Utilfreds far melder Mette Frederiksen til Datatilsynet

Mette Frederiksen lagde et billede op af 15-årige Nick Larsen på sin Facebook-side. Illustration: Statsministeriet
En far har klaget over Socialdemokratiet til Datatilsynet, da han mener, Mette Frederiksen har brudt med GDPR, efter hun har offentliggjort et billede af hans 15-årige søn på Facebook.

Socialdemokratiet har brudt persondataloven, mener Tim Larsen, da man lagde et billede på statsministerens Facebookprofil, hvor sønnen Nick Larsen rækker 'fuck' til Mette Frederiksen. Man har nemlig ikke hentet samtykke til offentliggørelsen.

Det skriver Berlingske.

Niendeklasses-eleven Nick Larsens langefinger blev landskendt, da Mette Frederiksen d. 18. marts i år lagde et billede på Facebook fra hendes besøg på Dalby Skole. På billedet rækker eleven ‘fuck’ til Statsministeren, og det ledte til stor opmærksomhed i form af ros, hadefulde beskeder og direkte trusler rettet mod Nick Larsen.

Læs også: Svenskerne delte GDPR-bøder ud for 110 millioner kroner i 2020

Forinden besøget havde forældrene givet samtykke til, at pressen måtte tage billeder til mediebrug, men ifølge Tim Larsen, Nicks far, havde man ikke givet samtykke til, at billederne måtte bruges i politisk sammenhæng, som han mener statsministerens Facebook-side er.

»Mette Frederiksen har gjort noget, hun ikke havde lov til. Vi har ikke givet samtykke til, at hun måtte slå billedet op på sin profil. Det var vi aldrig gået med til, hvis vi var blevet spurgt. Mette Frederiksen har selv været med til at lave gdpr-loven, så nu vil vi se, om den faktisk virker,« siger Tim Larsen til Berlingske.

Ifølge Martin von Haller Grønbæk, it-advokat hos Bird and Bird, har Socialdemokratiet overtrådt persondataloven, hvis ikke man har hentet samtykke. Han vil dog ikke vurdere den konkrete sag, skriver TV2.

Han understreger, at der er klar forskel på, om man giver sit samtykke til pressebrug eller til politisk kommunikation. Men hvis familien får medhold i klagen, ender det sandsynligvis ikke med en bøde, vurderer it-advokaten. Han tror mere på, at tilsynet vil udtale kritik.

Læs også: Minister træder vande i sag om behandlingen af skolebørns data

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (41)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Henrik Madsen

Politikerne og dommere er ikke fortalere for bøder eller straf. Så det er nok en meget opad-bakke kamp at få den sag i hus.

Med mindre det er nogen der "truer" politikerne, eller nogen som ikke retter ind og accepterer politikernes dekreter omkring corona.

I disse tilfælde er politikerne meget håndfaste i at få straffet disse personer i et forsøg på at slå et ulmende oprør ned med hård hånd.

Det politikerne ikke helt fatter er at den slags aldrig virker i det lange løb.

  • 29
  • 4
#3 Christian Nobel

Datatilsynet i Danmark er kastreret. Politikerne og dommere er ikke fortalere for bøder eller straf. Så det er nok en meget opad-bakke kamp at få den sag i hus.

Han får givetvis ikke sagen i hus, men nogen gange så kan bare det at lave noget støj faktisk godt have en effekt - det kunne f.eks. være mere opmærksomhed på den fuldstændig uacceptable brug af Fæcesbog som statsministerens officielle kommunikationskanal.

  • 46
  • 5
#5 Christian Nobel

Men nu er det corona-relateret. Så får de nok "dobbelt kritik" 😂

Mon ikke en eller anden snedig jurist i statsministeriet finder et lille loophole et eller andet sted, så sagen kan drejes 180°, således at knægten kan idømmes en drakonisk straf for majestætsfornærmelse - og så gange to, da det jo er corona releteret.

Så kan det lære det, de satans undersåtter som tror de har nogen rettigheder.

  • 37
  • 6
#6 Børge Svingalius

Men nu er det corona-relateret. Så får de nok "dobbelt kritik"

Tak for dagens grin :)

On-topic: hvordan kommer man i kontakt med faren? Jeg vil godt sende ham en gavekurv og en brændbar dukke, hvis han er til den slags. I virkeligheden burde vi allesammen brænde en dukke af, ikke fordi vi ikke kan lide Mette Frederiksen eller andre politikere, men fordi alle skal have lov til at brænde en dukke af, hvis det er det de vil.

Real-on-topic: Hvorfor er Datatilsynet egentlig så ubrugeligt? Har det hele tiden været politikernes idé at have et sted man kunne "parkere" kritik, uden nogen egentlige konsekvenser, eller er det inkompetent embedsværk og fordi det er så nyt - eller en kombination?

Real-real-on-topic: er jeg den eneste der synes det hedder at man rækker "skråt op" og ikke "fuck"??? eller er jeg blevet for gammel? Og slutteligt, at politikere bruger Facebook til alt muligt og umuligt vidner bare om dårlig digital dannelse.

  • 29
  • 3
#8 Ditlev Petersen

Det er jo egentlig et spørgsmål om, hvorvidt en skoleklasse er offentlig tilgængelig og om eleven er det centrale i fotografiet. Er han ikke det ( og han er baggrund), så er det bare ærgerligt. Især når han gør opmærksom på sig selv med en fuck-finger.

Man kan nok ikke sighe, at en skole er lukket område, da alle mulige kan vade ind med en besked eller en taske til den ene eller den anden.

  • 4
  • 3
#11 Johnny Lüchau Blogger

Jeg kan da godt forstå mandens frustration og det må da være hårdt at se sine poder hængt ud i offentligheden, men...

Det er vist ikke en sag for Datatilsynet, men nok snarere en injurie-sag, da knægten åbenlyst bare har fået lidt krampe i fingeren af at spille for meget LoL....

Det er da alligevel fantastisk at der sidder en halv million børn i landets folkeskoler, som lystigt bruger tjenester der sender deres persondata i armene på myndigheder i usikre tredjelande, men vi ser kun én enkelt anmeldelse til Datatilsynet. Og så bare pga. en strakt langemand...

Er det bare mig der finder det absurd?

  • 26
  • 1
#15 Emil Moe

Billedet er blevet brugt af privat-Mette, og for private gælder GDPR ikke.

Ophavsrette gælder dog stadig privat-Mette, så der er måske en lille mulighed for straf/sanktion her, men det er mere forkølede straffe end GDPR, tror jeg.

Man kan vidst godt argumentere for, at hendes Facebook profil ikke er et privat foretagende.

Det er ligegyldigt at den teknisk set hos Facebook er markeret som "privat", hvis hun bruger den til at fremme ikke-private interesser - hvilket man må sige er tilfældet.

  • 19
  • 0
#16 Thomas Iwang

undskyld men er jeg den eneste der her der synes at faderen måske bare skulle holde lav profil ? At det er fuldstændigt spild af resources ? At faderen gør dette ud fra indstilligen af at angreb er det bedste forsvar? For mig er det her bare nok et eksempel på curling forældre.. Anyway - jeg er nok bare lidt gammeldags...

  • 16
  • 14
#17 Jørgen L. Sørensen

Ophavsrette gælder dog stadig privat-Mette, så der er måske en lille mulighed for straf/sanktion her, men det er mere forkølede straffe end GDPR, tror jeg.

Spørgsmålet er i så fald hvem der har trykket på udløseren --- mig bekendt er det fotografen, og ikke motivet, der har ophavsretten (motivet kan måske få en brugsret til billedet).

  • 5
  • 2
#18 Tom Paamand

At sige ja til at blive udstillet i en bestemt sammenhæng, er ikke automatisk et samtykke til at blive genbrugt i andre medier - uanset om dette så sker på Facebook. Og for unge mennesker skal tilladelsen til brug og eventuelt genbrug være ekstra tydeligt aftalt:

... Om en ung mellem 15-18 år selv kan give samtykke til fotograferingen, afhænger af en række konkrete forhold. Det er den unges modenhed, de forhold, som fotografiet optages under, den sammenhæng, som fotografiet offentliggøres i, de konsekvenser, som må påregnes som følge heraf m.v. For at undgå problemer bør fotografen søge et - stiltiende - samtykke fra forældre, fx. gennem en orientering fra en institutionsleder til forældrekredsen om, at fotografen vil være til stede en bestemt dag for at fotografere til et givent medium, og at de forældre, der ikke ønsker deres børn fotograferet, skal give besked. ...

https://journalistforbundet.dk/sites/default/files/inline-files/Fotograf...

  • 11
  • 0
#19 Christian Nobel

undskyld men er jeg den eneste der her der synes at faderen måske bare skulle holde lav profil ? At det er fuldstændigt spild af resources ?

Faderen kan jo have sine politiske grunde til at sætte et angreb ind, hvis han øjner en chance for at stikke kniven ind.

Og med den drakoniske politik statsministeren har været eksponent for, så kan det give mening at gå efter hovedet.

  • 15
  • 1
#20 Jens Beltofte

undskyld men er jeg den eneste der her der synes at faderen måske bare skulle holde lav profil ? At det er fuldstændigt spild af resources ? At faderen gør dette ud fra indstilligen af at angreb er det bedste forsvar? For mig er det her bare nok et eksempel på curling forældre.. Anyway - jeg er nok bare lidt gammeldags...

Eller fordi man er dybt politisk uening med statsministeren. Hvis man tjekker sønnikes piv-åbne Facebook-profil, så er der ingen tvivl om at han er totalt modstander af hvad regeringen og myndighederne gør i den nuværende pandemi, samt nærmer sig kategorien "sølvpapirshat"....

  • 11
  • 4
#21 Lasse Mølgaard

undskyld men er jeg den eneste der her der synes at faderen måske bare skulle holde lav profil ? At det er fuldstændigt spild af resources ? At faderen gør dette ud fra indstilligen af at angreb er det bedste forsvar? For mig er det her bare nok et eksempel på curling forældre.. Anyway - jeg er nok bare lidt gammeldags...

Personligt synes jeg hele historien er ren spild af tid og spalteplads.

Vi er åbenbart gået ind i agurkesæsonen, siden vi kan kun finde ud, af berette om dagens epedimital og krampe i en elevs finger.

Hvis knægten havde ikke haft krampe i den famøse finger, så tvivler jeg på der havde været nogen af de nationale medier der havde taget historien op og så var hele virakken endt der.

Men knægten havde krampe i fingeren, så det bliver til en kæmpe historie af han fik krampe i fingeren netop den dag at landets statsminister kom på besøg - hvilket åbenbart er lige niveauet over agurketid i landets medier og derfor blev Danmark bekendt med at man kan få krampe i fingeren.

Så kommer der en debat om det er legitimt at have krampe i fingeren, hvorefter forældre prøver at få deres 15 minutes of fame på bekostning af sønnens lidelse.

... og da de 15 minutter var gået, ville de gerne have endnu 15 minutter ved at trække datatilsynet ind i historien.

Jeg tror ikke vi får andet ud af det at Datatilsynet udtrykker sympati med drengens lidelse på netop den dag der var fint besøg, men der var ikke så meget andet at gøre.

... og spørgsmålet er om agurkesæsonen er ovre til den tid, så de eneste kommer til at hører om afgørelsen er statsministeren og knægtens forældre?

Som sagt: Ren spild af tid.

  • 9
  • 8
#24 René Nielsen

f.eks. være mere opmærksomhed på den fuldstændig uacceptable brug af Fæcesbog som statsministerens officielle kommunikationskanal.

Helt enig – nogle gange tænker jeg på at lave et borgerforslag om etiske regler for politikeres anvendelse af sociale medier.

Jeg ser for mig et sæt regler for politikere som indtager prominente tillidserhverv som minder om de børsetiske regler for børsnoterede selskaber. Det vi taler om, er regeringens ministrere, udvalgsformænd, borgmestrer og lignende.

Vil man kommunikerer politiske beslutninger eller andre ting som påvirker børskursen eller vælgertilslutningen og som udspringer af, at man indtager et politisk tillidserhverv, så skal det ske på en pressekonference hvor pressen får mulighed for at stille spørgsmål.

Det kan fint være gangen på Christiansborg – men pressen skal være indbudt og have et realistisk varsel.

Overtrædelse skal straks medføre udelukkelse fra de sociale medier og sletning af opslag i en 1 måned, 2. gang 3 måneder og 3. gang indtil næste valg og alle følgere slettes automatisk.

Hvis vi ser på Trump, så var han jo en mester i fordrejning og løgn på sociale medier. Ser vi på Mette Frederiksen, så er hun en tro kopi. En slags Trumpine i forklædning.

Bevares hun er mindre grov i munden, men ellers i politiske virkemidler en tro kopi. Hun er i realiteten gået i flyverskjul for pressen og har gemt sig det sidste års tid.

Når noget upopulært skal kommunikeres, så følger hun blot embedsværkets råd og vejledning og når det er populært, så har hun truffet et politisk valg og kommunikerer dette via sin fjæsbog.

Det er OK at hun kommunikerer kageopskrifter og lignende på fjæsbogen, men i realiteten er den adfærd skadelig for demokratiet når pressen på måde kobles af den demokratiske proces.

Det er sikkert træls som politikker at skulle igennem den mur som pressen udgør, men det er med til at sikre politisk ansvarlighed og at forslag er gennemtænkt.

Den yderste konsekvens ser vi med Trump og hans uhyrlige påstande om valgsvindel som ingen af dommerne i de 53 sager som blev anlagt – kunne se. Alligevel kunne han via sociale medier opildne sine tilhængere til at storme kongressen hvor 5-6 personer blev slået ihjel.

  • 14
  • 4
#25 Deleted User

Det er OK at hun kommunikerer kageopskrifter og lignende på fjæsbogen, men i realiteten er den adfærd skadelig for demokratiet når pressen på måde kobles af den demokratiske proces.

Det er sikkert træls som politikker at skulle igennem den mur som pressen udgør, men det er med til at sikre politisk ansvarlighed og at forslag er gennemtænkt.

Det er jo om muligt det mest hykleriske.

Socialisterne her i Danmark har jo også, sammen med demokraterne i USA og massemedierne hylet med i hylekoret om hvor forfærdelig Donald Trump var/er når han sådan gik totalt udenom medierne og deres vinkling og filtreren i det som han sagde og direkte på twitter.

Når det er deres egen kandidat så er det ok at der ofte udmeldes, officielle ting fra statsministerens private facebook.

Dobbeltmoralen er i hvert fald rimelig nem at få øje på.

  • 11
  • 9
#26 Børge Svingalius

@René: Stort set enig, din pointe er hamrende vigtig og ligeså vigtig den er - ligeså lidt spalteplads får problemstillingen i medierne. Det er direkte skadeligt for demokratiet.

Jeg har de sidste par år trukket heftigt på skuldrene når politikerne gang på gang siger "ingen kommentarer" eller "det kan jeg ikke lige svare på" eller noget andet hovskisnovski, som kun viser at de ingen respekt har for den demokratiske og argumentatoriske proces der er grundlæggende for ethvert fair samfund - derudover tror jeg faktisk også medierne/pressen/journalisterne har fået mindre blod på tanden, de går mindre til biddet og de kritiske røster forstummer - det er ihvertfald min opfattelse. Hvorfor ved jeg ikke - men jo mere fascistisk en stat bliver, jo større bliver frygten nok også.

Når man besidder så magtfuld en position som minister så er det ens pligt at stå til ansvar for de forandringer man er ophav til, uanset om befolkningen kan lide dem eller ej - det er sådan set ikke anderledes end alle mulige andre bestillinger...

Hvis en politiker gemmer sig for pressen/befolkningen, så kan man næsten være sikker på at noget galt er fat.

  • 14
  • 1
#28 Jens Peter Jensen

Hvorfor melder historien intet om, hvorvidt drengen selv har givet samtykke? Forældrenes samtykke betyder vel højst, at hvis han selv er indforstået, så er det i orden, mens hvis han ikke selv vil være med, så er det ikke i orden, uanset forældrenes samtykke. Men har han i situationen reelt fået valget? Og har han i situationen følt, at han reelt kunne sige fra? Hans udstrækte langefinger kan vel også tolkes som, at han netop afviser samtykke, hvilket Statsminister Mette Frederiksen så har valgt ikke at respektere.

  • 5
  • 4
#29 Deleted User

En kritisk presse kendetegner et demokrati og et fravær det modsatte.

I USA vandt den mindst ringe kandidat, så fri mig fra demokrater.

Trump eller Trumpine må for min skyld gerne bruge sociale medier, bare ikke til på udemokratisk vis at nedbryde demokratiets kontrolindstandser.

Absolut enig, både i 2016 og i 2020 er jeg ret sikker på at mange, ikke stemte FOR den kandidat de stemte på, men mere FRAVALGTE den kandidat de mente var mest ringe.

Og ja, det er et stort problem at vi i det store hele ikke har en reelt set kritisk presse.

Gudbevars, der er da engang imellem en journalist som skriver lidt kritisk, men det bliver typisk ikke fulgt op og som du selv siger, så snart den som burde kunne svare siger "Ingen kommentar" så fiser luften ud af ballonen.

Det problem er sådan set bare blevet større og større, i takt med at medierne og deres eksistensgrundlag er blevet flyttet tættere og tættere på statens magthavere.

Sidst set da blå blok på skammeligste vis ændrede licensmodellen til at være en endnu tættere integreret del af staten, ved at få lagt licensen over på skatten, så det nu reelt set er politikerne der suverent bestemmer hvor mange skattekroner, de medier der modtager mediestøtte, skal have.

Det virker på mig som om politikerne hele tiden forsøger at udfordre befolkningen på deres rettigheder og lige nu er der desværre en tendens til at bare de siger Corona eller sikkerhed, så er folk villige til at lade politikerne tage lige hvad de lyster.

Som Benjamin Franklin er citeret for at sige :

"Those who would give up essential Liberty, to purchase a little temporary Safety, deserve neither Liberty nor Safety."

Desværre er det ikke en sætning som ret mange forstår eller er enige i.

Lidt ligesom folk tilsyneladende har det helt ok med at fratage andre, deres basale menneskerettigheder og ikke lade dem nyde den samme beskyttelse mod overgreb fra staten, hvis bare det er nogen de ikke selv bryder sig om.

Evelyn Beatrice Hall's citat som summer "demokrati" op, har også voldsomt trange kår i dagens Danmark (Verden)

“I disagree with what you say, but I will defend to the death your right to say it”

  • 7
  • 1
#31 Maciej Szeliga

Billedet er blevet brugt af privat-Mette, og for private gælder GDPR ikke.

Jeg mener ikke at der er noget som hedder "privat-" når man først er i en regeringen på et højere plan... Det er meget muligt at "privat-jeg" gør et eller andet men min de facto status betyder at omverdnen ikke opfatter det som privat (og det er jeg ret sikker på at der er precedens for).

Dog tror jeg ikke på at det bliver til den store gdpr sag ud af det, man vil nå frem til at en event med en politiker er politisk uanset om den vises via medierne eller via politikerne og det burde forældrene være kloge nok til at vide.

  • 6
  • 2
#34 Kjeld Flarup Christensen

Handlede dén debat ikke mere om, hvad Privat-Lars fik ud af de beslutninger som Statsminister Lars tog? Bl.a. noget med nogle fiskere, deres sommerhuse og bidrag til Løkkefonden.

Den handlede om at man kunne få adgang til at tale med statsministeren, hvis man gav et bidrag til en fond (Noget man også kan gøre ved at give penge til Dronningen, men det taler vi ikke lige om).

Denne fond var så med til at promovere statsministeren som person. Jeg vil mene at slutresultatet er det samme.

  • 0
  • 0
#35 Emil Kampp

nogle gange tænker jeg på at lave et borgerforslag om etiske regler for politikeres anvendelse af sociale medier.

Lad være med det. Det er spild af gode kræfter. Der er endnu ikke et eneste borger foreslog som er blevet til noget.

Politikerne har endda åbent udtalt til pressen at de synes det var til grin, og af princip aldrig ville deltage i diskussionen om et, eller stemme et ind i lovgivningen.

  • 0
  • 2
#36 Tom Paamand

ikke et eneste borger foreslog som er blevet til noget

Modsat din opfattelse ser statistikken faktisk slet ikke så ringe ud. Cirka en tredjedel af borgerforslagene kan siges at have præget lovgivningen, og heraf er to direkte blevet til lov: "Dansk klimalov nu" og "Retten til sorgorlov". Oveni har også ikke vedtagne borgerforslag udløst debatter i Folketinget.

At det nemt kunne gøres smartere, er en anden sag. Fx kan man ikke som borger blot bladre bunken igennem, og støtte hvad man lige føler for - man er nød til at at logge ind på ny for hvert eneste. En fuld integrering i Borger.dk ville klart gøre en væsentlig forskel for opbakningen.

  • 5
  • 0
#37 Kjeld Flarup Christensen

At det nemt kunne gøres smartere, er en anden sag. Fx kan man ikke som borger blot bladre bunken igennem, og støtte hvad man lige føler for

Sjovt at den kommentar udspringer af forhold omkring sociale medier.

Sociale medier gør det nemt at komme ud med meninger, med det resultat at man til sidst ikke kan se skoven for bare træer.

Hvis borgerforslag blev lettere at støtte, ville der komme flere af dem, og de ville blive mindre seriøse.

Et borgersforslag skal være så godt, at 50.000 personer finder det umagen værd at finde nemid frem og støtte det.

  • 3
  • 0
#38 Tom Paamand

finder det umagen værd at finde nemid frem og støtte det.

Helt enig. Naturligvis bør retten til frit at stemme aldrig blive nemt, men i stedet bevidst bremses via kringlede teknikker, så fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere udelukkes fra politisk deltagelse. Ægte demokrati bør kun være tilladt for os med seriøs dannelse.

  • 5
  • 3
#40 Bjarne Aagaard Hansen

Sikke da et lavt debat niveau, troede egentligt at det mest var forvirrede ældre mænd på invalidepension eller lignende langt ude på højrefløjen med en meget lav IQ, men der tog jeg fejl. Faren, klovnen eller helten åbenbart for nogen af jer kan i sikkert mødes med hver lørdag sammen med det sædvanlige klientel , hvis ellers de har udgang.

  • 0
  • 4
Log ind eller Opret konto for at kommentere