Venstre: Justitsministeren må svare på PET's brug af trojanere

Justitsministeren må svare på antallet af trojaner-sager, når PET ikke vil, mener Venstre.

Det er sket i 'mange tilfælde' de seneste knap ti år. Så meget ved vi.

Men præcis hvor mange gange, PET har benyttet 'sniffer-programmer' – eller trojanere – mod danskeres pc'er for at opsnappe for eksempel terrormistænktes aktiviteter på tastaturet, vil efterretningstjenesten ikke ud med.

Læs også: PET installerer trojanere på mistænktes pc'er i stor stil

Det har resulteret i kritik fra flere sider, som tidligere beskrevet på Version2.

For selvfølgelig skal PET kunne efterforske terrorsager og den slags med de rigtige værktøjer ved hånden, men det må også være rimeligt, at borgerne kender omfanget af overvågningen, lyder ræsonnementet.

Læs også: Ekspert: PET-trojaner et stærkt indgreb i uskyldiges privatliv

Blandt kritikerne er også Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen.

Han har nu bedt justitsminister Morten Bødskov (S) om at svare på spørgsmålet på baggrund af Version2's artikler.

V: Antal og sigtelser må frem

Konkret vil Karsten Lauritzen gerne have justitsministeren til at oplyse, 'i hvor mange tilfælde PET eller det almindelige åbne politi har gjort brug af 'sniffer-programmer' fordelt på år samt oplyse, hvor mange gange redskabet har resulteret i sigtelser,' skriver han i en e-mail til Version2.

PET har siden 2002 har mulighed for at overvåge mistænktes pc'er i sager, hvor strafferammen er mindst seks års fængsel.

»Politiets Efterretningstjeneste har anvendt og anvender fortsat dataaflæsning i mange tilfælde. Dataaflæsning har vist sig at være et særdeles nyttigt efterforskningsmiddel og er bl.a. anvendt i forhold til målpersonerne i Vollsmose-sagen og Glasvej-sagen,« skriver PET i en redegørelsen om de to antiterrorpakker fra Justitsministeriet i september 2010.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Larsen

Det er bare lidt ærgerligt, at Hr. Lauritzen (hans parti) fuldstændigt fralægger sig ansvaret. Det er jo ikke den nuværende regering, der har vedtaget den hjelm, som PET arbejder under og gør det lovligt for dem, at bruge disse midler.

Jeg er liberal ...altså rigtig liberal ...det er Hr. Lauritzen desværre bare ikke :(

Henrik Bendtsen

..om, hvorfor man nævner 10 år:
"Det er sket i 'mange tilfælde' de seneste knap ti år".

Hvor lang tid tager det at skrive et sådant program? Relativt lang tid, antager jeg, da det gerne skal være fejlfrit (læs: usynligt) fra første færd.
Jeg synes, det vil være mere relavant at spørge, om disse trojanere har været i brug FØR terrorpakken blev vedtaget!

Log ind eller Opret konto for at kommentere