Utæt filter fik Tyskland til at trække sig fra NSA-samarbejde om kabelaflytning

Illustration: leowolfert/Bigstock
Tyskland samarbejdede om aflytning af internetknudepunkter, men tyskerne trak sig, fordi det ikke var muligt at filtrere tysk internettrafik fra.

Tyskland endte med at trække sig fra et samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste om aflytning af det tyske internetknudepunkt i Frankfurt. En type samarbejde, som Danmark muligvis også har deltaget i, skriver Information.

Overvågningen med kodenavnet Eikonal var angiveligt en del af Rampart-A-programmet, hvor USA's allierede udveksler efterretningsinformationer baseret på data, som opsamles ved aflytning af de fiberkabler, som krydser landegrænserne.

En udfordring for samarbejdet er, at de fleste landes efterretningstjenester ikke har hjemmel til at foretage en systematisk aflytning af deres egne statsborgere. Derfor benyttede den tyske efterretningstjeneste BND sig af et filter, som skulle fjerne de tyske data fra de data, der var international internettrafik, som blot passerede gennem Frankfurt.

Men filtret var ikke perfekt og kunne kun filtrere cirka 95 procent af den tyske trafik fra. Det medførte en mistanke om, at amerikanerne anvendte de tyske informationer til at spionere mod tyske virksomheder. Efter fejlslagne forsøg på at forbedre filtret endte Tyskland med at trække sig fra samarbejdet i 2008.

De danske efterretningstjenester har tilsvarende begrænsninger for aflytning af danske statsborgere, men kritikere påpeger, at den nye lov for efterretningstjenesternes beføjelser åbner for, at indsamlede rådata kan udleveres til USA. Dermed kan der altså være åbnet for, at amerikanerne kan bruge de danskindsamlede data til spionage mod danske virksomheder og borgere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Müller

De danske internetfiltre er naturligvis perfekte. Langt bedre end de tyske. Det er en komplet umulighed at danske data aflyttet af danske efterretningstjenester kan havne i amerikanske hænder.

Move along now, nothing to see here...

  • 13
  • 0
Casper Olsen

"Vi vil godt være med, så længe vi ikke skal dele data om vores egne statsborger" Sagde tyskland.. og alle andre lande.

Så tyskerne sender ikke data om deres egne borgere, men det skal Danmark, Frankrig og andre lande nok sørge for (altså det trafik, som forlader tyskland)...

  • 2
  • 0
Allan Astrup Jensen

De "slemme" man gerne vil overvåge har fundet andre løsninger, så man overvåger alle os almindelige borgere til ingen verdens nytte andet end beskæftigelse for de involverede og fortjeneste til instrumentmagerne. Politikerne bliver bildt ind at overvågningen er nødvendig, men de er alt for ukritiske og giver dermed også større mulighed for spionage mod dansk industri, danske myndigheder og dem selv.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere