USA's militær vil afskaffe kodeord med syv alternative login-metoder

Med syv nye metoder håber forskere på at kunne erstatte kodeord og brugernavn i en nær fremtid. Det spænder fra måling af hjerteslag til flere computerfejl.

Dårlige kodeord og usikre databaser, der i stigende grad bliver ramt af hackerangreb, har fået det amerikanske militær til at se sig om efter alternativer. I øjeblikket sponsorerer forskningsafdelingen Darpa (Defense Advanced Research Projects Agency) syv projekter, som i en nær fremtid muligvis kan erstatte det velkendte kodeord, skriver InfoWorld.

Flere af projekterne sigter ikke kun efter at lade brugerne logge ind i et system. Ved at bruge sensorer og overvåge input kan forskere nemlig konstant sikre sig, at personen bag skærmen er den, han udgiver sig for at være.

Ifølge en talsmand fra Darpa kræver de nye metoder ikke ekstraudstyr og kan derfor være klar til brug i en nær fremtid:

1. Håndbevægelser

Den første metode udnytter menneskers forskellige måder at betjene mobiltelefoner på. Ved at analysere de små bevægelser i brugernes hænder, når de holder en smartphone, kan forskere fra New York Institute of Technology identificere en person. Samtidig analyserer forskerne også brugernes brug af berøring på skærmen, hvilket også varierer meget fra menneske til menneske.

2. Kropsbevægelse

SRI International i Silicon Valley undersøger et helt menneskes kropsbevægelse for at identificere en person. Ved at gøre brug af bevægelsessensorer i smartphones kan forskerne fastlægge længde på skridt, gåhastighed, måden, mennesker står på, og balanceevne. Det er alt sammen unikke karakteristika.

3. Sprogbrug

Måden, vi skriver på, kan muligvis være nok til at identificere personer. Ved at analysere de store mængder tekst, vi taster ind på vores pc’er, prøver Drexel University at tegne en profil. Det kunne være ud fra betragtninger af sætningskonstruktioner, grammatiske særheder og selv fejl, vi begår gang på gang. Metoden kan kædes sammen med hastigheden af tastetryk og måden, mennesker indtaster på.

4. Hjerteslag

Nasa er i øjeblikket i gang med at udvikle en metode, der gør smartphones i stand til at overvåge hjerterytmen ved hjælp af mikrobølger. Som bonus kan teknikken bruges til at advare dig eller din læge, hvis hjerterytmen ændrer sig.

5. Systemfejl

Computerfejl er ikke noget, nogen ønsker. Men på Southwest Research Institute undersøger man, om det er muligt at højne sikkerheden med flere tilfældige fejl. For ved at analysere måden, hvorpå brugerne reagerer på fejl, håber forskerne at kunne identificere brugeren bag skærmen.

6. Stemmegenkendelse

Li Creative Technologies er ved at udvikle et stemmegenkendelsessystem. Når brugeren siger det rigtige kodeord, bliver telefonen låst op. Men systemet analyserer også stemmen for at sikre, at det er den rigtige person, der siger kodeordet.

7. Dit visuelle fingeraftryk

University of Maryland vil identificere personer på pc’er og mobiler ved at overvåge brugernes adfærd på computeren. Ved at filme måden, man organiserer og bevæger vinduer på computerskærmen på, og i det hele taget arbejdsmønstre på computeren kan forskerne tegne en unik profil. På mobilen vil forskerne også bruge kameraet til at filme omgivelserne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jarnis Bertelsen

Biometri har nogle velkendte svagheder som autentifikationssystem. Bl.a. er det meget svært eller umuligt at udskifte biometrien, hvis den på den ene eller anden måde bliver kopieret af en hacker.

De fleste af de andre metoder analyserer brugerens adfærd, men de fleste af dem er kendetegnet ved at man skal bruge en smartphone eller computer over en vis mængde tid for at lave analysen, og jeg har svært ved at se hvordan det kan benyttes some en loginmekanisme. Du skan bruge computeren, for at bevise hvem du er, men må ikke bruge computeren, før du har bevist hvem du er.

Det er meget muligt at en elelr flere af teknikkerne kan bruges til at slå alarm, hvis en forbryder har skaffet sig adgang til computeren/telefonen, og forhindre at misbruget bliver for omfattende, men jeg har svært ved at se hvordan de skal forhindre kortvarig adgang.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder

Call to action

Dårlige kodeord og usikre databaser, der i stigende grad bliver ramt af hackerangreb, har fået det amerikanske militær til at se sig om efter alternativer. I øjeblikket sponsorerer forskningsafdelingen Darpa (Defense Advanced Research Projects Agency) syv projekter, som i en nær fremtid muligvis kan
erstatte det velkendte kodeord, skriver InfoWorld. Flere af projekterne sigter ikke kun efter at lade brugerne logge ind i et system. Ved at bruge sensorer og overvåge input kan forskere nemlig konstant sikre sig, at personen bag skærmen er den, han udgiver sig for at være. Ifølge en talsmand fra Darpa kræver de nye metoder ikke ekstraudstyr og kan derfor være klar til brug i en nær fremtid:...