Er USB 3.2 ikke hurtigt nok til dig? Snart kommer USB4

Smeltes sammen med Thunderbolt 3.

Kom USB 3.2 som en nyhed for dig, da den blev annonceret for nylig, må du hellere sætte dig ned nu. For til sommer ventes specifikationen for USB4 at blive færdig. Blandt andet skal den yderligere fordoble overførselshastighederne.

Noget af det specielle ved USB4 er, at den ud over at bygge oven på de USB-arkitekturer, vi har i dag, også er baseret på Thunderbolt 3-protokollen, som Intel for nylig har gjort royaltyfri for andre chipleverandører.

Nu er specifikationen doneret til USB Promoter Group, som Intel er medlem af sammen med blandt andet Apple og Microsoft.

40 gigabit per sekund

Som vi (digi.no, red.) skrev i forrige uge, understøtter USB Type-C-kontakten to separate baner. Det gør det muligt for det, som nu kaldes for USB 3.2 Gen 2x2, at have en kapacitet på 20 gigabit per sekund. Med USB4 skulle dette kunne fordobles endnu en gang.

De USB Type-C-kabler, vi har i dag, understøtter ifølge USB Promoter Group to baner. Men for at opnå 40 gigabit per sekund kræves der nye, 40 Gbps-certificerede kabler.

USB Type-C forener blandt andet USB, PCIe, Display Port og Thunderbolt i samme stik. Illustration: Intel

Fælles kontakt

Samtidig med at USB4 skal være kompatibel med USB 2.0, USB 3.2 og Thunderbolt 3, er tanken, at den bør være den eneste kontakt, som er nødvendig for pc’er i fremtiden.

»USB’ens primære mål er at levere den bedste brugeroplevelse ved at kombinere leverance af data, videostreaming og el i en brugervenlig og robust kabel- og kontaktløsning,« siger Brad Saunders, formand i USB Promoter Group, i en pressemeddelelse (pdf).

»USB4-løsningen skræddersyr specifikt BUS-operationen med henblik på at forbedre denne oplevelse ved at optimere blandingen af data og videostreaming over én enkelt forbindelse og fordobler derudover ydelsen,« fortsætter Saunders.

Det er dog usandsynligt, at der kommer USB4-kompatible produkter på markedet i år.

Integreres i CPU’er

I en separat meddelelse oplyser Intel, at Thunderbolt 3 understøttes af Windows 10, MacOS og Linux samt mere end 400 forskellige pc-modeller og 450 eksterne enheder.

Intel har tidligere meddelt, at selskabet vil integrere Thunderbolt 3-understøttelse i selskabets fremtidige CPU’er. De første skal være processorgenerationen med kodenavnet Ice Lake og 10 nanometers procesteknologi.

Artiklen er fra digi.no.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Niels Ganer Jespersen

Hvis man opdaterer sit OS og udstyr er man på mere sikker grund.

Fra den linkede artikkel
*Forskerne sier de har samarbeidet med produsenter om å rette opp i problemene siden 2016. De skriver at MacOS fikset muligheten til å få administratortilgang i oppdatering 10.12.4, men at metoden fortsatt er relevant på et generelt nivå.
*Nye Windows-maskiner som leveres med Windows 10-versjon 1803 eller senere har fått IOMMU aktivert, mens maskiner som ble levert før 1803 fortsatt er sårbare. *
*Linux har fått oppdateringer som skal sørge for å sikre Thunderbolt-porten, og disse er en del av Linux kernel 5.0.
*

  • 0
  • 0
Per Paulsen

De skriver: Det skal selvfølgelig nevnes at ikke alle PC-er med USB-C har Thunderbolt-støtte, så hvis du vil være sikker, skal du købe en maskine uden Thunderbolt!

Selvom IOMMU er blevet aktiveret, så er man stadig ikke sikker, de skriver: at mer markante designendringer vil være nødvendig for å rette problemet, skriver forskerne, som anbefaler brukere å oppdatere systemene sine og være varsomme med å koble til ukjente USB-C-enheter til maskinene sine – spesielt på offentlige steder.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere