Velkommen til det nye Version2

48 kommentarer.  Hop til debatten
Velkommen til det nye Version2
Illustration: Version2.
I dag lanceres Version2 med et nyt design. Meget er ved det gamle, men der er også flere nye elementer.
25. oktober 2016 kl. 14:32
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Version2 har i dag lanceret redesignet hjemmeside. Mens noget ligner sig selv, så har vi også tilføjet flere nye elementer.

Hvor det gamle site var præget af tre ligestillede tophistorier, som vi gerne ville sætte i redaktionelt fokus, så byder Version2’s ny design på fem tophistorier. Heraf er den ene højere placeret end de øvrige fire.

Vi har valgt denne model, da vi layoutmæssigt dermed får mulighed for at fremhæve en specifik historie, som vi synes er redaktionelt mest væsentlig netop nu.

Labels

Derudover byder det nye site også på noget, vi kalder Labels. Det er små mærkater, som vil præge nogle af vores historier på forsiden. Det er et forsøg på at forventningsafstemme med læseren, hvad han eller hun går ind til, når der bliver klikket på en historie.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Labels vil være farvemæssigt grupperet efter type. Et labelnavn kan eksempelvis være ‘Kommentar’, ‘Blog’ og ‘Analyse’. Når vi får mulighed for at opmærke blogindlæg med en label, betyder det også, at vi vil være mere tilbøjelige til at bringe blogindlæg som en del af vores almindelige nyhedsflow, frem for at indlægget kun optræder i blog-området.

Det hænger sammen med, at vi med en blog-label har mulighed for at kommunikere klart og tydeligt, at der her ikke er tale om en traditionel nyhed, selvom blogindlægget måtte befinde sig blandt de øvrige nyheder.

Emneord

På det nye forside design fremhæver vi også de emneord, vi har valgt at koble på de enkelte artikler. Ligesom med labels er tanken her, at læseren kan danne sig et hurtigt indtryk af det indhold, som et klik måtte lede til.

Vi introducerer også et element på forsiden, vi har valgt at kalde Debatten live. Det er en ticker, der automatisk opdaterer sig selv med de seneste debatindlæg. Tanken er, at vi gerne vil eksponere de gode bidrag, som vores læsere løbende kommer med.

Endelig er der på Version2’s nye forside en indholdsfortegnelse over de emneord, vi har i vores backend, og som vi bruger til at opmærke artiklerne med. Her er der fri mulighed for at dykke ned i specifikke emner som 'CMS', 'cyberangreb' eller 'åbne data'.

Tilpasset udgave

Da der er tale om første udgave af det redesignede Version2, vil der helt sikkert være plads til flere forbedringer og rettelser. Dem samler vi løbende op på. Vi forventer i den forbindelse at lancere en tilpasset udgave af det nuværende design om ca. to måneder.

Vi håber, I vil tage godt imod vores nye design, og vi glæder os til at høre, hvad I synes om det.

I er velkomne til at sende specifikke bug-rapporter direkte til websupport@ing.dk

48 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
48
14. november 2016 kl. 09:19

er så træt af at man ikke må ændre sit indlæg lang tid efter - eller slette det.

man kan på fora hvilket ikke giver problemer... hvorfor så ikke her ?

47
14. november 2016 kl. 09:12

hmm Chrome mister åbenbart ClearType hvis man ikke lukker den henover weekenden :D

44
27. oktober 2016 kl. 16:52

vi har lige nu sat den til kun at refreshe på en genindlæsning af siden, indtil vi får lavet en bedre løsning.

Hvilket bringer mig til næste spørgsmål, da jeg ikke kunne se dit svar. Hvorfor ikke have en liste som ing.dk/debat ?

Der var ingen aktuelle læsere af tråden, ikke blandt Mest læste eller debaterede, ingen link til tråden, så ingen direkte vej, kun via min profil (jo jeg kunne have sat et flueben i modtag besked)

Og hvor er Quotemarkeringer på forsidelisten af Debatten live?

Og hvad med Læser nu skaber det ikke problemer?

43
27. oktober 2016 kl. 12:58

ehh... det bliver godt nok blevet småt med det CSS ...

Det har en fornuftig størrelse på min 15" laptop - men jeg er så også typen der generelt er irriteret over at designer-typer mener at højere skærmopløsning betyder de skal forstørre alting, når jeg egentligt bare gerne vil have mere screen real estate :)

40
27. oktober 2016 kl. 08:42

Så derfor går jeg direkte på nyhedsliste siden frem over.

Det er nogle år siden jeg har brugt andet end nyhedslisten - forsiden har været decideret elendig siden forrige nye-version2, og den er ikke blevet bedre med den nye-nye.

Her er i øvrigt mit første udkast til at gøre nyhedslisten lidt mere kompakt - jeg overvejer lidt om man bare helt skulle droppet labels og kategorier, men jeg giver dem en chance til at starte med. Mangler at få fjernet den ubrugelige højrekolonne og cookie-baren, men det må blive senere :-)

38
26. oktober 2016 kl. 18:34

Debatten live Altid den nyeste debat Hvorfor ingen refresh?

36
26. oktober 2016 kl. 14:29

"Andre læser nu" irriterer også mig. Væk med den eller giv mig I det mindset mulighed for at slå den fra med en "on/off" function.

Som en anden også skriver burde "Din profil" knappen hedde "Login" indtil man er logget på.

På nyheds oversigten bliver alle de grafiske elementer fejlplaceret, så de helt eller delvist står oven I teksten. Jeg burger IE 11.

Men eller synes jeg det ser fint ud.

35
26. oktober 2016 kl. 13:39

dette element ændrer størrelse over tid, og trækker øjet væk fra teksten konstant.

Væk med det, tak! Ellers der det ganske fint ud.

34
26. oktober 2016 kl. 13:18

Nu ved jeg brugers feedback til design skifte sjældent bruges til ret meget..... men for mit vedkommende kan det nemmest siges på denne måde:

Dette er mit nye bookmark af Version2:https://www.version2.dk/it-nyheder

Der er for meget fokus på andre ting end nyheder på "forsiden". Grafik elementerne er IMO for store og forvirrende og gør det besværlig at se det indhold jeg reelt er her for at se. Så derfor går jeg direkte på nyhedsliste siden frem over.

33
26. oktober 2016 kl. 12:27

Den gule farve får mig godt nok til at overveje, om jeg skal søge førtidspension. Det er i øvrigt ikke kun V2, der gør den slags. Det er også blevet meget pop' på tryk (hvor det er endnu værre). Lad-mig-nu-se man kan vist stadig købe briller med blå glas, de må løse problemet. Måske ligefrem svejsebriller.

32
26. oktober 2016 kl. 12:27

Har lavet endnu en UserStyle some fixer en del af de issues der tales om her:

  • Fjernet "Andre læser"
  • Fjernet reklamer
  • Rettet den pis-gule farve på nogle elementer
  • Rettet den hvide farve på pis-gule elementer

https://userstyles.org/styles/134316/version4

(overvejer lidt at lave en som fjerner alt i bunden af siden, da det er pænt ligegyldigt. )

31
26. oktober 2016 kl. 12:24

Hvad er der blevet af links til debat?

29
26. oktober 2016 kl. 11:50

Jeg håber dæleme ikke du er UXer, Torben Frandsen.

26
26. oktober 2016 kl. 11:15

Helt enig med at den grøn/gule farve ikke er optimal også selv om den ikke bruges til egentlig brødtekst generer den stadig ens læsning fordi man har sværere ved at se hvad der står og det tiltrækker ens fokus. Synes det fungerer fint i ikoner, knapper og andet hvor kontrasten er et mindre problem.

Og lige som den grøn/gule farve er problematisk for læsning i specielt kommentarerne, så er 'Andre læser' også en kilde til at fjerne fokus fra det man laver fordi den hele tiden skifter og dermed skaber en forstyrrelse i udkanten af ens synsfelt.

Og ja, jeg skylder muligvis også min optiker et besøg, men det er ikke en undskyldning for disse valg. Min monitor virker også fint :-)

24
26. oktober 2016 kl. 10:13

Meget enig i flere kommentarer: "Andre læser nu" støjer og generer når man læser!!!

23
26. oktober 2016 kl. 10:13

Venligst vælg en font som er tydelig at se, og en i stedet for en grå farve så vælg en sort farve.

For os som ikke har et perfekt syn så kan det være svært at læse når der bruges en meget tynd font, i stedet for en tyk font, og så er det også fint hvis størrelsen er stor.

22
26. oktober 2016 kl. 09:43

Funktionaliteten har jeg ikke haft tid til at kigge nærmere på, men hold da op hvor er designet bagstræberisk. Boksopdelingen og brugen af skygger gør at det virker meget gammeldags, tungt og rodet. I hvert fald på desktop. På mobil fungerer det noget bedre fordi øjet får mere ro da sidebarer mv. forsvinder.

21
26. oktober 2016 kl. 09:22

Jeg brugte funktionaliteten "mest likede kommentar" ret meget til at se hvad læserne var mest glade for.

Jeg synes at mangle den nu. Er det mig der har overset den eller findes den ikke mere?

20
26. oktober 2016 kl. 07:51

Umiddelbart meget bedre end jeres tidligere skrammel, hvor jeg var nødt til at bruge et custom stylesheet (Stylish <3) for at kunne holde det ud. Det kommer jeg også til med det nye design, bl.a. for at gøre nyhedslisten på forsiden væsentligt mere kompakt, men det umiddelbare indtryk er positivt - sitet er faktisk anvendeligt!

PS: kan ikke omdøbe "Gennemse" til "Preview"? Jeg synes ikke "Gennemse" rammer helt rigtigt, og det danske "Forhåndsvisning" virker klodset.

19
26. oktober 2016 kl. 01:23

Stadig ingen IPv6 support :-(

18
25. oktober 2016 kl. 21:37

Samme kasse findes på ing.dk, og der var forklaringen at det skulle gøre det lettere at opdage artikler, der bliver læst lige nu.

Jeg har dog dårlige erfaringer med den, da artikler man vil læse pludseligt forsvinder fra listen.

Der er få ting værre i denne verden, end når man kun når at læse halvdelen af en overskrift, inden den bliver revet væk fra øjnene!

Ydermere, så ligesom ing.dk, så tager siden CPU, pt. 20% og lider af memory leaks under Chrome. Det har de stadig ikke fixet, trods det er flere måneder siden problemet opstod.

Forvent et uacceptabelt RAM forbrug på 1-2 GB for et enkelt faneblad i løbet af nogle timer.

17
25. oktober 2016 kl. 21:09

Er det bare mig, eller er I i grunden ikke bare gået tilbage til det gamle design der forsvandt, som mange i øvrigt var kede af forsvandt - nu blot med en mere mobilefirst tilgang? Skal ikke kloge mig på det, ved hvordan det er : Man arbejder stenhårdt, og så kommer der bare en masse kværulanter der ødelægger festen :) Godt arbejde!

16
25. oktober 2016 kl. 19:32

Meget læsevenlig, det sætter jeg pris på.

Én lille fejl: Den knap man bruger til at logge ind på bærer teksten "Din profil". Indtil man er logget ind burde der stå "Log ind" i stedet.

14
25. oktober 2016 kl. 17:58

"Henvendelser om stavefejl og lignende, der ikke er kommentarer til artikler, skal sendes direkte til journalisten ved at klikke på vedkommendes navn øverst i artiklen."

Hvis I nu også fulgte reglen. Intet redaktionelt indhold uden e-mail på journalisten.

13
25. oktober 2016 kl. 16:27

Umiddelbart tænker jeg.. og ville skrive...

Men det kan ikke passe tænker jeg. Det fungerer jo slet ikke på min pc. Det er for omfattende at beskrive det hele.

Men alligevel:

Med Firefox/Win10 hopper skærmbilledet.

Altså konstruktivt: Jeg kan ikke finde det jeg søger. "Jeg søger" - vi er forskellige, så alle burde kunne finde det de søger.

..når denne tekst editor virker, vil jeg uddybe - hvis ikke det så allerede er bedre.

Undskyld Win. Jeg har ikke haft tid til at skifte.

12
25. oktober 2016 kl. 16:18

Jeg kan godt lide det nye design, hvis man lige slår "Andre læser.." fra.. den er tæt på at blive adblocket her... Væk med den

11
25. oktober 2016 kl. 16:15

Umiddelbart synes jeg designet ligner en lidt dårligere udgave af designet fra 2012, der så vidt jeg husker er det bedste Version2 har haft. Der er ca. det samme indhold på forsiden, nu bare med lidt ekstra støj og ting der bevæger sig.

10
25. oktober 2016 kl. 16:11

Den gule-grønne farve er ikke optimal flere steder, hvor den står på med hvid/lys baggrund, det er meget svært at læse, det er fint de steder den er brugt med den gul-grønne baggrund, med sort tekst oven på.

Bryder mig ikke videre om bredden på designet, selve indholdet bliver vist på 15-20% af min skærm bredde, resten er til rent spild i begge sider hvor der intet vises.

9
25. oktober 2016 kl. 15:57

Mange steder skriver i med jeres tis-gule farve, hvilket er svært at læse.

andre steder har i skrevet med hvid ovenpå samme farve.. som ligeledes er lidt svær at læse..

8
25. oktober 2016 kl. 15:52

Jeg synes den nye font er sværere at læse. Bogstaverne virker mere sammenpressede.

7
25. oktober 2016 kl. 15:52

Kan egentlig godt lide at i bruger dropshadow på rigtig mange elementer, hvilket gør det nemmere for øjet at isolere dem.

men hvorfor har "ny kommentar" boxen ikke shadow ? samt nogle tilfældige andre elementer som fx "Mest debaterede" ovre til højre ? dens naboer har jo.

og så har i ikke mindre end 2 job søge-dimser her på samme side :)

ellers synes jeg det nye design fungere ret godt.

er enig med at "andre læser" bare er irriterende.

6
25. oktober 2016 kl. 15:42

må være en fejl ?

5
25. oktober 2016 kl. 15:42

Whitespace i siderne på en mobil er det med vilje? Det virker imnervæk som spild af plads, ekstra grelt er det ved kommentarerne.

Iøvrigt forstår jeg stadigvæk ikke hvorfor der er elementer under kommentarerne, vil I styrke kommentar/community delen og brugervenligheden bør kommentarerne bære det absolut nederste element, det andet er - stadigvæk - bare irriterende.

4
25. oktober 2016 kl. 15:38

Hvad er pointen med "andre læser nu"? Det er jo bare en tilfældig liste over artikler der står og skifter. Hvad gavn har jeg af at en eller anden antagelsesvis læser en serie artikler lige nu og her, som jeg måske allerede har læst selv?

Det vil give mere mening hvis den viser nyeste kommentarer, da det i mindste viser nyt indhold.

3
25. oktober 2016 kl. 15:30

Kan godt lide det indtil videre ...

kommer og brokker mig senere :-D

2
25. oktober 2016 kl. 15:26

Med alle disse »nye udgaver« af Version 2, må det vel snart være på tide med et navneskift. Vi kan ikke alle være Windows 10 og blive ved med at kalde nye udgivelser det samme.

1
25. oktober 2016 kl. 14:53

Tillykke med det nye design, som er en del pænere end det gamle på mange punkter. Der er dog en ting som er vanvittigt forstyrrende og det er den boks der hænger i venstre side "Andre læser nu". Den kan være fin nok på forsiden, men ikke på den artikel man læser. Jeg læser nu - denne artikel og er, lige nu, fuldstændig ligeglad med hvad andre læser. Alligevel søger mine øjne til venstre, hver gang den bliver opdateret (ca. hvert 5. sekund).