USB type C 3.1 giver fordoblet overførselskapacitet

Usb type C-stikket bliver mere og mere almindeligt og har mange anvendelsesmuligheder.

Intel Developer Forum, San Francisco: USB-IF (USB Implementer’s Forum) brugte IDF til at vise de seneste USB-nyheder.

Det, som USB-IF fokuserer mest på lige nu, er USB 3.1, der leverer hastigheder op til 10 Gb/s, samtidig med at der er mulighed for at oplade større apparater som blandt andet bærbare computere.

USB 3.1 anvender det nye type C-stik, der er et universelt stik, således at fremtidens USB-kabler kun har en type stik.

Det betyder også, at kablet kan vende begge veje, samt at enheder, der er koblet til kablet kan oplade hinanden. For eksempel kan en skærm, der er tilsluttet lysnettet og en bærbar, oplade den bærbare, mens den bærbare i en nødsituation kan levere strøm til skærmen.

Type C-stikket bliver i fremtiden det eneste USB-stik, men der findes allerede overgangskablet på markedet, således at gamle USB-kabler og stik stadig kan anvendes.

I suiten viste USB-IF blandt andet en 4-i-1 demo, som bestod af en Chromebook, der drev to 4K-skærme samt en MacBook og en Windows PC fra Dell, der begge blev opladet via et kabel fra skærmene.

Den konsoliderede standard

Det virker umiddelbart ikke af meget, at hastigheden på 10 Gb/s kun er en fordobling af hastigheden på 5 Gb/s i den forrige generation af standarden, men samtidig er der sket det, at en lang række specifikationer som var gældende for de forskellige tidligere standarder nu er blevet samlet i en enkelt standard.

Som landet ligger lige nu, er der ingen rigtig konkurrenter til USB 3.1. Ganske vist har Intel lanceret Thunderbolt 3, som arbejder med hastigheder helt op til 40 Gb/s. Thunderbolt anvender samme stik som USB 3.1 – og kan også levere strøm til ydre enheder efter USB-specifikationen, men der er stadig tale om en proprietær protokol, som ejes af Intel, der for så vidt det vides, stadig er den eneste producent af controllere til Thunderbolt.

I it-design har det oftest været ”best practice” at anvende standarder samt komponenter, hvor der findes mere end en leverandør. Dette er en af årsagerne til, at Thunderbolt aldrig rigtig har vundet frem, selv om standarden er hurtigere end usb.

Velkendt situation

Situationen med Thunderbolt vil minde mange – undskyld udtrykket – lidt ældre læsere om kampen mellem Ethernet og Token Ring eller kampen mellem Windows og OS/2. For slet ikke at nævne slagsmålet mellem VHS og Betamax.
I alle tilfælde var det den bedste standard/produkt, der tabte krigen af to årsager. For det første var det vindende produkt godt nok – og samtidig havde det en langt større udbredelse.

Udviklerne bag USB har endnu ikke løftet sløret for, hvad fremtiden vil bringe, men USB-IF-chef Jeff Ravencraft lægger da ikke over for Version2 skjul på, at det sagtens kan lade sig gøre endnu engang at fordoble hastigheden – denne gang til 20 Gb/s.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Dan Villiom Podlaski Christiansen

Det virker mere oplagt at sammenligne Thunderbolt med FireWire 400 — begge er/var tidens USB-standard teknisk overlegen på de fleste parametre. Den store, og vigtige, undtagelse var dog pris. Det udelukker dem især fra stor udbredelse i den meget prisbevidste almindelige PC-industri, og det forstærkede blot prisforskellen da enhederne så aldrig har opnået samme skala. Som med FireWire-diske i sin vil en SSD forbundet via Thunderbolt sandsynligvis yde bedre, men omvendt ikke nok til at forsvare prisforskellen for langt de fleste forbrugere hvad enten de har stikket eller ej.

  • 0
  • 0
Dave Pencroof

USB3.1 findes i 2 generationer, hvor gen 1 er på det traditionelle rektangulære stik, som ikke levere mere end usb3.0 !
Det er først med usb3.1 gen 2, som er et andet stik, at der kommer op til 10 Gb igennem samt ca 10 gange mere strøm !
Oven i det er der også i usb-c specifikationerne mulighed for at producenter kan benytte usb3.1 gen 1 til usb c, f.eks motherboards med usb3.1 gen 1 chip og føre det ud til et usb c stik, og så er det kun stikket der er usb c IKKE data-flow og power
http://www.usb.org/developers/docs/ (linket umiddelbart under overskriften "USB 3.1 Specification" fortæller det hele i en 66 Mb pdf)
Dette sker også med div pc-kabinetter hvor der på fronten er et usb c stik, men forbindelsen til motherboardet er usb3.1 gen 1, her er et eksempel
http://eu.coolermaster.com/uk/case/mid-tower/mastercase-maker-5/
Det usb c front stik er det ikke let tilgængeligt at finde info om ang. stik type til motherboard, men det kan findes i deres forum som du skal logge ind for at bruge, og det gælder også hvis man vil kontakte Coolermasters "kunde-service", for der er ingen reel manual, hverken med kabinettet eller online, og måske er det forståeligt nok, for der er pt (trods specs er vedtaget i 2014) ingen motherboards med intern-til-front stik i version usb3.1 gen 2, og jeg har søgt i timevis for et par uger siden !
Så at se en laptop/stationær med usb c stik er IKKE det samme som at den ypperste usb c standart er tilgængelig, det kan sagtens være at der kun er usb3.1 gen 1 "hul igennem", altså op til 5 Gbps og kun strøm nok til en 2.5" disk

  • 2
  • 0
Jakob Damkjær

https://thunderbolttechnology.net/blog/thunderbolt-3-usb-c-does-it-all

De bruger samme stik men nogen USB-C porte (Thunderbolt 3) har bare også den store pakke med 2 60hz 4K skærme og 10 Gb USB og 4 PCI-e kanaler og strøm... andre USB-C porte (USB 3.1) er kun strøm og 10Gb USB i/o...

Så de er ikke modsætninger Thunderbolt 3 er bare den USB port der kan mere end USB 3.1.

Så en ret elegant løsning på den evindelige udfordring mht high end vs low end i/o connectors... der er forskel Men de er stik kompatible og high end connectoren har fuld funktions kompatabilitet med low end connectoren... sorry betamax vs VHS type tvekampen er ikke længere en relevant sammenligning.

Men Thunderbolt 3 kan levere ret fine tricks som eksterne grafik kort til bærbare som fx razer har gjort hvor de kobler gfx kortet i en ekstern boks direkte på PCI-e bussen i den bærbare og vupti kan man være lidt ligeglad med om der sidder et highend grafikkort i laptoppen...

  • 0
  • 0
Jakob Damkjær

http://www.razerzone.com/gaming-systems/razer-blade-stealth#ultrabook-de...

EXTERNAL DESKTOP GRAPHICS
The Razer Core is the world’s first true plug and play Thunderbolt™ 3 (USB-C) external graphics enclosure, allowing you to transform your notebook into a desktop gaming experience. Featuring plug and play support with compatible graphics cards, you won’t need to reboot your system every time you connect your Razer Blade Stealth to Razer Core. Connect to the future with the most advanced and versatile external desktop graphics solution available.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere