Usikker fremtid for Thunderbird

Mozilla, der blandt andet står bag open souce-browseren Firefox, overvejer at droppe open source e-mailklienten Thunderbird.

Ifølge it-mediet Zdnet har Mozilla-chef Mitchell Baker i et blogindlæg opfordret open source-miljøet til at komme med input til fremtiden for Thunderbird, før Mozilla slipper projektets tøjler for at øge fokuset på udviklingen af open source-browseren Firefox.

Det overvejes blandt andet at danne en ny organisation i stil med Mozilla, der kan stå for den videre udvikling og vedligeholdelse af Thunderbird.

Udmeldingen om Mozillas planer om at droppe den videre udvikling af Thunderbird har ifølge Infoworld.com sat gang i spekulationerne om, at det sker i sammenhæng med Googles planer om at øge udbredelsen af søgegigantens webbaserede e-mail-tjeneste Gmail.

Spekulationerne fremgår blandt andet af kommentarer til Mitchell Bakers blogindlæg og går på, at Google, som en af Mozillas hovedstøtter, har haft indflydelse på beslutningen om at droppe Thunderbird.

Mitchell Baker afviser, at der skulle være nogen sammenhæng mellem Googles voksende interesse for rollen som e-mail-udbyder og Mozillas faldende interesse for udviklingen af Thunderbird.

»Googles planer for Gmail - hvad de end måtte være - er irrelevante for den her diskussion,« mener Mitchell Baker, der slår fast, at Mozilla ikke har været i dialog med Google om de fremtidige planer for hverken Gmail eller Thunderbird.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thomas Ammitzbøll-Bach

Her er blog-indlægget fra hestens mund:

http://weblogs.mozillazine.org/mitchell/archives/2007/07/email_futures.html

Jeg synes, at der ligger en masse kreative fortolkninger i Bakers udmelding. Sådan som jeg ser det, siger han: Mozilla Foundation (den non-profit organisation, der kanaliserer sponsorpenge til udviklere) har ikke haft den nødvendige fokus på Thunderbird. Derfor er det vigtigt, at der findes en organisationsform, der kan tilgodese Thunderbird bedre. Til det opstiller han tre modeller.

Jeg tror, at ZDnet ser Mozilla Foundation som et firma, der udgiver software. Det er ikke helt rigtigt. MF er en (non-profit) fond, der administrerer midler til Mozillas softwareprojekter. Der er også en Mozilla Corporation, men den beskæftiger sig kun med PR for Mozillas projekter.

Seamonkey blev for et par år siden udskilt fra Mozilla Foundation til et community-supporteret projekt, og har den 19/7 i år frigivet vers. 1.1.3

Thomas

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Nu har jeg efterhånden brugt Thunderbird i mange år - og været fortaler for installation af den på stort set alle bekendtes maskiner, som jeg kom forbi [I ved, når nogen ringer og siger, at de har brug for PC-førstehjælp :o) ]. Jeg synes at Thunderbird er et fantastisk program - men brugerfladen i det trænger altså til en opgradering. Når det for privatbrugere skal slås imod programmer som MS Outlook, så er det en kamp op ad bakke og det er min opfattelse, at de aldrig bliver helt tilfredse med udseendet af programmet.

Jeg håber at dette betyder en tiltrængt overhaling af brugerfladen - og helst også en integreret kalender, der evt kan synkroniseres gnidningsløst med Google Calendar.

(findes disse allerede som extensions til Thunderbird?)

  • 0
  • 0
Martin Bolbroe

Jeg er rimeligt tilfreds med Thunderbird, og det har nogle gode spam filtreringsfunktioner, men jeg savner SÅ ENORMT MEGET kalender integrationen. Der er ikke noget program i hele verden der har så genial en kalender integration som Outlook 2003/2007? Punktum. Basta. Jeg havde ellers sat min lid til at alle de gode intentioner ville videreudvikle Thunderbird til det perfekte men det ser vist ikke ud til at holde stik mere. Bare ærg'ligt !!!

  • 0
  • 0
Thomas Hansen

Hmm, jeg bruger Lightning i Thunderbird som kalender, og syncer den med min telefon (af omveje, da SonyEricsson/Symbian tilsyneladende kun interesserer sig for om man kan synce med Outlook og Notes), og det kører fortrinligt i mine øjne.

Selvfølgelig, hvis man modtager kalender aftaler fra Outlook/Exchange brugere, så render man sikkert ind i det gammelkendte problem med at MS software ikke spiller særligt godt sammen med 3. parts software, men det kan man ikke rigtig klandre Lightning for.

  • 0
  • 0
Thomas Hansen

Jeg fandt ud af at http://www.scheduleworld.com/ var en rimelig pålidelig måde at gøre det på. Det sparer en for selv at sætte en Funambol server op. SW kan også synkronisere med Google Cal, og har også nogen andre tweeks, ud over sin egen webfrontend. Og så er supporten bedre, 2 uger efter at SonyEricsson support havde sagt at min P910 aldrig kom til håndtere all-day events ordenligt, havde SW fikset problemet. P1'eren spiller fint sammen med det.

Til dem der har en K750, og lignedne telefoner, kan MyPhoneExplorer ( http://www.fjsoft.at/en/ ) anbefales. Det kan lidt forskelligt såsom at redigere kontakter og andre ting på telefonen, og har direkte support for Thunderbird og Google. Har ikke prøvet dens Thunderbird synkronisering, men det fungerede upåklageligt med Rainlendar 2, og er under alle omstændigheder et handy program.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere