USA's regering, Google og Facebook arbejder på at bruge lokationsdata mod coronavirus

18. marts 2020 kl. 11:51
Gennem den seneste uge har den amerikanske regering afholdt flere møder med en lang række tech-giganter. Google bekræfter, at man er i dialog med regeringen og kigger på at udnytte data fra Google Maps til at bekæmpe coronavirus.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Den amerikanske regering er i øjeblikket i dialog med Facebook, Google og en lang række andre tech-virksomheder og eksperter i sundhed omkring, hvordan lokationsdata kan bruges til at bekæmpe coronavirus-udbruddet.

Det skriver The Washington Post.

Muligheden for at private virksomheder kan indsamle data i anonymiseret, aggregeret format, kan bruges til at kortlægge udbredelsen af coronavirus, fortæller eksperter, der ønsker at være anonyme, da projektet stadig er i et tidligt stadie, til The Washington Post.

Google bekræftede tirsdag eftermiddag at have været i dialog med flere af den amerikanske regerings embedsmænd og nævnte i den forbindelse, at virksomheden arbejder på, hvordan man kan udnytte den store mængde lokationsdata særligt fra den populære Google Maps-app.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi undersøger måder, hvorpå aggregeret, anonymiseret lokationsinformation kan hjælpe i kampen mod COVID-19. Et eksempel kunne være at hjælpe sundhedsmyndigheder med at bedømme virkningen af fysisk distancering på samme måde, som vi viser populære tider for restauranter og trafikmønstre i Google Maps,« lød det i en officiel udmelding fra talsmand i Google, Johnny Luu.

Han understregede, at et eventuelt samarbejde »ikke vil involvere delingen af data omkring individers lokation, bevægelse eller kontakter«.

En embedsmand fra Det Hvide Hus, som ønsker at være anonym, udtaler til The Washington Post, at tech-virksomheder opfordrer regeringen til at udnytte anonymiseret data til at få indsigt i COVID-19, og at de indsigter kan hjælpe eksperter i regeringen og forskere til at få en bedre forståelse for, hvordan COVID-19 spreder sig og smitter.

Gennem den seneste uge har Det Hvide Hus afholdt flere møder med en lang række tech-virksomheder, heriblandt Amazon, Apple, Facebook, Google og IBM.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger