Vandkølet supercomputer kan varme resten af firmaet op

En ny, vandkølet supercomputer i petaflops-klassen sparer på energien og kan levere varmt vand til husets varmesystem.

Vand og elektronik er som regel en dårlig kombination, men skal du af med meget varme, er væske bare bedre til at køle systemet end luft.

Det har hardcore-gamere gjort brug af i mange år - måske især dengang selv processorer og grafikkort i mellemklassen kunne bruges til at spejle æg på - og nu kommer væskekøling også til supercomputere i sværvægtsklassen. Det skriver Datacenterknowledge.com.

Den nye Appro X-treme-Cool supercomputer bliver leveret med væskekøling, som holder processorerne kolde med kølevæske, der cirkulerer med en højere temperatur, end hvad man tidligere har turdet.

Dermed er det lettere at køle ned igen, for eksempel udendørs med frikøling, og selvom man har et strømslugende monster af en supercomputer stående, skulle man således kunne klare sig langt hen ad vejen uden energikrævende køling af væsken, lover producenten.

Læksensorer slår alarm

80 procent af den varme, som computerens mange processorer udvikler, vil blive overført til kølevæsken, som så derefter kan sendes til en varmeveksler, hvor energien kan blive overført til varmeapparater i resten af bygningen, hvis der er brug for det.

Skulle der mod forventning gå hul i et rør med kølevæske i supercomputeren, vil læk-sensorer slå alarm.

Computeren er opbygget af noder med hver to Intel Xeon E5-processorer. I hvert rackskab er der således plads til 160 processorer, og ved at tilføje nok noder, kan systemet udvides til at få regnekraft, som skal måles i petaflops.

Appro forventer at have de første Xtreme-Cool systemer klar til salg i første kvartal af 2013.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Ebbe Tranberg

Så vidt jeg husker skal der kun betales afgift af varmen hvis den forbrugte el ikke er fuldt afgiftsbelagt.

Det var "catch 22" ved undtagelsen for 10kg kølemiddelmængden for varmepumper, den gjaldt/gælder kun hvis der skal betales for den indvundne varme, hvilket der kun skal når det medgåede el er afgiftsfri, hvilket nu kun gælder procesenergi i virksomheder i konkurrence med udlandet.

Peter Stricker

Vand og elektronik er som regel en dårlig kombination, men skal du af med meget varme, er væske bare bedre til at køle systemet end luft.

Det har hardcore-gamere gjort brug af i mange år - måske især dengang selv processorer og grafikkort i mellemklassen kunne bruges til at spejle æg på - og nu kommer væskekøling også til supercomputere i sværvægtsklassen.

Væskekølede supercomputere er da ikke nogen ny opfindelse.

http://en.wikipedia.org/wiki/Cray-2

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize