Velkommen til det nye Version2

21. marts 2022 kl. 09:01114
Det ny Version2
Illustration: Anders Reinbothe.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Du har sikkert bemærket, at Version2 ser lidt anderledes ud, end det plejer.

Vi har givet sitet en ordentlig overhaling for at kunne servere vores journalistik så klart og flot som muligt - og vigtigst af alt for at give dig en bedre læseoplevelse.

Måske åbner du Version2s nyhedsbrev dagligt på din arbejdscomputer, eller måske læser du på mobilen, mens du pendler til jobbet.

Vi oplever, at flere og flere åbner både nyhedsbreve og forside fra mobiltelefoner, og derfor har vi med det nye design optimeret sitet bedre til både små og store skærme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi har også gjort det lettere at bygge om på forsiden, så vi nemmere kan prioritere det rigtige indhold og de rigtige temaer på de rigtige tidspunkter.

Helt lavpraktisk handler ændringen også om, at Version2 i lang tid har kørt på den ældre Drupal 7-platform, der udfases inden længe. Med det nye design er vi overgået til den moderne Drupal 9-motor.

At tjene penge på medier

Det er nok gået de færrestes næser forbi, at det i de seneste mange år er blevet sværere at tjene penge på at lave medier. Det er svært at leve af bannerannoncering alene i et lille sprogområde som Danmark, og derfor møder vi flere og flere betalingsmure. Meget af indholdet på vores søstermedie, ing.dk, har kostet penge siden 2018, og inden længe kommer vi også til at “paywalle” en del af artiklerne på Version2.

Det er dyrt at lave kvalitetsjournalistik om komplicerede emner, og abonnementer er en forudsætning for, at vi kan fortsætte som uafhængigt og økonomisk bæredygtigt teknologimedie.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Abonnementet bliver det samme som på ing.dk - PLUS, kalder vi det. Hvis man allerede har adgang til PLUS-indhold på ing.dk via sit IDA-medlemsskab eller abonnement, så har man det automatisk også på Version2. Alle andre kan få 30 dages prøveadgang, uden binding og kreditkortoplysninger.

Inden længe kan du tegne et abonnement på Version2. Der kommer endnu mere godt indhold, og alle IDA-medlemmer har gratis adgang.

Mere kvalitetsjournalistik

Vi kommer i forbindelse med den nye betalingsmur til at skrue op for antallet af daglige artikler på Version2, og som abonnent får du også 6 klip til Ingeniørens og Version2s nichemedier i vores PRO-univers om blandt andet compliance, data science og offentlig digitalisering. Hver måned kan du således vælge at læse med på seks selvvalgte artikler fra vores PRO-univers.

Et bedre bannersystem

Og nu vi er ved det med at tjene penge.

Med det nye design på Version2 går vi samtidig i luften med vores nye bannersystem

I Teknologiens Mediehus har vi en principiel indstilling til, at der skal være transparens i forhold til, hvordan vi møder vores brugere - herunder også en hensigt om at afvikle brugen af 3. parts data i alt, hvor det overhovedet er muligt samtidig med, at vores sites praktisk skal fungere.

Som sagt koster det penge at producere journalistisk indhold af høj kvalitet.

Derfor er det at drive private medier også en forretning med flere forretningsben.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med de mange professionelle læsere, vi har på Version2, er der heldigvis en stor interesse hos mange virksomheder for at møde netop jer - og det vil vi gerne sikre, at de kan, uden at de jagter jer videre med reklamer, der følger jer rundt på nettet.

Med den nye platform kan vi målrette bannere baseret på førstepartsdata - altså oplysninger, du som bruger har givet os. Og hvis vi ikke har data på dig, viser vi i stedet bannere kontekstuelt. Vi måler vores bannere via vores egne servere, og dine data deles derfor ikke med tredjepart.

Vi bruger ikke programmatisk annoncering, og vi holder os til områder, der er relevante for kernelæseren på Version2.

De oplysninger, du deler med os, er naturligvis ikke viden, vi giver videre. Men vi bruger det til at vise dig de artikler, jobmuligheder, events, whitepapers osv., der er mest relevante for dig.

Skiftet mod bedre sikring af privatlivet på nettet er en lang proces, og heller ikke vi er i mål endnu. Men med det nye system har vi taget et væsentligt skridt, som vi håber I vil tage vel imod.

Vi er som altid åbne for jeres feedback og kommentarer.

114 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
108
30. marts kl. 17:02

Update på debatliste og kommentarhistorikVi har her til eftermiddag deployet en ny debatoversigt både på ing.dk og Version2, og både på forsiderne og på /debat, på baggrund af feedback fra læserne.

Ligeledes er kommentarhistorik tilbage i profil-menuen.

107
16. juni 2022 kl. 16:50

Lige endnu en ny update på udviklingsfronten. Vi har arbejdet videre med jeres kommentarer og har i dag lanceret ændringer til forsiden:

  • Mere indhold i begyndelsen af sitet - også ny top med "mest debatteret/mest læste"
  • Mindre whitespace generelt
  • Nemmere at finde nye blogindlæg
  • Dato på artikler og også tid på de nyeste
  • Mere debatindhold i debatboksen på forsiden

I er mere end velkomne med fortsat feedback.

105
3. maj 2022 kl. 21:16

Dejligt :-)

Men jeg mangler en enkelt ting:

Mulighed for at markere "Følg debatten" selv om der ikke er nogle debatindlæg endnu, lige som i "de gode gamle dage".

Lige nu kan man først lave denne markering når der er mindst et indlæg i debatten. Eller har jeg overset noget?

106
5. maj 2022 kl. 20:30

Du har ikke overset noget - det mangler. Godt du skriver det - det er nu på listen over fixes.

104
3. maj 2022 kl. 15:14

Hej. Lige en ny update på udviklingsfronten. Vi har arbejdet videre med jeres kommentarer og nedenståede er lanceret siden sidst, hvor vi især har haft fokus på at forbedre debat og cache.

  • Når man er logget ind, bliver det nu gemt, om man har valgt trådet indhold eller ej. Det skal selvfølgelig også virke for ikke indloggede brugere - det er på vej.
  • Debatten har fået et mindre redesign. Fokus er på overskuelighed og en mere behagelig læsebredde
  • Nu bliver artiklerne opdateret med nyeste kommentar med det samme, så det er nemmere at følge i antallet af debatindlæg fra forsiden
  • Debatblokken på forsiden er opdateret, og ny debat kommer på med det samme. Der er også sideskifter på vej til denne, så man hurtigere kan se mere debat.

På vej er: Flere hastighedsforbedringer, mindre whitespace, kommentarhistorik, dato på artiklerne på forsiden og mere indhold øverst på sitet.

110
18. april 2022 kl. 10:49

manuel overskrift

Jeg gætter på, at "det nye version2" har halveret læsninger og kommentarer - ikke just godt for "exposure" af bannerreklamerne.

  1. Man kører forstat med manuel overskrift
  2. Man har afskaffet "kommentarhistorik"
  3. Det mangler dato-tid for artikler på forsiden

Det er bare de tre mest irriterende "afvigelser"; mest ærgeligt er dog de mange, der "gav op".

Helt lavpraktisk handler ændringen også om, at Version2 i lang tid har kørt på den ældre Drupal 7-platform, der udfases inden længe. Med det nye design er vi overgået til den moderne Drupal 9-motor.

Med "åben alfa" og den faldt ikke heldigt ud.

Som medlem af IDA vil du have adgang til de artikler, som Version2 ligger bag paywall, ligesom det er tilfældet på Ing.dk.

på eller lægger - indsæt selv;)

109
16. april 2022 kl. 18:25

Jeg oplever, at indstillingen "glemmes". Har sat det til trådet, hvilket også ses i indstillinger, men det er kommentarsporet ikke. Hvis man slår trådet fra og så til igen, er kommentarsporet som ønsket i indstillinger.

108
13. april 2022 kl. 19:40

Jeg har ... stadig ... svære problemer med at få præsenteret aktuelt indhold, hvilket må siges at være en udfordring, for der er jo efter sigende ikke noget mere uinteressant end gamle "nyheder".

Det har i hvertfald været tilfældet med forsiden, hvor jeg kunne gå fra at have aktuelt indhold på en device, og så på en anden have flere dages gammelt og uaktuelt indhold ... selv efter koldstart. Og nej, det skyldes ikke gamle cookies, for jeg gemmer ikke cookies. Jeg ved ikke, om det stadig er tilfældet, for det er blevet en vane at refreshe forsiden et par gange, når jeg kommer forbi.

Men lige nu oplevede jeg det på en artikel, hvor jeg på en enhed kunne se debatten, mens da jeg kom ind på en anden enhed med betydelig bedre tastatur og skærm, for at kommentere, kom ind i en artikel, som påstod, at der ingen indlæg var til artiklen endnu. Ud på forsiden, som kunne vise, at der var indlæg, som var gamle nok til, at de burde kunne ses, men selvom jeg så følger linket fra debatindlægget fra forsiden ind til artiklen, så siger den stadig, at der ingen indlæg er! Det er først efter hård refresh af siden, at der sørme lige dukker et dusin indlæg op, nogle af dem med noget tid på bagen.

Jeg vil håbe at al min refresh tæller med i reklameregnskabet hvergang, for ellers ser det sort ud for Version 2 og finansieringen af kvalitetsjournalistik. For alle de mange refreshs, som jeg i min irritation laver, kompencerer kun nogenlunde for, at jeg ikke længere kommer så tit forbi, som jeg har gjort tidligere.

Det er også svært at svinge sig op til at kommentere, når man ikke kan være sikker på, at man ret faktisk har fulgt med i debatten, og ikke bare ser et spøgelse fra fortiden. Eller når man slet ikke ser den debat, som allerede er i gang på en artikel, fordi den ikke lige bliver vist.

107
13. april 2022 kl. 12:28

Lige en ny update her fra digital udvikling i Teknologiens Mediehus. Tusind tak for alle jeres gode kommentarer og forslag til rettelser og ændringer på det nye Version2.

Vi arbejder på at rette fejl og opfylde jeres ønsker, så det bliver så godt som muligt.

Jeg har her samlet en liste over de ting, I har kommenteret på, som vi nu har fået rettet.

  • Vi har tweaket på systemerne så sitet indlæses hurtigere. Vi har stadig flere hastighedsforbedringer på vej.
  • Enkelt tryk på "Enter"-knappen giver nu linjeskift i kommentarfeltet, også efter udgivelse af kommentar.
  • Der er tilføjet mulighed for at redigere i sine egne kommentarer inden for de første 5 minutter efter udgivelse af kommentar.
  • Browserens stavekontrol virker nu i kommentarfeltet.
  • Det er ikke længere muligt at udgive samme kommentar flere gange. Udgiv knappen deaktiveres umiddelbart efter udgivelse.
  • Link til RSS-feed i notifikationsemail om at følge debatten er opdateret til den rigtige URL med afsender version2, ikke PRO.

I forhold til fremtidige forbedringer, kigger vi især på forsiden:

  • Mere fokus på visuel opdeling af indhold
  • Mindre whitespace generelt
  • Mere indhold vist 'over folden', ved første skærmindlæsning af siden

Skriv gerne fortsat her, eller send direkte til support@ing.dk

God påske, Mette

105
7. april 2022 kl. 17:57

Jeg har haft en e-mailkorrespondance med support om manglende funktionalitet i det nye look.

Ingen historik: Dette er desværre en uhensigtsmæssighed der er sket i forbindelse med at vi har sammenlagt vores brugersystem, så vi ikke har flere brugerbaser til ing.dk, version2.dk og vores PRO-medier.

Går man ind under profil, kan man finde "Tidslinje" - men den registrerer kun link til artiklen (uden at give navnet på artiklen), hvor man skrev en kommentar.

Preview Beslutningen er taget bl.a fordi vi arbejder på at kommentarfeltet bliver fuldt WYSIWY.

Edit Dette er vi opmærksomme på og arbejder på.

Citat I den nye debat er der en relation mellem de kommentarer, der svarer hinanden - noget der bl.a gør, at trådning virker. Det vil ikke fungere med flere relationer. Det jeg tænker du savner er, at du kan fra flere kommentarer kan markere en del af en kommentaren og trykke 'Svar', for så at få markeringen indsat som et citat i dit kommentarfelt. Du kan stadigvæk citere flere, det skal dog gøres manuelt hvor du kopiere markeringen og sætter ind i kommentarfeltet, i stedet for at markere og trykke svar. I kommentarfeltet kan du så bruge citat-funktionen på det indsatte tekst. Jeg kan godt se at det er en lidt mere besværlig måde at citere flere på, men jeg kan ikke lige nu se en løsning hvor vi samtidig beholder relationerne. Måske en lille boks der dukker op når tekst markeres, hvor du kan vælge at citere teksten kun, uden der bliver lavet relation?

Så var der responstid - men det svarede man ikke på. En hurtig måling: Forskellen i responstid mellem version2 og ing på at følge et link til en kommentar: version2 10-15 s; ing 2-3 s. Det er i samme browser på samme PC

106
8. april 2022 kl. 09:03

I den nye debat er der en relation mellem de kommentarer, der svarer hinanden - noget der bl.a gør, at trådning virker. Det vil ikke fungere med flere relationer. Det jeg tænker du savner er, at du kan fra flere kommentarer kan markere en del af en kommentaren og trykke 'Svar', for så at få markeringen indsat som et citat i dit kommentarfelt. Du kan stadigvæk citere flere, det skal dog gøres manuelt hvor du kopiere markeringen og sætter ind i kommentarfeltet, i stedet for at markere og trykke svar. I kommentarfeltet kan du så bruge citat-funktionen på det indsatte tekst. Jeg kan godt se at det er en lidt mere besværlig måde at citere flere på, men jeg kan ikke lige nu se en løsning hvor vi samtidig beholder relationerne. Måske en lille boks der dukker op når tekst markeres, hvor du kan vælge at citere teksten kun, uden der bliver lavet relation?

Til version2: Prøv at sammenligne kommentarerne på reddit og så på version2. Kommentarene på version2 er typisk længere og mindre punch-line agtige. Det er det der sker når man vælger det trådede format. For et fag-medie må det klart være en fordel med længere kommentarer i modsætning til et medie hvis primære opgave er at underholde. I øvrigt virker det trådede format også fint hvis der er relativt få kommentarer, men version2 kommentarer løber hurtigt op i 20-30 stk.

102
6. april 2022 kl. 15:20

Er jeg den eneste, som oplever, at den nye side ikke altid kan huske, hvis man hakker af i "Følg denne debat"?

103
29. april 2022 kl. 14:35

Er jeg den eneste, som oplever, at den nye side ikke altid kan huske, hvis man hakker af i "Følg denne debat"?

Nej, og jeg er desuden træt af hele tiden at skulle slå trådet debat fra :-(

104
6. april 2022 kl. 20:12

Nej, og jeg er desuden træt af hele tiden at skulle slå trådet debat fra :-(

Jeg må tilslutte mig denne betragtning, men finder det i øvrigt underholdende at prøve at forstå hvor mine debatindstillinger faktisk huskes.

  • Hypotese0: DI (DebatIndstillinger) huskes hvis man har kommeteret et indlæg, mens DI var opsat som ønsket.
  • Hypotese1: = -Hypotese0;-)
100
3. april 2022 kl. 21:46

Erfaringer efter nogle uger ...

  • Jeg savner adgang til at se alle indlæg af en person herunder mig selv. Nogen gange er historikken god for at forstå hvem man diskuterer med.
  • Dobbelt postings. Når man trykker "Udgiv" så sker der ingenting. Resultatet er at indlæg lægges ud 2-3 gange. Nogen gange virker "Udgiv" ikke (måske når trådede format er slået fra?)
  • Manglende edit funktion er skidt
  • Vigtigst: Det nye trådede format kombineret med ændringer i quote funktionen er elendig og ødelægger debatterne. Mere herunden.

Ofte når jeg har svaret har jeg quoted flere forskellige indlæg for at skabe en sammenhængende tekst. Det giver bedre mulighed for at diskutere flere vinkler på det samme aspekt uden at det bliver spredt ud over det hele. Det nye format vil ødelægge de debatter vi hidtil har haft. Jeg har fundet funktionen til at slå det trådede format fra, men det er kun halvvejs og giver ingen mening med mindre man kan citere flere indlæg ad gangen.

Personligt kan jeg se at jeg bruger version2 mindre efter vi har fået det nye layout. Det er synd.

101
3. april 2022 kl. 21:48

Der skulle i øvrigt 5 tryk på "udgiv" før ovenstående kom ud ...

99
25. marts 2022 kl. 12:20

Der steg min skærms strømforbrug da vist lige med 20-30% med den overdrevne brug af hvid på desktop. Kan man få et mørkt tema til mine hårdt trængte v0,2 øjne...?

Måske jeg skal vænne mig til at køre v2 i 70-80% på desktop (i har ikke nok aktivitet til, at v2 er i en tab på min mobilbrowser). Det er ret vildt, så lidt indhold der rent faktisk vises i 1440 pixels højde. Tør ikke tænke på 1080 folket. Der er noget afstands forskrækkelse, som får maks gas på desktop. Det er synd.

Har altid fremhævet v2 som et af de steder, hvor man rent faktisk har implementeret balancen med at have "Det er en ommer" thumbs down rigtig godt, og det fungerede uden debatten kørte af sporet. Det var virkelig demokratisk bekræftende, hvor alle andre kæmper med det. Så det er et tab, at den er væk, og reducerer samtidig værdien af thumbs up.

Det irriterer mig faktisk lidt, at skulle skrive negative ting herinde. Er lidt fanget mellem dårlig samvittighed og irritation over det. Håber det bedste for folkene bag V2.

98
25. marts 2022 kl. 10:21

"[...] og inden længe kommer vi også til at “paywalle” en del af artiklerne på Version2."

Årh, tag og rend og hop!

Med mindre I kan finde ud af at tage et beløb i en fornuftig størrelsesorden i modsætning til jeres søstermagasin som "opkrævede et beløb, ikke for at tjene penge men for at få folk til ar registrere sig" - som senere blev til at man var nødt til at tjene penge på avisen jævnfør debatten, så kan I godt vinke farvel til min deltagelse fremover.

Et forslag: Hvis I nu tog ~20 kr./måned for fuld adgang, ville de fleste læsere uden at blinke smide skillingerne på bordet. Hvis I fremturer med ~150-200 kr./måned, så finder de fleste læsere (som ikke er medlem af IDA) sine teknologi-nyheder et andet sted.

Prøv nu at tænke jer om. At ing.dk ikke kunne finde ud af det behøver ikke betyde at I heller ikke kan. Lad nu være med at gentage fadæsen omkring software som fik lov til at køre fra 1980 og frem til Appstore og Google Play kom på banen.

97
24. marts 2022 kl. 19:34

Hmm - bortset fra at layout ligner Frederikssund Avis og debatten, der er det store trækplaster, er gemt godt væk er det da en meget ..... opdatering af site'en.

Kan I ikke skrive hvem der har lavet layout'et? Bare så jeg ikke af vanvare kommer til at hyre dem.

95
24. marts 2022 kl. 10:10

Min umiddelbare reaktion, hvor jeg læser det på en laptop, er, at det minder mig om de tidlige år på www. Primitivt og uskønt. Men man kan vel lære at holde af det?

93
24. marts 2022 kl. 09:33

Penge for det her?Hvis så bare vi kunne klappe de enkelte tråde sammen. Savner og en preview-funktion og en mulighed for at rette. Hvis I vil have penge, skal I nok abejde lidt længere, måske udstyre brugerne med muligheder for at tilpasse udseendet. Og så flyt lige gaming-stoffet over på et separat site :-)

87
23. marts 2022 kl. 17:26

Så er den mere generelle ændring "Skift medie" (pil ned efter ING/Version2 i header), hvor "Version2" og "Tech Management" har andre farver end resten. Har det noget med adgang at gøre? Nok ikke, da jeg har valgt "Datatech", dog synes det som om, jeg pt. har adgang til begge (DataTech og Tech Management). Men hvad er det så?

86
23. marts 2022 kl. 17:15

Mærkeligt at sætte noget i drift uden at de mest basale funktioner er på plads. Edit f.eks.

Uden en kort liste over, hvad der er "ændret" ift. den tidligere. Thumbs down fjernet, ingen overskrift for kommentarer osv.

Man sidder tilbage med tanken: Har det overhovedet været testet?

94
24. marts 2022 kl. 09:54

Hej, det er en latterlig kommentar at komme med, al den stund, at jeg ikke abonnerer på PRO-medier (her: Gridtech) og først senere fik adgang i kraft af medlemskab af IDA til enten Datatech eller Techmanagement.

85
23. marts 2022 kl. 17:12

Hvor har I gjort af RSS-feedet med kommentar?

Jeg læser udelukkende kommentarer via rss-feedet, og hvis det ikke kan bruges mere er det ensbetydende med et farvel til debatten fra min side.

Og nej. Jeg er ikke på nogen måde intereseret i at få en mail mail hver gang der er nogen som skriver en kommentar til en artikel som jeg følger.

RSS har en funktion, email har en anden.

/Henning

89
23. marts 2022 kl. 22:36

Hej Henning, RSS-feedet får kommentarer får du frem i bunden af den mail du får, når du tilmelder dig at følge debatten. Du kan derefter framelde dig mail-updates.

96
24. marts 2022 kl. 18:21

Hej Henning, RSS-feedet får kommentarer får du frem i bunden af den mail du får, når du tilmelder dig at følge debatten. Du kan derefter framelde dig mail-updates.

Jeg har markert blandt andet denne artikkel i "følg" tingen lige over kommentarerne, men har modtaget noget som helt på mail.

Så der er noget der ikke virker et eller andet sted.

Mit gamle kommentar-rss-link ver bare en "Side ikke fundet | PRO" som min rss-reader selvfølgelig ikke lige kan læse.

80
23. marts 2022 kl. 13:24

Goddag til det nye Version2.
Der er da nogle forbedringsmuligheder her og der, men umiddelbart kan jeg godt lide det.
Det er nævnt af andre her i debatten, men det der trækker mig til Version2 er netop debatten og de blogs der skrives. Derfor er det lidt trist at bloggene er flyttet helt ned i bunden på hovedsiden.
185 kr/md er rigtigt mange penge for denne ydelse, kan det virkelig passe?

Mvh Magnus

84
23. marts 2022 kl. 17:07

185 kr/md er rigtigt mange penge for denne ydelse, kan det virkelig passe?

Ja, man må virkelig håbe der ligger noget analyse bag (at det er koblet op på nogle sikre tal, som ingåede aftaler med diverse fagforbund osv.)

Det er bare forb.... svært at tage penge for information idag, fra private. Det ville glide lettere ned hvis det var koblet sammen med andre ydelser (DYI kits, rabatter på server instances, VPN eller lignende) eller donationsknap ved den enkelte artikel. Det er sikkert ikke nok, men så må der noget funding på bordet. Det ville naturligvis være fantastisk hvis man kunne finde et par tusinde betalende brugere, men der skal noget kreativitet til tror jeg.

82
Redaktionschef -
23. marts 2022 kl. 15:45
Redaktionschef

Hej Magnus. Jeg er glad for, at du kan lide det nye Version2. Jeg er enig med dig i, at blogs skal være mere synlige i det nye design, og det garanterer jeg dig for, at de bliver. Vi arbejder på sagen :). Jeg vil helst ikke diskutere, om 185 kroner er dyrt eller billigt, men det koster penge at lave kvalitetsjournalstik om komplicerede emner. Når betalingsmuren rammer sitet, kommer vi samtidig til at skrue mærkbart op for mængden af egenproduceret, velresearchet indhold. I øvrigt giver abonnementet også adgang til alle de mange artikler på ing.dk samt klippekort til indhold fra vores PRO-medier. Blogs ryger ikke bag betalingsmur. Mvh Adam

81
23. marts 2022 kl. 15:33

185 kr/md er rigtigt mange penge for denne ydelse, kan det virkelig passe?

Jeg foreslog allerede for mere end 2 år siden at jeg ville byde en halvtredser per måned for plus adgang. Hvis det var blevet acepteret kunne jeg allerede nu have betalt mere end 1200 kr . I stedet har jeg undværet - Det kan jeg nemlig godt. Men jeg ville da selvfølgelig sætte pris på at kunne læse med og deltage som før betalingsmuren blev indført.

77
23. marts 2022 kl. 11:14

Hvordan slipper man for mails hvis man en gang har valgt at blive notificeret om nyt i tråden (følg er disablet øverst) Der er godt nok et link med i hver eneste mail jeg modtager til at man kan "afmelde", men det link ender inde bag "betalingsmuren" på pro.ing.dk og her nægtes adgang da det kræver "højere retigheder".

90
23. marts 2022 kl. 22:38

Det ligner at der er nægtet adgang, og det er en fejl, vi er ved at fixe. Afmeldingen virker dog.

76
23. marts 2022 kl. 09:43

Jeg abonner digitalt på både JP og Berlingske og alligevel sidder jeg ofte med fornemmelsen af, de begge kun viderebringer Ritzau nyheder.

Og da jeg forstår at IDA-medlemmer forsat har (gratis) adgang via medlemskab, er det alle andre som skal betale DKK 185,00 / måneden. Det lyder i mine ører som at nogen har tabt sutten.

Jeg læser at man vil udvide med ”kvalitets journalistik” og derfor tolker jeg dette som en udvidelse af den journalistiske stab.

Snakker vi alm. købmandsregler for virksomhedsdrift så skal hver medarbejder typisk omsætte for en 1 mio/året eks. Moms, hvis der skal være til løn, sygdom, uddannelse, sociale afgifter, husleje, varme, el, uforudset udgifter, kantine, computer, it med it-support, licenser, telefoni osv.

Med min begrænsede indsigt i V2’s økonomi – skal der dæleme stanges mange abonnenter over disken for at få råd til flere journalister.

Et enkelt journalistisk årsværk skal generer en merindtægt svarende til 450 ekstra årsabonnenter eller 5.400 måneders abonnent fordelt over året.

Alternativt beskæres antallet af artikler yderligere – men det får næppe flere til at betale, hvis der kun er 2-3 artikler om dagen og resten er cut&paste artikler fra andre medier.

Jeg tror ikke på at V2 som et nicemedie kan opkræve de beløb – for stort set det samme beløb har du jo adgang til både Jyllandsposten og Berlingske.

Personligt læser jeg V2 fordi der i kommentarsporet ofte er indsigtsfulde kommentarer skrevet af folk der ved noget om det de skriver i modsætning til de journalister som skriver om noget de ikke rigtigt har forstået.

Måske er vejen frem i højere grad at knytte læserne til V2 som en slags læserjournalister hvor man et par gange om året bidrager med en artikel om noget man har forstand på.

91
24. marts 2022 kl. 08:10

Jeg tror ikke på at V2 som et nicemedie kan opkræve de beløb – for stort set det samme beløb har du jo adgang til både Jyllandsposten og Berlingske.

Så vidt jeg kan se, koster et abonnement på JP 300 kr. om måneden (efter introrabat, og med en alder ikke under 30). Berlingskes clickbait-overskrifter kan man så få lov at klikke på for 100 kr. om måneden.

78
23. marts 2022 kl. 11:30

Personligt læser jeg V2 fordi der i kommentarsporet ofte er indsigtsfulde kommentarer skrevet af folk der ved noget om det de skriver i modsætning til de journalister som skriver om noget de ikke rigtigt har forstået.

Det er hårde ord, men jeg synes ikke det er forkert. Der er simpelthen for lidt egenproduceret indhold af folk med reel viden om tingene til at det giver mening at abonnere. Især når prisen er så absurd.

79
23. marts 2022 kl. 11:37

Og nu mangler jeg igen min edit-knap.

I dag er der publiceret fire artikler. To af dem er omskrivninger af nyheder fra andre sites og så er der en artikel med en klima-app og noget med Digital Post.

Klima-app-artiklen har noget kød på sig og artiklen med Digital Post er vel fin.. men det er simpelthen ikke nok.

Måske Version2 skal gøre op med sig selv om man vil være et nyhedssite eller ej. Vil man det, så skal man godt nok øge tempoet og frekvensen af nyheder.

83
Redaktionschef -
23. marts 2022 kl. 16:11
Redaktionschef

Hej Thomas. Tak fordi du læser Version2. Som jeg lige ser det, er der publiceret seks artikler indtil videre, men altså lad nu det ligge. Jeg vil dog være ked af, hvis du klikker ind på sitet en tilfældig dag klokken 11.37 og bruger det på daværende tidspunkt publicerede indhold som målestok for, hvad man generelt kan få i løbet af en dag på Version2. Igennem de senere år har vi lavet en del større journalistiske projekter, som jeg er ret stolt af, og som flytter noget. Vi har afsløret kritisabel it-sikkerhed i Nationalbanken, Datatilsynet har indledt sager om kommuners behandling af børns data på baggrund af vores artikler, vi skriver om privacy-slagsmålet mellem EU og USAs konsekvenser i Danmark, og så er vi er nok det eneste sted i Danmark, der rapporterer direkte fra det mørke net, når store og små danske virksomheder bliver ramt af ransomware-angreb. Alt i alt er jeg faktisk ret stolt af Version2. Når det så er sagt, skruer vi naturligvis også op for mængden af egenproduceret indhold, når betalingsmuren rammer. Det skriver vi også i den artikel, du her kommenterer på, og jeg gentager det gerne. Desuden giver et abonnement også adgang til alt det gode indhold på ing.dk og et klippekort til et begrænset antal månedlige artikler fra vores PRO-medier. Blogs kommer i øvrigt ikke bag betalingsmur.

Mange hilsener Adam

92
24. marts 2022 kl. 08:35

Hej Adam,

Tak for svaret. Det er korrekt, at der var 6 artikler i går. Den 21. og 22. marts var der 7 artikler.

7 artikler kan jeg som sådan godt acceptere, hvis der er godt med kød på dem. Men det er jo ikke det der er tale om. Artiklen om Apples nedbrud f.eks. Den har I planket fra Ekstra Bladet. Og så er der noget om en ny version af Java på 10-12 linjer.

I gør nogle gode ting, det er der ingen tvivl om, når det kommer til f.eks. omkring MitID, NemID osv., men som jeg tidligere har nævnt, så synes jeg man bør overveje om man vil være et site med dybdegående artikler (om f.eks. ransomware, privacy mv.) eller om man vil være et nyhedssite, der omskriver nyheder fra andre hjemmesider. Er det det sidste, så skal frekvensen være en helt anden.

73
22. marts 2022 kl. 20:07

Jeg har oplevet at jeg kun ser cachede sider af V2 siden den nye side dukkede op. Det betød at jeg i dag undrede mig over ingen nyheder eller nye debatkommentarer i artikler. Men fandt ud af at en manuel refresh af hver enkelt side opdaterer dem.

Det skete på en iPhone Safari browser uden at være logget ind.

En anden ting er at det er lidt øv at ordbogen åbenbart er deaktiveret i tekst felter - det udstiller dns manglende evner til at ramme rigtigt på et mobiltastatur 

72
22. marts 2022 kl. 16:39

185 kr/md? ???

Det var sgu' hyggeligt ellers.

75
22. marts 2022 kl. 22:19

185 kr/md? ???

Det var sgu' hyggeligt ellers.

Mnja - sammenlignet med 900 kr for et årsabonnement på Berlingske Digital synes jeg hyggen er begrænset. Jeg har ikke noget imod at skulle betale for at kunne læse med, men det er forholdsvis alt for dyrt at læse på ING/v2.

71
22. marts 2022 kl. 14:34

Det nye design er godt nok noget af det grimmeste og læser-uvenlige jeg nogensinde har set. Det er en ommer! Når der så også indføres en betalingsmur, er det desværre "Farvel og tak!"

70
22. marts 2022 kl. 14:09

Der er alt for meget white-space på Artikler siden og titlerne er alt for store. For en som der har læse- og skrivevanskeligheder er siden nu næsten umulig at bruge.

Idet at titlerne på Artikler siden er store, gør at det er ekstrem svært at læse dem. Og så kan man på 1080P kun se 3 artikler uden at scrolle, det er alt for lidt. Er det muligt at få flere artikler vist på Artikler siden? På nuværende tidspunkt viser den kun 10 uden jeg skal trykke næste, det virker næsten som om i ikke ønsker at jeg skal læse gamle artikler.

Jeg kan da heldigvis selv injecte CSS på siden. Hvilket jeg nu har gjort så det er nemmere at overskue hjemmesiden.

Og så få da Chrome skrive kontrol til at virke i kommentar feltet! Jeg var nød til at skrive dette i Google docs, da jeg har ekstrem skrivevanskeligheder/ordblindhed og har brug for en stavekontrol.

68
22. marts 2022 kl. 13:07

En lille update fra maskinrummet: Vi har nu ændret layout på forsiden, så man hurtigere ser flere artikler, og vi har sat flere billeder på listen af artikler. Det er nu tydeligere i menuen at debat og blogs er samlet på en side i det nye design, og det er blevet lettere at se listen over bloggere.

60
22. marts 2022 kl. 09:07

TL;DRDet hele er meget "hvidt-i-hvidt". Det er svært at skelne indhold fra hinanden, da det hele flyder ud grundet manglende opdeling. Kommentar-sektionen skal ha' en overhaling.

Til de der gider læse det heleJeg har altid været glad for V2, og jeg skal da med glæde også betale for se kvalitetsindhold i fremtiden. Dog er min oplevelse med det nye design, desværre, langt fra noget jeg sidder og klapper i hænderne over. En ting som helt klart gør at jeg vil føle mindre behov for at komme herind, da det ikke er en god oplevelse.

1. Det er meget "hvidt-i-hvidt". Før var tingene meget let delt op, rent visuelt. Med det nye skal jeg virkelig bruge energi på at navigere rundt på sitet.2. Jeg sad og læste igennem dette indlæg, og da jeg kom til bunden synes jeg kun jeg havde læst et halvt indlæg. Det var så ikke bunden. Det var en "job" sektion i fuld bredde. Jeg fandt ud af at teksten forsatte under, og læste lystigt videre. Sektionen med "job" var der også slutvis. Er det den fejl at den kommer midt i det hele?3. Når jeg kommer ind på forsiden bliver mine øjne mødt med headeren - med menu og det hele - et banner, et billede, en overskrift samt dele af en underoverskrift. At det forgår i et browservindue der er 800px i højden. Det er MEGET lidt information. Da der ikke er klare rammer for indholdet er det forsat meget "hvidt-i-hvidt".4. På mobilen er det samme historie.5. Den "Svar-på-denne-email" struktur som kommentarsporet har, giver slet ikke samme overblik som det gamle kommentarspor. Før var det let opdelt med overskrifterne, samt en mere tydelig markering af hvad der bliver citeret fra andre kommentarer. Det kunne være fedt hvis man fandt et kommentar man synes var interessant, for så at "dykke ned i den", hvorefter man får vist det som en samtale a la Facebook Messenger, Signal, eller deslige.6. Baseret på andres kommentarer, må tiden vise om jeg kan rette evt. fejl i denne kommentar.

61
22. marts 2022 kl. 09:15

Hmm... Der er da vist en fejl i editoren som fjerner linjeskift EFTER man har skrevet alt sin tekst. Jeg tester lige.

Test 1Linjeskift EFTER "overskriften" var gjort fed

Test 2Linjeskift FØR "overskriften" var gjort fed

... hvis det virker som forventet er der nok sket en fejl efter jeg trykkede på "udgiv".

62
22. marts 2022 kl. 09:36

... at kunne rette i sine kommetarer ville være fedt. Især når nu, som jeg, lige mangler et ord hist og her. Meningen går lidt af det hele når nøgleord mangler :P

59
22. marts 2022 kl. 08:32

Jeg kan ikke rette i mine indlæg, så I får mine kommentarer i en lind strøm.

Nu hvor I har valgt det trådede format i debatten, så forstår jeg ikke, at I ikke har implementeret muligheden for at klappe en undertråd sammen, så man ikke behøver scrolle igennem alle svar til en eller anden kommentar.

Igen må jeg henvise til Reddits måde at gøre det på.

57
22. marts 2022 kl. 08:29

Hvis man trykker "Svar" på en kommentar og derefter annullerer sit svar, så kan man ikke længere få lov at svare på den selvsamme kommentar.

I snakker meget om, at man anbefaler 40-80 tegn pr. linje. Hvorfor er i ikke konsekvente med det i debatten? Her er det pludselig 160 tegn der er OK.

64
22. marts 2022 kl. 10:11

Hvis man trykker "Svar" på en kommentar og derefter annullerer sit svar, så kan man ikke længere få lov at svare på den selvsamme kommentar.

Det samme gælder når man har sendt en kommentar. Så skal man genindlæse siden, før man kan skrive på en ny tråd.

56
21. marts 2022 kl. 23:34

Teksten må meget gerne være mere sort, og måske en smule større. Jeg har altid syntes at grå tekst på hvid baggrund er en dårlig konbination. Grå tekst på sort baggrund kan godt læses uden problemer.

54
21. marts 2022 kl. 20:38

Det er synd at overskueligheden på en PC nærmest er væk. Der er godt nok meget "hvidt" og meget lidt info på en side. Dvs man skal scrolle og bladre temmelig meget, en del mere end på den gamle side. Det ser faktisk ikke godt ud - uanset fonte osv når overskueligheden er blevet mindre. Ser lige nu i debatten. Jeg kan kun se 17-19 linier tekst og der er ingen overskrift på tråden.... Fuldstændig håbløst (full HD)

Paywall betyder det at medlemmer at Ingeniørforeningen skal til at betale for adgang ? Hvis man skal det er der desværre endnu et argument for ikke at betale foreningen... Men det er helt fair at man vil det. Men så kan da overveje om ing.dk og version2.dk ikke skal gå deres egene veje - inkl økonomien...

Tror desværre, at en del vil stemme med fødderne i denne sag.

66
Redaktionschef -
22. marts 2022 kl. 10:50
Redaktionschef

Hej Jens. Som medlem af IDA vil du have adgang til de artikler, som Version2 ligger bag paywall, ligesom det er tilfældet på Ing.dk.

Mvh Adam

67
22. marts 2022 kl. 11:31

Er det "gamle" artikler, der "ligger der" eller lægger I nye op? ;-)

58
22. marts 2022 kl. 08:30

Ser lige nu i debatten. Jeg kan kun se 17-19 linier tekst og der er ingen overskrift på tråden.... Fuldstændig håbløst (full HD)

Enig. Der er alt for meget spildplads. Når debatterne bliver trådede, så det er håbløst at finde rundt i. Der kunne man med fordel lære en (hel del) af Reddits måde at strukturere det på.

53
21. marts 2022 kl. 17:52

hvor finder man Blogs her på det nye site ? menuen kan linke til artikler, debat og alt muligt andet.

49
21. marts 2022 kl. 17:37

indlejringen på ing.dk er ikke helt optimalt mht "mest læste" og "mest kommenterede" for det er nu en total top 10 (eller 5) og det er lidt ligemeget at den viser artikler fra 2010 og adre flere år gamle artikler. tidligere var det dagen eller ugens mest læste/kommenterede, og på den måde de aktuelle der blev vist. og altså ikke bare en ligyldig historisk statistik.

50
21. marts 2022 kl. 17:41

Det har du da ret i. Vi ser på det. Tak for at skrive.