altså dokumenter om hvert enkelt barns udvikling i skolen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Nils Bøjden

Texas 25 mio indbyggere / 100.000 offentligt ansatte = 0.004 ansatte / beboer Danmark 5 mio indbyggere / 160.000 statsligt ansatte = 0.032 ansatte / beboer

Samlet 8 gange flere ansatte i den danske stat.

Hmmm. Kan det nu være rigtigt?

  • 0
  • 0
#3 Jan Mortensen

Selvom Anders Samuelsen sikkert gerne vil tilslutte sig de tal, så gætter jeg på at der er en flere offentlige ansatte i Texas.

En hurtig søgning gav et andet tal 148.123, og ellers kan der jo være forskelle i hvad der anses for at være statsansatte.

  • 0
  • 0
#4 Peter Hansen

Texas 25 mio indbyggere / 100.000 offentligt ansatte = 0.004 ansatte / beboer Danmark 5 mio indbyggere / 160.000 statsligt ansatte = 0.032 ansatte / beboer

Samlet 8 gange flere ansatte i den danske stat.

Hmmm. Kan det nu være rigtigt?

Nils, det står slemmere til end "kun" 8 gange - http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR145.pdf - med al rimelighed skal det dog siges at Texas jo også trækker på services fra centralt hold, så det er nok lidt mere end 0.004 når det kommer til at stykket.

Danmark har en af de største offentlige sektorer i verden per indbygger og i øvrigt ud af den samlede arbejdsstyrke. Det er valgt for udjævne forskellene mellem rig og fattig, samt have et nogenlunde stabilt arbejdsmarked. Hurra for det høje skattetryk - sålænge vi ikke skal konkurrere i en globaliseret verden.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere