USA's senat stemmer 'ja' til at redde netneutralitet

Illustration: FCC
Demokrater i USA's senat har forsøgt at redde netneutraliteten ved en afstemning. Det kræver dog stadig en afstemning i den amerikanske kongres.

Det amerikanske senat stemte i går 'ja' til at redde netneutraliteten og ændre FCC's (Federal Communications Commission) forsøg på at fjerne den. Afstemningen endte med 52 for og 47 imod. Samtlige demokrater og tre republikanere stemte for.

Det skriver Ars Technica

Netneutraliteten betyder, at der ikke må gøres forskel på datastrømme på internettet. Amerikanske internetudbydere har ønsket netneutraliteten fjernet, så de kan få lov til at forskelsbehandle deres datastrømme. Det kan eksempelvis betyde, at en internetudbyder lader store tjenesters data få førsteprioritet.

Trump udpegede i starten af sit embede FCC med Ajit Pai i spidsen. Kommissionen har siden sin tiltrædelse forsøgt at fjerne netneutraliteten og har allerede vedtaget, at dette vil ske den 11. juni, medmindre amerikanske politikere stemmer for at ændre beslutningen. Den amerikanske kongres mangler dog stadig at stemme om netneutraliteten, og hvis kongressens beslutning ikke også bliver at omstøde FCC's beslutning, vil netneutraliteten ophøre i sin nuværende form.

Den amerikanske kongres består af 236 republikanere og 193 demokrater.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere