Værn mod hvidvask: Kundedata skal hjælpe finanssektoren

Illustration: Bigstock
Et fælles it-system skal hjælpe banker til at undgå hvidvask. Projektet bliver kritiseret for at være uambitiøst og for at sætte forbrugerbeskyttelsen i fare. Erhvervsministeren bakker op og vil have Finanstilsynet til at kigge nærmere på løsningen.

Bankerne skal kunne dele kundedata. Det er en af konklusionerne, som Finans Danmarks taskforce er kommet frem til efter et års arbejde.

Kundedata skal kunne deles i et fælles it-system, der forventes at være færdigt i 2025, skriver Børsen.

Linda Nielsen, formand for Finans Danmarks taskforce, udtaler, at det er en fælles udfordring at bekæmpe voldsom kriminalitet, og at en fælles løsning virkelig vil rykke noget.

Hun fortæller videre, at hele Finans Danmark har aftalt, at der skal laves en fælles it-løsning.

Læs også: Nordea vil dele kundeoplysninger med Aarhus Kommune - kræver ny lovhjemmel

Kritik fra flere sider

Forbrugerrådet Tænk er bange for, at det vil gå ud over forbrugerbeskyttelsen. Ida Marie Moesby, der er økonom for forbrugerrådet, udtaler til Børsen:

»Når man taler datadeling, er det vigtigt, at man afvejer hensynet til kriminalitetsbekæmpelse op mod retssikkerheden og beskyttelse af privatlivets fred. Hvad nu, hvis der er fejl i data? Så risikerer man, at forbrugere bliver sortlistet på baggrund af oplysninger, som de ikke selv har mulighed for at tjekke.«

Tænk bakker dog op om bekæmpelse af hvidvask, da det er i samfundets interesse.

Digital AML ApS, som udvikler systemer mod bekæmpelse af hvidvask, mener, at tidshorisonten er uambitiøs.

Direktør Søren Stendrup udtaler, at der er blevet udviklet lignende systemer på 12 måneder, og at Danske Bank, Nordea og Lunarway allerede er rigtig langt i udviklingen af et sådan system – og at det derfor ville være oplagt at trække på deres erfaringer.

Læs også: Valve stopper handel med Counter-Strike-nøgler: Næsten alle handler er hvidvask

Glæde fra ministeriet

Fra erhvervsminister Simon Kollerup (S) lyder det, at han er glad for, at kampen mod hvidvask bliver taget alvorligt. Han peger på, at et fælles system vil være effektivt til at bekæmpe både hvidvask og terrorfinansiering.

Han fortæller, at Finanstilsynet sammen med sektoren vil se på udfordringerne i forhold til indsamling og deling af persondata i en centraliseret infrastruktur.

Arbejdsgruppen blev igangsat på baggrund af de 1.500 milliarder kroner, der blev hvidvasket gennem Danske Banks estiske filial.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Krarup Lindholm

Jeg synes, at det giver mening, at indsamle store mængder data som kan analyseres med det formål at afsløre kriminalitet.

Jeg syens også, at vi i Danmark har et signifikant tillids- og troværdighesproblem som jeg forventer kun vil vokse.

Hvad nu hvis vi vi oprettede en "blackboks" med indsamlede oplysninger - altså alle massindsamlede data og placerede den i Domstolenes varetægt. Domstolene som værende den trejde magt i Danmark, adskilt fra Regering (Politi og Anklagemyndighed) og Folketing (Lovgivere).

Den skulle være søgbar for Politi og alle andre myndigheder med legitimt formål, dog uden at vise den sidste kæde (cpr-nummer) til
en bestemt person.

Hvis Politiet, eller fx en sagsbehandler i en kommune så finder mønstre der peger på, at en person har begået kriminalitet kan domstolene frigive personens identitet til retsforfølgelse.

Det ville give mig øget tillid til det danske demokrati, gøre mig langt mere positivt indstillet og måske endda få mig til at sende et smil mod de mange overvågningskameraer. I nærværende spørgsmål ville det få mig til at acceptere/forstå en central fælles database med data fra de fininancielle institutioner.

  • 0
  • 2
Bjarne Nielsen

... kan domstolene frigive personens identitet ...

Adfærdsdata er meget vanskelige at anonymisere, og selv aggregerede forespørgsler vil ikke kunne kompensere for dette, selv efter relativt få foresepørgsler.

Se f.eks. denne artikel om reidentifikation af kreditkort-metadata: https://science.sciencemag.org/content/347/6221/536.full

We study 3 months of credit card records for 1.1 million people and show that four spatiotemporal points are enough to uniquely reidentify 90% of individuals. We show that knowing the price of a transaction increases the risk of reidentification by 22%, on average. Finally, we show that even data sets that provide coarse information at any or all of the dimensions provide little anonymity and that women are more reidentifiable than men in credit card metadata.

"Spatiotemporal" betyder at man har kendskab til tidspunkt og sted for en transaktion.

Artiklen er (selvfølgelig) blevet genstand for diskussion, men illustrerer alligevel at en sådan "sort kasse" i praksis er fuld af store huller.

Man behøver mao. ikke domstolenes mellemkomst for at genfinde folk, hvis bare man har et vist minimum af forhåndskenskab - og som bonus vil man kunne få en rigdom af detajlerede oplysninger med i købet.

  • 5
  • 0
René Nielsen

Jeg tror simpelhen ikke på at det hjælper imod hvidvask, at man opbygger endnu et register med følsomme kundedata.

Hvis jeg skulle hvidvaske penge ville jeg netop ønske den slags tiltag fordi det er meget lettere at skjule et træ i en skov som vokser vildt og ukontrolleret.

På mig virker det som om at finanssektoren netop sigter imod at forsætte med hvidvask når man fremsætter den slags forslag.

For mig er det største problem den rådne kultur som stortrives i finanssektoren - læs aviserne om hvordan bankerne og især bankernes ansatte hensynsløst forfølger egen profit til skade til kunderne og samfundet.

Det kan jo ikke passe at det er nødvendigt med pas og alle mulige oplysninger på en frisør eller en lagerarbejder.

Det som er brug for er en sund kultur i finanssektoren og en effektivt virkende whistleblower ordning. En erfaren bankmand/-dame må kunne se om pengestrømmene er naturlige for en given person/virksomhed i en given situation.

De beløb som vi taler om i hvidvask, er jo gentagende overførsler i 100 mio kroner. Hvorfor er det lige at det er nødvendigt med at forudlempe alle, når sagen er at det er en meget lille personkreds som har økonomi til den slags overførsler?

Det som der er brug for, er en bankansat som spørger sig selv om f.eks. hvorfra offentliansat kontorassistent som Britta Nielsen fik økonomi til at hæve DKK 15.000 i kontanter over 200 gange året?

  • 3
  • 0
Gert Madsen

De beløb som vi taler om i hvidvask, er jo gentagende overførsler i 100 mio kroner. Hvorfor er det lige at det er nødvendigt med at forudlempe alle, når sagen er at det er en meget lille personkreds som har økonomi til den slags overførsler?


Lige nøjagtig.
Man vil (se ud som at) gøre "noget".
"noget" er så den voldregistrering, som man hele tiden har ønsket sig.
De nævnte tiltag har ikke rigtig noget at gøre med de tilfælde af hvidvask vi har set.

  • 4
  • 0
Lars Christensen

Det har i mange år været et stort ønske fra f.eks. kommunerne og politiet at få lov til at samkører registre.

Nu er det så bankerne, der tror at de har fundet de vise sten!

Det er da altid noget at vi som borgere i EU har fået en vis beskyttelse via GDPR og lignende direktiver mod vanetænkning og spareøvelser fra myndighederne og nu også finanssektoren.

Kom nu ind kampen kære finanssektor - vi ved godt at I har det svært med det der at tænke lidt længere end egen næsetip - men der må være andre muligheder som f.eks. at give jeres medarbejdere tid nok, til at tænke fornuftige tanker, når en russisktalende person indsætter 20 mill euro om måneden, så skal man måske begynde at overveje om ikke der er tale om fusk.

Mvh Lars C PL Brake

  • 2
  • 0
Hans Nielsen

Hvor mange helt normale Danske skatteyder og lønmodtager har været involveret i denne hvidvask ?

Også skal der nu laves et system som forhindre dem i at snyde og svindle ?
Med samme tankegang, så kan man øge kontrolen af Skat over for alle løndmotager, også ville udbytteskat ikke finde sted, samt alt gæld vil blive betalt ?


Meget store børder og fængselstraffe, til ALLE de ansvarlige, både de subjektiv og objektiv, det vil virke.

Hvis Alle de ansvarlige og ledelse i Danske Bank fik konfiskeret hele deres Løn/Bonuser i den periode der var svindlet.
Samt oveni fik 4-20 års fængsel, og alle deres værdier blev konfiskeret som erstatning.
Evt en afskrivening og konfiskation af Danske Bank Aktier, og afvikling som Bank.

Det vil have virket, også uden nye systemer. Det vil også have virket stærkt preventivt i udbytteskat sagerne. Hvis ALLE de involveret selvskaber, personer og Banker risikeret dette, ud over at de skulle hæfte solidarisk.
For at få pengene tilbage, så går man bare til den første bank eller selvskab som har penge, og kræve hele beløbet som har været forvi dem.
De må selv kræve de andres andel hjem. hvis de kan det.


Banske Bank er person non grata i Estland, og er lukket og slukket.
Vi burde gøre det samme, de lovelige og nødvendige dele kan så føres over i et nye selvskab ejet af staten.

Hvordan kan det være at man mener at det virker, at give de svage med stokken, og de rige en gulerrod.

Hvis en bankrøver får sine røvet penge konfiskeret, ville Kammeradvokaten så sørge for at Røven fik dækket sine udgifter til skrærebrænder, våben og flugtbil ?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere