Venstre: Myndighederne skal give besked, når de kigger på borgernes data

31. juli 2014 kl. 13:2816
Det skal ikke være en hemmelighed, hvem der tilgår dine data i den offentlige sektor, mener Venstre, som vil indføre automatisk besked, hver gang en database bliver åbnet. Forslaget bliver positivt modtaget af andre partier.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Dine sundhedsoplysninger, skatteforhold, straffeattest og mange andre følsomme oplysninger ligger gemt i databaser rundt omkring i den offentlige sektor, men det er i dag helt umuligt som borger at få et overblik over, hvordan disse oplysninger bliver brugt, eller hvem der kan læse med.

Det vil Venstre lave om på, så en borger som udgangspunkt automatisk får besked, hver gang en myndighed kigger på borgerens oplysninger. Det skriver Berlingske.

Forslaget kommer fra Venstres folketingsmedlem Jakob Engel-Schmidt, som har fundet inspiration i Sverige, hvor sådan en ordning er på plads. Her får man besked pr. mail, når ens dataposter i de offentlige systemer bliver åbnet.

Med forslaget vil Venstre understrege, at borgerne selv ejer deres oplysninger, selv om de ligger fordelt i utallige databaser i staten, regioner og kommuner. Og netop fordi der er så mange forskellige systemer med data om borgerne, er der i dag ikke noget overblik over, hvor ofte borgernes data bliver læst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er støtte fra Dansk Folkeparti og SF til forslaget, hvis det kan gennemføres uden enorme omkostninger, mens Socialdemokraterne taler for en EU-løsning, da mange data ifølge partiets retsordfører, Trine Bramsen, i dag ligger i andre lande. Hun efterlyser også svar fra Venstre om, hvilken teknologi der skal bruges til sådan en ordning, og hvor pengene til projektet skal komme fra, skriver Berlingske.

16 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
3. august 2014 kl. 09:52

Venstre er i opposition, de vil aldrig gennemføre forslaget. Det er rent spin.

8
1. august 2014 kl. 19:36

for skal vi have separat besked hver gang der er sket en automatisk læsning, ville der jo være tale om spam.

Derfor bør man også kunne framelde sig sådanne meddelelser.

9
2. august 2014 kl. 00:04

Enig. Men når man ved at fx. SKAT har registreret en masse økonomiske oplysninger om en, er der jo ingen grund til at man skal have besked hver gang de kigger i dem. Man må naturligvis sikre, at der er en intern kontrol med medarbejderne og deres opslag i databaserne, men det er en anden sag.

Der hvor det bliver interessant er, når andre myndigheder/firmaer/personer får adgang til oplysningerne. Hvem ser i de oplysninger, som min læge på det seneste er blevet tvunget til at indberette til regionen? Hvem søger og får adgang til min straffeattest, oplysninger om mit mellemværende med socialforvaltningen osv. Det er i mine øjne der, hvor en meddelelse til den enkelte er på sin plads, og hvor man med rimelighed efterfølgende skal kunne gøre indsigelse.

13
5. august 2014 kl. 08:51

Hvis valget står mellem

Egentlig, så tror jeg at der er behov for begge dele.

Uden log er det de færreste tilfælde, der faktisk opdages, og uden straf kan man bare ignorere dem, der klager over misbrug.

14
5. august 2014 kl. 09:09

loggen giver god mening, straffen kan jeg dog ikke se fordelen ved.

Det er jo ofte offentlige ansatte som laver fejlen, og når det offentlige så uddeler en bøde til sig selv, så flyttes pengene jo bare fra den ene lomme til den anden, og senere på året når der så er et hul i budgettet pga. straffen, så ender det jo med at den pågældende institution får tildelt en ekstrabevilling eller bare rykker nogle udgifter til næste år. Der er ikke nogen straf i praksis ved den slags.

Med alle de CPR-læk der har været, har jeg indtil videre ikke hørt om at der skulle være faldet bøder, eller anden form for straf mod det offentlige.

16
5. august 2014 kl. 11:50

Med alle de CPR-læk der har været, har jeg indtil videre ikke hørt om at der skulle være faldet bøder, eller anden form for straf mod det offentlige.

Jeg forstår ikke hvad du mener.

Fordi man ikke har straffet nogen endnu, så hjælper det ikke at indføre straf - eller hvad ?

Selv en "objektiv" bøde til en instans gør at ledelsen skal finde pengene et andet sted, eller til at argumentere for en ekstra bevilling til betaling af bøder.

Forskellen er om ledelsen skal bruge tid og kræfter på den slags misbrug, eller om de kan nøjes med at trække på skuldrene.

7
1. august 2014 kl. 17:52

Vi plejer at sammenligne os med forskellige lande, herunder Sverige, hvor borgerne bliver informeret.

Socialdemokraterne taler for en EU-løsning og ønsker følgelig lige pludselig ikke at sammenligne os med Sverige. Pudsigt.

6
1. august 2014 kl. 11:25

Og hvad er det for nogle data der i dag ligger i andre lande - og hvorfor?

5
1. august 2014 kl. 02:32

Kære Trine. Kunne du ikke for een gangs skyld prøve at forstå emnet inden du udtaler dig. Når en offentlig myndighed indsamler og registrerer oplysninger om en borger, er det naturligvis samme myndigheds pligt at sikre at de registrerede data kun kan tilgås af de, der har lovlig adgang. Det er fuldstændigt ligegyldigt hvor de data befinder sig i verden, bare samme myndighed kan sikre, at de er utilgængelige for alle uvedkommende. Forslaget her er et rent dansk anliggende, hverken mere eller mindre, og det går i al sin enkelhed ud på at den enkelte borger får en mulighed for at opdage misbrug af de registrerede oplysninger. Så prøv igen, nu på et lidt mere kvalificeret grundlag: Går socialdemokratiet ind for vi borgere skal kunne følge med i hvornår og af hvem oplysningerne om os bliver brugt, eller er det noget vi fortsat skal holdes i uvidenhed om.

4
31. juli 2014 kl. 17:49

Med antallet af databaser, samt at hver kommune i flere år selv har måtte vælge hvilke systemer de vil anvende eller selv udvikle, så bliver det næppe billigt eller hurtigt at få sådan en løsning lavet. Men princippet er jo godt nok.

Men måske det kunne føre til noget mere standardisering landet over, det alene kan vel betale for forslaget.

2
31. juli 2014 kl. 15:43

på borger.dk med alt den information om, hvem har haft adgang og hvornår og til præcis hvilke informationer. Så kan der senere komme filtreringsmuligheder.

3
31. juli 2014 kl. 17:12

En log, om end nok ulæselig for de fleste danskere, er faktisk ingen dum idé. Det ville fjerne de dårlige undskyldninger der ellers kommer, om hvorfor det skal tage en 3-4 årtier at implementerer. Så kan man, som du selv nævner, lave læsnings-software til loggen efterfølgende.

1
31. juli 2014 kl. 14:37

God ide, især hvis man selektivt kan vælge hvad man vil notificeres om. Jeg er pænt ligeglad med hvor ofte de slår min adresse op, men lurer de i min patientjournal, så vil jeg gerne vide det