Verdens kraftigste, privatejede supercomputer er en realitet

Og den er europæisk!

HPC4 er navnet på det, som skal være verdens kraftigste motherboard ejet af en privat virksomhed. Den italienske olie- og gaskoncern Eni kunne torsdag melde om fædiggørelse og opstart af det enorme datasystem, som er installeret i selskabets Green Data Center i Ferrera Erbognone sydvest for Milano.

Den nye supercomputer har en teoretisk maksimalydelse på 18,6 petaflops. En petaflops er som mange Version2 læsere bekendt det samme som en billiard floating point operations per sekund.

Top-10?

Dette kan være nok til lige akkurat at komme ind blandt de ti kraftigste systemer på den halvårlige top-500-liste over supercomputere. Listen er ganske vist rangeret efter målt ydelse, ikke teoretisk. Men det japanske Riken-system på 10.-pladsen i novemberudgaven af listen har betydelig lavere teoretisk ydelse end HPC4, så muligheden for at rykke ind foran denne er bestemt til stede.

Alle ti systemer på toppen af den nyeste liste er ejet af statslige myndigheder eller institutioner.

Eni har allerede en supercomputer, HPC3, og skal beholde denne. Men HPC4 er på papiret mere end fem gange så kraftig.

Begge systemer er hybride klynger. Det vil sige, at de er sat sammen af en række servere, som er forbundet ved hjælp af en slags netværksteknologi, i dette tilfælde EDR InfiniBand. Desuden er serverne udstyret med både CPU'er og GPU'er.

76 800 CPU-kjerner

I alt består systemet af 1.600 ProLiant DL380-noder fra HPE. Hver af disse er udstyret med to 24 kerner Intel-processorer og to Nvidia Tesla P100 GPU-acceleratorer. Systemet er desuden koblet til et separat lagringssystem med kapacitet på 15 petabyte.

Eni oplyser, at koncernen bruger systemerne i datacenteret til at understøtte den digitale transformation i hele værdikæden – noget, som omfatter alt fra udforskning og udvikling af olie- og gasreservoirer til administration af de store datamængder, som indsamles under driftsfasen, til alle de forskellige virksomheder i koncernen.

Det nye system skal hovedsageligt bruges til kørsel og videreudvikling af Enis samling af tredimensionelle seismiske billeder samt til avanceret modellering af petroleumsystemer.

Denne artikel stammer fra norske digi.no.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere