Hundredevis af kemi-forskningsartikler kan vise sig at være upræcise, viser et studie, der netop er udgivet i Organic Letters.
Problemet er, at et meget anvendt script ved navn Willoughby-Hoye sorterede forskelligt og dermed gav forskellige resultater afhængigt af, hvilket operativsystem du brugte.
For både Windows og nogle udgaver af macOS (Mavericks) gav scriptet det forventede resultat, mens det drillede i Ubuntu og andre versioner af macOS.
Forskelligheden skyldes, at koden afhænger af systemkald, der kan være forskellige fra operativsystem til operativsystem, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
Patrick Willoughby, der har lagt navn til det oprindelige script, har efterfølgende skrevet på Twitter:
»Da jeg skrev scriptet for seks år siden, kunne styresystemet godt finde ud af at sortere korrekt. Rui og Williams har tilføjet den nødvendige sorteringskode og har tilføjet en funktion, der sikrer og udregninger sker korrekt. Godt gået!«
Han fortæller overfor The Register, at han forventer, at hans script er brugt i 150-160 forskningsprojekter.
Holy crap. Huge bug uncovered in computational chemistry software because different operating systems sort files differently and the published scripts don’t handle it well. If you do or rely on calculated NMR chemical shifts, this is a must-read. https://t.co/p0PNpMIGgf— Lucas Moore (@LucasCMoore) October 8, 2019