Usikkerhed om Steams fremtid på Ubuntu

Total War: Warhammer er et af de spil, der kan købes til Ubuntu via Steam. Illustration: PR-foto
Valves gaming-platform har i mange år været fuldt understøttet på Ubuntu, men det kan ændre sig med den kommende udgave af Linux-distributionen.

Når Ubuntu 19.10 efter planen udkommer til oktober, kan det være slut med officiel understøttelse af Valves spilplatform steam på Linux-distributionen. Det oplyser flere medier, blandt andet The Register og PC Gamer

De senere år har Steam været tilgængelig i en officiel udgave til Ubuntu, hvor platformen har tilbudt et stigende antal spil med 'native' Linux-understøttelse.

Men noget tyder på, at den situation nu kan ændre sig.

»Ubuntu 19.10 and future releases will not be officially supported by Steam or recommended to our users. We will evaluate ways to minimize breakage for existing users, but will also switch our focus to a different distribution, currently TBD (to be announced, red.),« står der i et tweet fra Pierre-Loup Griffais fra Valve.

Så Valve vil altså forsøge at begrænse skaden for eksisterende Steam-brugere på Ubuntu, men vil fremover skifte sit fokus til en anden distribution med 32-bit understøttelse, som vil blive offentliggjort ved en senere lejlighed.

Den umiddelbare forklaring er, at Canonical, der står bag Ubuntu, har meddelt, at man vil droppe support af 32-bit-systemer fra Ubuntu 19.10. Og Steam beror ifølge The Registers udlægning på understøttelse af 32-bit-arkitekturen, også benævnt i386.

Ubuntu vil stadig have i386

Sidenhen har Steve Langasek fra Canonical i et indlæg (under navnet vorlon) øjensynligt trukket lidt i land på meldingen om helt at droppe i386. I et indlæg skriver han:

»I'm sorry that we've given anyone the impression that we are 'dropping support for i386 applications'. That's simply not the case. What we are dropping is updates to the i386 libraries, which will be frozen at the 18.04 LTS versions. But there is every intention to ensure that there is a clear story for how i386 applications (including games) can be run on versions of Ubuntu later than 19.10.«

Med den melding er der altså lagt top til, at i386-applikationer (som spil) kan køre på Ubuntu 19.10 og senere versioner. i386-bibliotekerne vil bare ikke modtage opdateringer længere, men forblive i de versioner, der kører på den langtids-supporterede Ubuntu 18.04.

Men den strategi kan vise sig at blive et problem, påpeger The Register. Fastfrysningen af bibliotekerne vil vil ramme drivere til nye GPU'er. Og det vil gå udover Steam og 32-bit-spillene, konkluderer det britiske medie.

Ny melding fra Canonical

Meldingen om, at Valve vil trække stikket på Steam hos Canonicals desktop-brugere har tilsyneladende sat tankerne igang hos Ubuntu-virksomheden.

I hvert fald har Canonical givet til kende i et blogindlæg, at planerne nu er ændrede for understøttelse af 32-pakker for Ubuntu 19.10 og den senere 20.04 LTS. I meddelelsen bliver der blandt andet henvist til, at beslutningen sker efter feedback fra gamere. Desuden bliver der også henvist til en tidligere dialog med Valve om emnet i forhold til Ubuntu 18.04.

»We will put in place a community process to determine which 32-bit packages are needed to support legacy software, and can add to that list post-release if we miss something that is needed,« står der blandt andet i beskeden fra Canonical, som er udsendt 24. juni.

Jævnfør beskeden, så er Canonicals nuværende plan at identificere 32-bit pakker, der er nødvendige for at understøtte legacy-software. Planen er, at der i Ubuntu 20.04 LTS, som udkommer til april næste år, vil være indbygget understøttelse af applikationer, hvor der måtte være et særligt behov i forhold til 32-bit software.

»Nevertheless, in this case it’s relatively easy for us to change plan and enable natively in Ubuntu 20.04 LTS the applications for which there is a specific need,« skriver Canonical videre.

Ifølge The Register, så er det uklart, hvad der skal ske nu.

PC Gamer peger på, at en mulig løsning kunne være, at pakke Steam ind i container-formatet 'Snap'. Og så kunne Snap-pakken inkludere de nødvendige biblioteker. Men ifølge PC Gamer, så er der samtidig ikke noget, der tyder på, at Valve er interesserede i sådan en løsning på nuværende tidspunkt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Hansen

Steam er, så vidt jeg ved, allerede 64-bit - det er slet slet slet ikke der problemet ligger. Problemet er det bagkatalog af computerspil, som er lavet over de sidste 40 år, som ikke er lavet til 64-bit og heller ikke vil blive lavet om. Dem vælger Canonical at smide ud, hvilket 99% ødelægger Steams platform. Selv de nyeste spil på markedet kan stadig have brug for 32-bit og derfor er det totalt ubegribeligt hvorfor Canonical vælger dette move. At de siger, at folk misforstod dem og at de ikke vil fjerne dem men bare droppe at opdatere er næsten lige så slemt. Alle burde flytte til en dist, som tager gaming seriøst.

Det lyder måske dumt for folk, som ikke gamer, men hvis man skal rykke mange personer over på linux, så vil gaming være en gigantisk hjælp.

  • 1
  • 0
Thomas Christensen

Steam er ikke 64-bit. De har 64-bit elementer, så f.eks. in game steam grafikflade kan køre 64-bit. De har mulighed for at udføre 64-bit spil og stadig bruge deres mange services i forbindelse med spillet, men Steam klienten er 32-bit.

  • 1
  • 0
Sune Marcher

Steam er ikke 64-bit. De har 64-bit elementer, så f.eks. in game steam grafikflade kan køre 64-bit. De har mulighed for at udføre 64-bit spil og stadig bruge deres mange services i forbindelse med spillet, men Steam klienten er 32-bit.


Det er dog stadig det mindste issue i denne sag - bagkataloget af spil der ikke bliver opdateret til x64 er den reelle udfordring.

Jeg kan ikke se det store problem i at Ubuntu dropper x32 versionen af deres distribution - dvs. at de kun har x64 versionen af kernel, userland osv. Det er en mainstream distro, x64 har 15+ år på bagen, og der er andre distros der nok egner sig bedre, hvis man har gammelt hardware uden 64bit support.

Men hvor meget arbejde ligger der i at beholde de library-pakker (og holde dem opdaterede!) der skal til for at have x32 support på en x64 distro? De har jo allerede infrastrukturen til at håndtere det?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize