Vejdirektoratet køber live trafik-data: Det har givet os et databeredskab

Siden 2015 har Vejdirektoratet betalt en data-broker for at få leveret realtidsdata om trafikken på flere tusind kilometer danske veje. Ved årets udgang udløber aftalen og organisationen er ikke i tvivl om, at udbuddet skal gentages, fortæller Kasper Rose. Illustration: Vejdirektoratet
Styrelsen vil med nyt udbud investere omkring 12 millioner for fortsat adgang til realtidsdata om trafikken.

Artiklen blev oprindeligt bragt på DataTech.

Siden 2015 har Vejdirektoratet betalt en data-broker for at få leveret realtidsdata om trafikken på flere tusind kilometer danske veje. Ved årets udgang udløber aftalen, og organisationen er ikke i tvivl om, at udbuddet skal gentages, fortæller Kasper Rosenstand, der er afdelingsleder ved Trafikstatistik hos Vejdirektoratet.

»De erfaringer vi har gjort gennem de seneste tre år, er at vi kan bruge de her data til rigtig mange forskellige ting,« fortæller han.

»Vi har opbygget et behov for at have de her data, så dem skal vi også have i fremtiden.«

Data-indkøbet har været med til at give Vejdirektoratet et bedre overblik over, hvor der er trængsel, på statens veje, fortæller Kasper Rosenstand.

»Der har vi rykket os i forhold til, hvad vi kunne tidligere. Det betyder blandt andet, at vi bedre kan identificere problemerne og efterfølgende løse dem i den rigtige rækkefølge.«

Inden Vejdirektoratet gik i gang med at købe data ind udefra, bestod Vejdirektoratets dataindsamling af fysiske målere ved vejen og ad hoc-målinger på udvalgte strækninger eller trafikkryds. Og selvom det giver data af høj kvalitet, så giver det ikke indblik i trængsel andre steder, end der hvor målerne er placeret, forklarer Kasper Rosenstand.

»Med denne her datakilde får vi data hele tiden. Det giver os et databeredskab. Hvis der for eksempel sker en ulykke ude på vejen, som i sagens natur ikke kunne forudsiges, så har vi datagrundlaget til at følge op og evaluere på det.«

Leverandør skal udregne hastighed

Den data, som Vejdirektoratet i dag køber, indsamles af forskellige parter gennem GPS-enheder i køretøjerne, hvilket både kan være mobiltelefoner, traditionelle GPS-enheder og flådestyringsenheder.

Opgaven for leverandøren består i at få adgang til tilstrækkelige mængder af den data og pakke dem i en form, som kan bruges af Vejdirektoratet. Det betyder også, at de skal leveres med en vis hastighed.

»Realtidsdata betyder for os, at data skal kunne bruges her og nu i trafikcenteret til at overvåge trafikken.«

Styrelsen sætter ikke nogen hård grænse for, hvad der ligger i realtid, men bemærker i udbuddet, at data skal indsamles, behandles og leveres med intervaller på få minutter.

Inden realtidsdata leveres, skal den være renset – f.eks. for data fra fodgængere og dubletter – og GPS-koordinater skal være matchet til et kort. Derudover vil styrelsen gerne have leverandøren til at udregne gennemsnitshastigheden på trafikken i hvert segment af vejstrækningen, som Vejdirektoratet har defineret.

Foruden den behandlede data, vil Vejdirektoratet også gerne have leverandøren til at levere de rå GPS-data med koordinat, tids-stempel og hastighed.

»Det giver os mulighed for at lave analyser for eksempel på et konkret kryds. Her laver vi selv bearbejdning af data,« siger Kasper Rosenstand.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bjarne Nielsen

Jeg bliver nødt til at spørge, om man forstiller sig data fra et passende stort antal frivillige enheder til, at man i praksis får dækket segmenterne i vejnettet med rimelig sandsynlighed når de bærer en vis mængde trafik, eller om man forstiller sig at være med på en lytter på hvad vi alle bærer rundt af enheder uden at spørge først?

På den ene side, lyder det til, at de nuværende data er af den første kategori, fordi man nævne "flådestyring". På den anden side, så lyder det, at man fremadrettet påregner at få i den anden kategori, fordi at man nævner behovet for at frasortere "fodgængere".

Første kategori vil være markant mindre problematisk (men ikke helt uden udfordringer) end anden kategori.

  • 0
  • 0
Martin Storgaard Dieu

Uden at vide hvor de køber det fra, så er jeg sikker på at Google (og sikkert også Apple) er gode til at hive data ud af hhv. Android- og iOS-mobiltelefoner.

Google Maps kan endda sige om et vejsegment er mere traffikeret end normalt, fortælle om uheld/vejarbejde, vise hvad det betyder af forsinkelser i minutter og om det kan betale sig at køre en omvej i stedet for rent tidsmæssigt - alt samme i realtid.

Så spørgsmålet er: Kan Vejdirektoratet selv fremsaffe, behandle og vedligeholde data billigere og af minimum samme kvalitet, som hvis de køber det? For selvom de måske kan fremskaffe data selv, så betyder det langt fra at det er gratis.

  • 3
  • 0
Hans Nielsen

Allerede i dag, er deres tidsangivelse baseret på deres algorimte på kø, rigtigt god.

Måske skulle man bare købe, eller bede google om data, som de sansynligvis allerede har ?

Google er måske villigt til, selv om de har ændret sig meget efter aktie lancereing, at gøre dette gratis. De får jo selv viden og måske bedre data ud af de.

  • 2
  • 1
Jacob Rasmussen

Kan Vejdirektoratet selv fremsaffe, behandle og vedligeholde data billigere og af minimum samme kvalitet, som hvis de køber det?

Med mindre VD har tænkt sig at sætte Bluetooth scannere op overalt, kan de næppe levere samme datakvalitet som google et al.
Der er forskel på at vide hvor mange biler der har paseret et givent punkt, og så at få den fulde information om hvor du har drejet af, hvilken rute du tog og hvor tit du plejer at tage den rute.

En bluetooth scanner kan vise hvilke enheder der passerer forbi, hvis de er slået til som 'synlig'. En app på mobilen kan selvsagt spore telefonen uanset hvilken tilstand den er i, såfrem appen har de tilladelser den skal bruge.

En spole i vejen, kan kun vise at der er kørt 'noget' forbi, evt med hastighed, hvis det er typen med to spoler kort efter hinanden.

Det er et velkendt fænomen at man ikke kan spore en til en, når man bruger bluetooth scannere, men der kompenseres også for den slags.
Fx bliver lastbiler og varevogne detecteret mere end personbiler...

Mere info:
https://www.youtube.com/watch?v=85uwy0ACJJw

  • 0
  • 1
Jesper Lund

Der er forskel på at vide hvor mange biler der har paseret et givent punkt, og så at få den fulde information om hvor du har drejet af, hvilken rute du tog og hvor tit du plejer at tage den rute.

Forhåbentlig modtager Vejdirektoratet ikke så detaljerede oplysninger på individniveau, da det vil være en totalovervågning af borgerne, som ville få Rigspolitiets ANPG-system til at blegne temmelig meget på Orwell-scoreboard'et.

Men der er meget gætværk her, så det kunne være godt præcist at vide hvilke oplysninger som Vejdirekdirektoratet modtager.

Det er også relevant at se på hvordan oplysningerne indsamles. Selv hvis Vejdirektoratet kun modtager aggregerede oplysninger, kan der i selve dataindsamlingen og databearbejdningen godt finde en ret omfattende overvågning af den enkelte billist sted, især hvis der laves profiler af kørselsadfærden ("A, der normalt kører rute X-Y via Z, tager af sted kl. 7:30, dog 15 minutter tidligere om fredagen", kan formentlig ret hurtigt føre til identifikation af A, fordi det ikke er anonyme data når lokationsdata bliver tilpas detaljerede).

Det er vigtigt, også for Vejdirektoratet, at dataleverandøren har det fornødne retlige grundlag for at behandle disse personoplysninger om lokation. Hvis der arbejdes med profiler af den enkelte bilists kørselsadfærd hos dataleverandøren, eller anden systematisk sammenkædning af oplysninger (udover at tælle hvor mange der er på motorvejen lige nu), er der næppe andre relevante retlige grundlag end samtykke.

Hvis disse ting ikke er på plads, vil Vejdirektoratet modtage trafik-data, som stammer fra en ulovlig dataindsamling, hvilket selvsagt ikke er acceptabelt for en offentlig myndighed, uanset at data muligvis er hvidvasket inden Vejdirektoratet får dem.

Mange spørgsmål at besvare, så vi forhåbentlig skal gætte lidt mindre efter den næste artikel om data-festen på de danske veje..

Jesper Lund
Formand, IT-Politisk Forening

  • 5
  • 0
Mads Hjorth

Jeg synes faktisk det er mindre slemt
hvis vejdirektoratet har overvågningsdata end at Google har dem. Så hvorfor ikke lade vejrdirektoratet have adgang til telemetri data og så forbyde google at indsamle det.

Det er da noget vi kan stemme om.... og vi fik vist aldrig rigtig stemt om Google (og de andres) brug er rimelig/ønskværdig/sikker!

  • 0
  • 0
Hans Nielsen

Det er da noget vi kan stemme om.... og vi fik vist aldrig rigtig stemt om Google (og de andres) brug er rimelig/ønskværdig/sikker!


Nu have jeg ikke lige alt den anden diskution i tankere (også).
Men have dog tænkt det, men synes ikke det var det vigtigst i diskutionen. Eller mit indspark.

Men tror desvære at google allerede har alt den infomation, som er nødvendigt, og at de også kunne trække den ud langt bedre hurtigere og billgere.

Men om de skal have den, om de har ret til det, om det er anonnymt, ............................................................................. og en helt masse andet.

Ja suk. - Lad os ikke tage dette i denne tråd.

  • 0
  • 1
Jacob Rasmussen

Forhåbentlig modtager Vejdirektoratet ikke så detaljerede oplysninger på individniveau, da det vil være en totalovervågning af borgerne, som ville få Rigspolitiets ANPG-system til at blegne temmelig meget på Orwell-scoreboard'et.

Det er kun totalovervågning, hvis du kan spore det enkelte håndsæt / individ / køretøj. Hvis data er aggereret op, fx 'per rute' / 'per time', vil du ikke kunne gå tilbage og se at 'Mobil XXX tager denne tur 5 gange i ugen mellem kl 7.30 og 8.30'.

Det kræver selvfølgelig at man smider rådata væk, hvilket vi så er nød til enten at stole på, eller kontrollere.

Det er også nogle af de ting, der bliver nævnt i videoen: Hvor godt kan man måle bilisterne og hvor meget kan man bruge data til.

Efter at have set den, har jeg fx slået synlighed fra på mine Bluetooth devices. (Både mobil, laptop og håndfri i bilen).
Der er dog rigtigt mange andre, der har Bluetooth tændt, som tilsyneladende er ligeglade, eller ikke ved at det kan spores.
Heldigvis har min bil ikke aktive dæktryks sensorer, så jeg slipper på at spekulere hvordan de kan spores... :)

Nummerpladen kan selvfølgelig stadig spores, men den er jeg nok nød til at acceptere, indtil videre... :(

  • 0
  • 0
Bjarne Nielsen

Jeg synes faktisk det er mindre slemt
hvis vejdirektoratet har overvågningsdata end at Google har dem.

Enig. Og det er heller ikke rart, hvis en kommune begynder at være afhængig af pålidelige data om f.eks. luftforurening indsamlet "gratis" af en privat aktør som Google.

...men det betyder ikke, at vi skal vende det blinde øje til Vejdirektoratet.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere