Verdens dyreste jordteleskop lagt ned af cyberangreb

4. november kl. 09:20
Atacama Large Millimeter Array (ALMA)
Illustration: ESO/C. Malin/Wikimedia Commons.
»Sidste lørdag den 29. oktober kl. 06:14 blev ALMA-observatoriet i Chile udsat for et cyberangreb på dets computersystemer, hvilket fremtvang suspendering af astronomiske observationer og den offentlige hjemmeside,« skriver Atacama Large Millimeter Array (ALMA).
Artiklen er ældre end 30 dage

Et cyberangreb har ramt Atacama Large Millimeter Array (ALMA), der er en opstilling af 66 radioteleskoper på et plateu i 5000 meters højde i den chilenske Atacama-ørken. ALMA bruges blandt andet til komet- og planetdannelsesstudier og er en del af Event Horizon Telescope-projektet, der er et internationalt samarbejde om at tage billeder af sorte huller.

Det skriver Bleeping Computer.

Læs også: Danske børns data fra TikTok kan ende hos ansatte i Kina

 

ALMA Services Affected by Cyberattack | Last Saturday, October 29, at 6:14 AM, the ALMA observatory in Chile suffered a cyberattack on its computer systems, forcing the suspension of astronomical observations and the public website.

— ALMA Observatory📡 (@almaobs) November 2, 2022

 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Cyberangrebet, der indtraf 29. oktober 2022, betyder blandt andet, at ALMA har suspenderet observationer af rummet på ubestemt tid.

»Sidste lørdag den 29. oktober kl. 06:14 blev ALMA-observatoriet i Chile udsat for et cyberangreb på dets computersystemer, hvilket fremtvang suspendering af astronomiske observationer og den offentlige hjemmeside. Der er begrænsede e-mail-tjenester på observatoriet. Truslen er blevet begrænset, og vores specialister arbejder hårdt på at genoprette berørte systemer. Angrebet kompromitterede ikke ALMA-antennerne eller nogen videnskabelige data. I betragtning af episodens karakter er det endnu ikke muligt at estimere en tidshorisont for en tilbagevenden til almindelige aktiviteter,« skriver ALMA.

Læs også: CFCS søger ph.d.-projekter inden for kvanteteknologi

ALMA, der blev etableret takket været et samarbejde mellem USA, Europa, Canada, Japan, Sydkorea, Taiwan og Chile, har kostet godt 10,5 milliarder kroner, hvilket gør det til verdens dyreste jordteleskop.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger