Ustabile forsyningskæder og krigen i Ukraine får Sydbank til at droppe it-outsourcing

11. april 2022 kl. 10:33
Sydbank
Illustration: Sydbank.
En række centrale opgaver i Sydbank hjemtages fra de enkelte filialer og skal i stedet løses i fire centre spredt ud over landet. En strategisk placering skal hjælpe med at tiltrække de rigtige it-kompetencer. 
Artiklen er ældre end 30 dage

En af landets største banker er i gang med en omfattende omstrukturering, der betyder, at en række af bankens centrale opgaver som kreditgodkendelsesprocesser, udarbejdelse af lånedokumenter og oprettelse af konti skal løses centralt i fire centre i stedet for i de enkelte filialer og på hovedkontoret i Aabenraa. 

Det skriver Børsen

Øvelsen involverer en øget grad af digitalisering af en række arbejdsgange, og det spiller i særlig grad ind på en stribe strategiske beslutninger. For destabiliserede forsyningskæder og krigen i Ukraine har fået Sydbank til at fravælge at outsource opgaverne til udlandet for i stedet for selv at forsøge at løse dem herhjemme.  

Artiklen fortsætter efter annoncen

»For os bliver det for komplekst, hvis vi skal have det produceret i lavtlønslande. Men når vi laver den her omstrukturering og beholder det hos os selv, så kræver det, at vi ved hjælp af teknologien kan erstatte tidligere manuelle løsninger, ellers er det ikke rentabelt,« siger Bjarne Larsen, der er bankdirektør i Sydbank.

Omstruktureringen har betydet en kraftig reducering i antallet af medarbejdere, der beskæftiger sig med opgaverne. Faktisk er 23 procent opsagt inklusiv en række mellemledere.

De fire centre er placeret i Fredericia, Glostrup, Slagelse og Aabenraa, hvilket ifølge Sydbank er strategisk fordelagtigt i jagten på tekniske kompetencer, da mange med it-uddannelser er uddannet fra Aarhus, Aalborg, Odense og København.

Illustration: Sydbank.
Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger