I dag er det præcis fem år siden, at Version2.dk slog de virtuelle porte op for danske it-professionelle. I den forbindelse vil vi gerne høre, hvad Version2 har betydet for dig. Måske fik du dit første job gennem Version2? Eller er Version2 stedet, hvor du blev introduceret til ny kode, der senere har vist sig helt uundværlig? Måske har du fundet inspiration i et blogindlæg, der har ændret dine synspunkter?
Del din Version2-historie med os i debatten. Redaktionen udvælger det bedste indlæg, der bliver præmieret med en 4 gigabyte USB-nøgle udformet som Version2's kamæleon-maskot..