Ustabil bystrøm og generatorsvigt lukkede Banedanmark i stormen

8. februar 2011 kl. 14:222
Dieselgenerator fik aldrig besked på at starte, da bystrømmen begyndte at svinge under stormvejret natten til tirsdag. Derfor lukkede Banedanmarks servere ned og gjorde morgentrafikken ekstra kaotisk.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Stormvejret natten til tirsdag var den indirekte årsag til, at togpassagererne om morgenen ikke blot måtte finde sig i forsinkelser på grund af væltede træer og nedfaldne køreledninger, men også fik mangelfuld information om, hvilke tog der var forsinket.

Banedanmarks interne it-systemer blev nemlig lukket ned i løbet af natten og var først i fuld normal drift tirsdag formiddag ved 10-tiden. Det oplyser Banedanmark til Version2.

Problemerne begyndte i løbet af natten, da stormen bevægede sig ind over København. Blæsten fik elforsyningen til at blive ustabil, fordi vinden rokkede elmasterne.

»Det startede i nat ved at bystrømmen står og 'blinker',« forklarer it-direktør Kenneth Lau Rentius fra Banedanmark til Version2.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Banedanmark har en nødstrømsforsyning, UPS, med en tilkoblet dieselgenerator, som netop skal sikre, at serverne kan fortsætte driften, hvis strømmen forsvinder. UPS'en kan også udjævne udsving i strømforsyningen.

Det relæ, som kobler UPS'en ind og ud, stod og slog til og fra, da strømmen blev ustabil, indtil automatikken til sidst nåede det punkt, hvor den skulle skifte til udelukkende at få strøm fra UPS'en.

»Normalt skulle dieselgeneratoren så starte op, men den fik ikke noget signal. Så efter en time var der ikke mere strøm på UPS'en, så systemerne begyndte at lukke ned,« siger Kenneth Lau Rentius.

It-driftsfolkene modtager overvågningsalarmer om, at systemerne lukker ned, hvorefter de sætter gang i beredskabsplanen, hvor elektrikere skal genetablere strømforsyningen, hvorefter systemerne kan startes op igen.

»Udfordringen er nu, at vi skal finde ud af, hvorfor generatoren ikke fik signal om at starte. Vi tester systemet hvert halve år. Det skal så lige passe, at det ikke virker denne gang,« siger Kenneth Lau Rentius.

Hen oplyser, at Banedanmark ikke har mistet data, da nedbruddet skete på et tidspunkt af døgnet, hvor der er meget lidt trafik, så der bliver genereret færrest data.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
8. februar 2011 kl. 15:57

... Så efter en time var der ikke mere strøm på UPS'en, så systemerne begyndte at lukke ned...

It-driftsfolkene modtager overvågningsalarmer om, at systemerne lukker ned...

Det lyder som om der ikke var en alarm paa at generatoren ikke blev startet... I forhold til hvor paalidelige disel generatorer (ikke) er, ville det nok vaere en ide...

Det er selfoelgeligt altid nemt at vaere bagklog, meeen...

Naar det saa er sagt synes jeg generelt informationen fra Banedanmarks systemmer normalt er fornuftig... For DSB derimod virker det som om de bliver lige overraskede hver gang noget gaar galt.